"Det er en meget vanskelig beslutning, hvornår man skal gå på pension fra sit arbejdsliv. I min optik kan der ikke gives universelle råd om pensionering, for det er fuldstændig individuelt, hvad der passer for den enkelte". Mikkel Schäfer har derfor heller ikke tænkt sig at give gode råd til andre lærere, der overvejer, hvornår de skal gå pension. For nogle passer det bedst at stoppe det sekund, der er mulighed for det. For andre passer det bedst at blive ved med at arbejde, så længe de overhovedet kan. For Mikkel Schäfer passede det dog bedst at gå den 1. april i år - godt en måned før han blev 64 år.   "Man kender jo ikke sin udløbstid, så det er svært at planlægge, hvad der passer bedst. For mig var tiden bare den rigtige nu. Min økonomi var til det, jeg ville gerne have tid til nogle andre ting. Tid til at dyrke mine fritidsinteresser; spille tennis, sejle i min sejlbåd og have mulighed for at se mine to små børnebørn i Norge noget mere".

Ny bog: Tag stilling til dit seniorliv - før andre gør det 

Lange skoledage gjorde udslaget Samtidig er Mikkel Schäfer grundlæggende imod elementerne fra folkeskolereformen med fuld tilstedeværelse og lange skoledage.

"Flere af elementerne i folkeskolereformen er bestemt ikke pædagogiske tanker, der er groet i min have, og især de lange skoledage er ikke godt for børnene. Det er spild af resurser, og ingen får noget ud af det. Da vi få fik ny undervisningsminister i Pernille Rosenkrantz-Theil, der holdt meget bastant fast i de lange skoledage, blev tanken om pensionering endnu mere tillokkende". "Havde vi nu fået et folketingsflertal, der havde afskaffet de lange skoledage, havde det været en anden sag. For var de lange skoledage blevet afskaffet, var jeg nok fortsat med at arbejde, indtil jeg var blevet 67 år", fortæller Mikkel Schäfer.

Lærervikar som 65-årig

Pensionering i en coronatid Så mange forskellige faktorer spillede ind, da Mikkel Schäfer den 27. februar afleverede sin opsigelse for at gå på pension. At han gerne ville gå på pension pr. 1. april, handlede om flere ting. Der stod en vikar klar til at overtage hans timer i matematik og naturfag i 6. og 7. klasse på Holluf Pile Skole i udkanten af Odense.

Samtidig ville han gerne nå en ekstra skitur til Østrig i foråret, besøge sine børnebørn et par gange inden sommerferien og ned og se French Open i Paris i maj. Men så kom corona. "Samme dag som jeg afleverede min opsigelse, fik Danmark sit første tilfælde af corona, og hele min pensionering blev ramt af corona-nedlukningen. Vi blev alle sendt hjem, og jeg har hverken fået sagt ordentligt farvel til mine elever eller mine kolleger, og det er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig over", fortæller Mikkel Schäfer. Egentlig var der planlagt en afskedsreception i slutningen af marts. Nu er den rykket til en fælles afskedsreception for fire lærere i oktober. Om den bliver til noget, afhænger igen af corona.

Lærer på delpension: "Jeg er blevet en bedre medarbejder"

Livet som pensionist

Coronavirus har i det hele taget spillet meget ind på de første måneder af Mikkel Schäfers pensionering. Han blev selv ramt af covid-19 i april, og ingen af de planlagte ture blev til noget. "Det tog to-tre uger for mig at komme igennem corona, hvor jeg så en masse 'Der Bergdoktor'. I stedet for rejserne fik jeg god tid til at læse avisen, til at spille guitar, gå ture og fjerne mos i haven. Jeg spiller også tennis, får sejlet meget mere i min båd i Kerteminde Bugt, og så er jeg en flittig gæst i Havnebadet i Odense". Yderligere arbejder Mikkel Schäfer seks timer om ugen som kasserer i Odense Lærerforening. Et job, han fortsætter i, ind til lærerkredsen har fundet en afløser for ham. Og så er han formand i Fruens Bøge Tennisklub.

Lærerne kommer næppe med, når det bliver Arnes tur

Savner samvær med kollegaer og elever For Mikkel Schäfer har det ikke været særlig svært at slippe lærergerningen efter 35 år på Holluf Pile Skole. "Det er faktisk gået rimelig nemt, men jeg savner da samværet med kolleger og elever. Mange af kollegerne har jeg arbejdet sammen med i rigtig mange år, og jeg savner den daglige pingpong. Jeg savner også følelsen af at kunne gøre en forskel for nogle elever. Til gengæld savner jeg absolut ikke de lange skoledage", pointerer han.

Pensioneret lærer fjernunderviser børnebørn

Ingen trang til at vende tilbage Mikkel Schäfers hustru er hospitalslæge og har ingen planer om at forlade arbejdsmarkedet. Selv har han lige haft en kort overvejelse om at vende tilbage - for eksempel som vikar på sin gamle skole. "Men da jeg så vikarskemaet med timer til kl. 15.15, havde jeg pludselig ingen trang til at vende tilbage, og et vikarjob forhindrer jo også en i at lave alle de andre ting - for eksempel min formiddagstennis. Så jeg fortsætter som pensionist".