Signe Refshauge Kjær bad sine elever gå ud et sted, der havde betydet noget for deres udvikling og læse i Højskolesangbogen. Selv valgte hun at sæt­te sig på sit gamle gym­nasium. »Det var der, jeg selv lærte at blive nysgerrig på ting, jeg ellers ikke tænkte var spændende i forvejen«.

»Mange ting gør mig glad for tiden«

Offentliggjort

FAGLIG FORNØJELSE

Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med smil på læben.

Mød Signe Refshauge  Kjær, 26 år,uddannet fra læreruddannelsen i Aarhus forrige år, hvor hun skrevbachelor om stedbaseret læsning. Dansklærer i en 8. klasse påKolind Centralskole på Djursland.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg bliver glad, når jeg oplever noget andet, end jeg plejer. Og der er rigtig mange ting, der gør mig glad for tiden. Du ved, når der går et lille lys op for eleverne, fordi de ser en sammenhæng. Det sker på helt særlige måder i denne tid.  

For eksempel har jeg en dreng, der - fordi han sidder hjemme - har en helt anden tid til at fordybe sig og har fået en helt anden struktur. Jeg ser ham undre sig og bokse med det. Det gør mig meget, meget glad. Han tager også stilling til egen læring. Han plejer bare at sige: 'Nej, jeg magter det ikke, og jeg gider ikke'. Men nu oplevede jeg for eksempel, at han sagde: 'Den her opgave er for svær for mig'. Fair nok, det kan jeg godt forstå, og så fik han en lettere opgave, som han så løste en lightversion af. Det var ikke sket, hvis vi ikke havde været i denne her specielle situation. Jeg oplever elever, der tager ansvar og bliver nysgerrige på en helt ny måde.

En kollega og jeg er med i et forskningsprojekt om stedbaseret læsning. Vi bad eleverne læse teksten til sangen 'Linedanser', vælge et vers og gå ud til et sted, der har betydet noget særligt for deres udvikling, og læse det højt og sidde og fundere over det med sig selv på kamera. Her blev det ekstra fint, for jeg tror ikke, de var kommet frem til de samme overvejelser, eller at de ville have gjort det så ærligt, hvis vi bare havde sendt dem ud i skolegården. Jeg blev faktisk overrasket over, hvor alvorligt de tog det. Én sad på en trampolin, én et sted i baghaven, hvor han havde bygget huler med sin barndomsven, og én tog ud til sit gamle FDF-hus.

Lærer: Hvorfor ikke benytte lejligheden til at sende eleverne udenfor at læse? 

Jeg har været dansklærer i under to år, og jeg bliver mere og mere engageret, jo flere dage der går, fordi jeg opdager, alt det at være dansklærer kan. At der er så mange gode pointer og lærestreger i tekster, som man kan bruge til at forstå de følelser, man står i. Det kommer bag på mig hver gang, jeg arbejder med god litteratur. For eksempel da vi arbejdede med 'Lejren', der handler om unge i en koncentrationslejr, som samtidig er som skolen. En dreng gør ikke, hvad der bliver sagt, han gemmer sig, og han er så den, der overlever. Jeg kunne ikke finde ud af, hvorfor han var det gode eksempel, men det gjorde jeg ved at læse elevernes svar. Han er jo den, der træffer sit eget valg. Jeg faldt næsten bagover og måtte med det sammen dele med elever, at jeg var blevet klogere af deres svar. Der er ikke timer nok i døgnet til at opdage alene, så for mig er det vigtigste at opdage sammen med eleverne«.