Det har været et turbulent år for folkeskolen. En ny minister gjorde sit indtog, kort efter at regeringen og Danmarks Lærerforenings partnerskab om folkeskolen blev ophævet.

DLF vil stadig gerne være med i et partnerskab om skolen, det fremgår af formand Anders Bondo Christensens mundtlige beretning til kongressen:

»Regering og Folketing har det overordnede politiske ansvar for folkeskolen. Derfor skal vi - uanset hvilke partier der danner regering efter valget i morgen - have etableret et tæt og forpligtende samarbejde - et partnerskab - med det mål at skabe den bedst mulige folkeskole for de generationer, der er på vej«, siger Anders Bondo Christensen i sin mundtlige beretning på DLF's kongres.

Anders Bondo Christensen vil have flere undervisningstimer på læreruddannelserne, og i det hele taget skal uddannelse og efteruddannelse af medlemmerne styrkes. Han har et forslag med i beretningen:

»Vores konkrete forslag til at udvikle læreruddannelsen er, at lærerne fremover bliver kandidater i didaktik - eksperter i at undervise. Og så skal vi selvfølgelig sikre, at alle lærere får mulighed for at dygtiggøre sig gennem hele deres arbejdsliv«.

DLF's læsekampagne er et eksempel på et område, hvor Bondo håber på partnerskab med den kommende regering. Undervisningsministeriets embedsværk skal skifte fokus, så de kan hjælpe med udviklingen.

»Vi kan jo starte med at erstatte de mange medarbejdere i ministeriet, der i dag bruger 37 timer om ugen på bureaukrati, registreringer, kontrol, test og rangordninger - erstatte dem med dygtige fagkonsulenter, der kan give inspirerende rådgivning i forhold til den indsats, lærerne yder i skolen«, mener Anders Bondo Christensen.

Pres på arbejdstiden

Danmarks Lærerforening og KL indgik i 2008 en arbejdstidsaftale, som gav mere autonomi til den enkelte lærer. Siden er den aftale kommet under pres. De første år var aftalens parter - KL og DLF - enige om at forsvare den, formanden oplever, at der er sket et skred.

»Men så tog økonomerne i KL pludselig over. Væk var ethvert fokus på kvalitet i undervisningen og lærernes autonomi. Væk var udgangspunktet om en samlet ramme om undervisningsopgaven, der bygger på den grundlæggende forudsætning, at 'Rammen skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret', som det så præcist er formuleret i aftalen«, siger Anders Bondo. Han er bekymret over det stigende antal medlemmer, der bliver ramt af psykisk dårligt arbejdsmiljø:

»Det er et fantastisk job at være lærer, men det er også et job, hvor man må investere store dele af sin personlighed. Derfor kan lærerjobbet blive en stor belastning, især når læreren oplever, at mulighederne for at leve op til egne og andres høje ambitioner ikke er til stede«.

I valgkampen har Lars Løkke Rasmussen foreslået, at man skal gøre innovation til et selvstændigt fag i skolen. For Anders Bondo er det en misforståelse og et eksempel på, at det ikke på regeringsniveau er forstået, hvad den danske skoletradition bygger på.

»Misforståelsen ligger i at adskille disse kompetencer fra fagene, for det er jo netop helt afgørende, at vi definerer og udvikler disse kompetencer som en del af fagligheden«, siger Anders Bondo.

Klima i folkeskoleloven

I beretningen er det et gennemgående træk, at skolen former fremtidens borgere i Danmark. Og i slutningen kommer formanden med et markant forslag. Klimaudfordringen er så stor, at den skal prioriteres yderligere i fremtiden, måske skal den som demokratiet indføres i folkeskoleloven?

»Spørgsmålet er, om klimaudfordringen ikke er en så central fælles udfordring, at den også skal indskrives i folkeskoleloven?« spørger Anders Bondo.

DLF holder kongres fra den 14.-16.september i København. Folkeskolen har på forhånd fået lov til at bringe uddrag fra beretningen.