De nationale test skal ses som en advarselslampe, mente blandt andre professor Simon Calmar Andersen. Ikke den endegyldige sandhed om hverken den enkelte elev, klassen, skolen eller skolevæsenet, men en lampe, der kan gøre læreren opmærksom på, at her er måske et felt eller en elev, hvor man skal holde ekstra øje i hverdagen, i afleveringerne og i samtaler.

"Men hvis jeg ved, at advarselslamperne blinker helt forkert, er det svært at bruge dem til at give en god feedback", protesterede en lærer, der havde taget turen til den åbne konference om at tænke de nationale test forfra, som formandskabet for Rådet for Børns Læring holdt i København i dag.

"Så skal det fixes", lød det klart og kontant fra formand for Danske Skoleelever Thea Enevoldsen.

For hende er de nationale test nemlig mere end noget andet en naturlig og legitim anledning for eleven til at få feedback fra sin lærer - noget det ellers kan være svært at finde rum til i skolehverdagen.

To professorer fra Aarhus Universitet har i den seneste tids debat om testene stået på hver sin fløj. Simon Calmar Andersen, der i høj grad har brugt testene i sociologisk forskning, og Jeppe Bundsgaard, der bl.a. har brugt dem i danskdidaktisk forskning, er da heller ikke enige om, hvor store problemerne er med de nuværende test, men de begge varme tilhængere af test i skolen som sådan.

Testene hjælper de svageste

Som led i den tidligere evaluering af testene i 2010 sammenlignede han og en forskerkollega læse- og matematikscoren i de nationale test for de elever, som på grund af et nedbrud i testsystemt i 2010 ikke blev testet med dem, der fik gennemført de nationale test i 2010. I 2012 og 2013 klarede elever, der missede testen i 2010 sig dårligere i henholdsvis læsning og matematik end den gruppe, som gennemførte testene i 2010. Og i år har Simon Calmar og Helene Skyt Nielsen fulgt op på den gamle undersøgelse og kan se, at den positive effekt af den nationale test stadig holder fire år senere.

Simon Calmar: Skoler med mange resursesvage vil gerne droppe nationale test

"Især de elever, som kommer fra hjem med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, bliver bedre af at blive testet", fremhævede Simon Calmar Andersen i sit oplæg på konferencen.

Men selvom han ikke mener, den statistiske usikkerhed i testresultaterne er nær så alvorlig, som det kom frem i en rapport fra professorerne Kreiner og Bundsgaard tidligere på året, anerkender han, at man som lærer ikke kan være sikker på, at en elev faktisk ligger på det faglige niveau, som testen viser.

"Det er ligegyldigt, hvilken test man vælger. Og derfor er man som lærer nødt til også at se på andre ting, for eksempel elevens skriftlige arbejder", sagde Simon Calmar Andersen. "Husk aldrig at tage et testresultat som den endegyldige sandhed, og lad os så undersøge, om testene kan gøres mere præcise, eller vi kan finde nogle andre, der er mere præcise og samtidig mere brugbare for lærerne.

Usikkerhed og teaching to the test

Jeppe Bundsgaard præsenterede nogle enkelte eksempler fra sin og Svend Kreiners rapport om, hvor stor den statistiske usikkerhed i de nationale test er blevet sammenlignet med, hvad man internationalt vurderer, at man kan leve med. I ministeriets egne opgørelser af, hvor ens to test med kort tids mellemrum bedømmer den samme elev kommer kun 11 ud af 30 profilområder bare op på den sikkerhed, man vil kræve af en almindelig hverdagstest i klassen og ingen kommer på niveau med, hvad man bør kræve af en test, hvor elevens, skolens eller lærerens fremtid er på spil.

Ny undersøgelse: Nationale test måler både forkert og usikkert

Og så kritiserede han, at testene måler så snævre områder af fagene, særligt hans eget fag, dansk. Her har man valgt, at det kun er læsning, der måles på.

"Men man tester for eksempel ikke hastighed i læsning eller evnen til at sammenstille information, til at finde en tekst eller se sammenhænge".  

"Og så ser vi i dag, at der findes materialer til at træne ordkædeopgaver, og lærerne inddrager træning af gamle talemåder og ordsprog i danskundervisningen. Ikke fordi jeg har noget imod ordsprog, men jeg tænker måske, man kunne få mere glæde af, hvis man som elev oplevede at bruge dem i hverdagssituationer frem for som træning", sagde han. "Test fører til strategiske handlinger - lærere og skoleledere vil selvfølgelig forsøge at optimere testresultaterne. Det er et problem, hvis der er for stor sammenhæng mellem fremtid og testresultater. Så får vi teaching to the test, og det er sket, har Morten Puck og jeg tidligere påvist i vores forskning.

Fra Undervisningsministeriets side erkendte Susanne Eide Clausen, vicedirektør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at man nok tidligere skulle have lyttet mere til de kritiske røster og selv undersøgt problemerne med målesikkerhed og andre tekniske aspekter, som man først har gjort de senere år, og det kvitterede Jeppe Bundsgaard også for. 

Han har arbejdet med moderne it-baserede test, hvor eleverne for eksempel skal samarbejde med simulerede kammerater om problemløsningsopgaver, og det samme findes i blandt andet Pisa og det danske forskningsprojekt KiDM - test som eleverne endda nyder undervejs.

Fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU erklærede centerleder Christian Christrup Kjeldsen sig parat med det værksted, som de nationale test trænger til et ophold på, hvis de skal gøres interessante og relevante og leve op til kravene.

DLF: Vi har Pisa, Pirls og Timss

Og hvad er kravene så?

To paneler med henholdsvis samfunds- og praksisperspektiv satte ord på deres ønsker til nationale test i den danske folkeskole. Eller noget, der ligner, for Thea Enevoldsens vurdering er, at de ord, nationale test, er blevet så forhadte blandt både lærere og elever, at de må have et andet navn.

Men hun vil altså gerne have en form for national test som udgangspunkt for en god feedbacksamtale. Fra lærerside fremhævede næstformand i Lærerforeningen Dorte Lange, at lærerne har meget bedre gavn af de evalueringsredskaber, de allerede selv bruger i hverdagen, og at man i Finland, hvor lærerne tester rigtig meget, trækker nationale tal ud af stikprøver fra lærernes test.

"Men hvis man har brug for et system, der er afkoblet fra lærernes professionelle vurdering, så har vi både Pisa, Timss og Pirls. Pirls tester for eksempel 4.-klasser med et fremadrettet perspektiv".

Skolelederne har egentlig mest brug for, hvad formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kaldte en 'midtnormal' - altså et tal for, hvor godt elever i 3. klasse sådan normalt læser, så man kan sammenligne sine egne klasser op mod den.

Test og præstationskultur

Rådet for Børns Læring: Tænk de nationale test forfra

De mange paneldeltagere var til gengæld ikke så optagede af de nationale test som et problem i forhold til den såkaldte præstationskultur.

"Vi har et problem med en gruppe piger, der føler sig pressede, og det må vi overveje. Men jeg tror ikke de nationale test er årsagen", lød det for formand for KL's skoleudvalg Thomas Gyldal. 

"Det tror jeg heller ikke", lød det fra dagens vært, formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof. "Det går lige stærkt nok med at melde ud politisk", mente hun.

Formandskabet tager dagens input med sig og kommer så med deres anbefalinger til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil - og så håber Charlotte Rønhof, at hun og de øvrige politikere venter med at handle, til resultaterne af en igangværende evaluering af testene kommer lige efter nytår.

Minister: Vi kan ikke acceptere fejlbehæftede nationale test