"Jeg er dybt uenig med jer".

Der står en mand på 40 med fuldskæg og ytrer sin holdning med tydelighed i stemmen, så de andre i rummet ikke er i tvivl om, hvor han står. Han hedder Søren Søberg og er på kursus hos Brobyggerne med 13 af sine kollegaer fra Lundehusskolen, og lige nu står han over for dem dem med sin ene strømpe på et formuleret standpunkt lamineret i plastik.

"Det er ikke mit ansvar som lærer at sikre, at der er ordentlig mad til børnene hver dag", står der på arket. Spørgsmålet går på, om skolekantinen skal tage højde for elever, der spiser vegansk. 

De 14 lærere fra Lundehusskolen har alle fordelt sig ud på fire forskellige standpunkter og Søren Søberg har sit helt for sig selv. Kursuslederen Sofie Dahl Hansen åbner op for, at lærerne kan argumentere for deres eget ståsted. Derefter giver hun dem en øvelse i at bytte perspektiv.

Et uenighedsfællesskab

Til lyden af lun, kollegial latter mødes deres meninger med muntre, afstemte kommentarer til hinanden. Alle kursusdeltagerne har stillet skoene ude i garderoben, og stemningen i salen hos Center for Dialogkaffe minder lidt om et frisluppet parlament i mindre skala, hvor sproglige skjold og sværd ikke kan klare konflikterne i sig selv. Det handler ikke om blot at overbevise andre, men også gå til den andens synspunkt med et ønske om at forstå, hvad der ligger bagved.

Generalsekretær for Brobyggerne Özlem Cekic lægger ikke skjul på, at man hos Brobyggerne er meget inspireret af Hal Kochs tanker om den demokratiske samtale:

"I ethvert demokrati tager man hånd om mindretal. Det gælder på sin vis både i en skoleklasse og ude i samfundet. Hvis det bare er et flertal, der bestemmer, er det flertalstyranni. Også at give plads til mindretallet er et samtalende demokrati", siger hun.

For Brobyggerne er det afgørende for den demokratiske dannelse i skolen, at konsensus ikke bliver et mål i sig selv - i et misforstået ønske om at bevare den gode stemning.

"Det gør ikke noget, at den gode stemning ikke er der hele tiden. At læreren også er bevidst om, at styrken i et demokrati ligger i, at der er forskellige holdninger, og at læreren derfor giver rum til dem, uden det betyder dårlig stemning", siger Özlem Cekic.

"Det gør ikke noget, at den gode stemning ikke er der hele tiden. At læreren også er bevidst om, at styrken i et demokrati ligger i, at der er forskellige holdninger", siger generalsekretær for Brobyggerne, Özlem Cekic. 

Kan sprog grave grøfter?

"Når I nu præsenterer jer selv, vil jeg bede jer om også at svare på, om I selv har lagt mærke til, hvordan jeres ordvalg i undervisningen kan grave grøfter, men også kan bygge bro", siger retoriker Simon Lund-Jensen, mens han instruerer lærerne til en præsentationsrunde.

"Det har jeg ikke tænkt meget over, men jeg er nysgerrig på at høre mere om det nu her", tilkendegiver en lærer på ærlig vis i det åbne rum.

"Jeg har lagt mærke til det. Med 80-20 i grøftegraverfavør", svarer en anden lærer. Kollegaerne griner opbakkende, mens Simon Lund-Jensen smiler tilbage.

Syndebukken

Et af formålene med Simon Lund-Jensens retoriske fokus er at gøre lærerne opmærksomme på, hvordan man nogle gange kan tilskrive andre mennesker negative egenskaber, så man undgår selv at tage skylden for en mangel, man har.  

Simon Lund-Jensen er ikke for fin til at fortælle om sin egen akilleshæl, hvad det angår. Da han selv gik i folkeskole, var der alt for meget larm i tysktimerne, fordi tysklæreren ikke var dog til at skabe ro. Den historie fortalte han i hvert fald flittigt til folk, så han ikke skulle se sine manglende tyskkundskaber i øjnene.

Men en dag blev han opmærksom på, at han egentlig gjorde sin gamle tysklærer til syndebuk i stedet for selv at tage ansvar for sin haltende akkusativ.

Dit, mit og fælles

"Nu får I fire minutters tænkepause. Og her skal du prøve at reflektere over, hvornår du selv har brugt en syndebuk", siger Simon Lund-Jensen til lærerne.

Efter fire minutters stilhed snakker lærerne sammen med sidemakkeren, hvor de skal prøve at finde fællesnævnere imellem dem selv og den givne syndebuk.

Formålet med øvelsen er ifølge Brobyggerne, at lærerne øver sig i at kigge indad og lægge mærke til de forudindtagede antagelser, man kan have omkring andre. Men også at sætte ord på dem.

"Husk, det er let at finde fællesnævnere, men sværere at sige dem højt," siger Simon Lund-Jensen som afsluttende bemærkning på seancen.

Elevernes tilegnelse af holdninger

Ifølge læreren Søren Søberg kan det være svært at sige sine egne fordomme højt, hvilket han selv oplevede i en øvelse tidligere på dagen, hvor han brugte fem sekunders tilløb, før han luftede sin fordom for de andre.

"Personligt tager jeg det med, at man skal passe på med at lade sig overbevise af sin egen selvforståelse. Og hvis man er den eneste, der giver udtryk for en specifik holdning, kunne det være, man skulle søge mod nogle af ens kollegaer og blive klogere på, hvad der ligger bagved deres standpunkt", siger han og forholder sig til, hvordan kurset kan bruges i en undervisningssammenhæng:

"Jeg tror, man kan give eleverne nogle redskaber til på sigt at kunne reflektere og komme lidt ned i substansen af det, de tænker. Men det kan være svært i sådan en konkret skolesituation at forvente, at alle elever har muligheden for det. Nogle er længere fremme i deres udvikling end andre", siger han.

Brobyggeruge på Lundehusskolen

I uge 43 skal Lundehusskolen arbejde med blandt andet fordomme og demokrati, når de er en del af Brobyggerugen med eleverne i udskolingen. Kim Stenholm Paulsen, som er skoleleder på Lundehusskolen, siger om forløbet:

"På Lundehusskolen skal der være plads til børn og unge fra hele skoledistriktet og til at være forskellig i fællesskabet - der skal være 'Plads til mig'. Derfor er det oplagt for os at deltage i brobyggerugen, hvor lærerne også bliver klædt på til at snakke med de unge om, hvad det vil sige at være forskellige".