Kan man ikke andet, så kan man da i mindste lufte ud, hvis man vil gøre noget ved den tunge luft, som plager de danske klasselokaler. Hvis man altså husker at gøre det. Og det kan knibe, viser forskning i indeklima og adfærd.

"Udluftning kan gøre noget, men effekten er meget begrænset", sagde professor Jørn Toftum til folkeskolen.dk i 2019.

"…indeklima har det med at glide ud af bevidstheden, så man simpelthen glemmer de gode vaner".

Indeklimaforskere: Det er ikke nok at åbne vinduet

Ovenikøbet betyder energirenoveringer at det går den forkerte vej med indeklimaet i mange danske skoler, siger professor i luftkvalitet og indeklima ved Statens Byggeforskningsinstitut, Lars Gunnarsen.

"I gamle dage havde vi termoruder uden gas i mellemrummet og uden coating, og når der blev høj fugtighed og beklumret luft, kom der dug på ruderne. Det var ret irriterende, så vi var opdraget til, at når ruderne duggede, skulle vi lufte ud. Men i dag har vi jo energiruder, som er meget bedre isoleret, og det er meget sjældent at se dug på moderne ruder. Så den positive teknologiske udvikling, ruderne har gennemgået, har fjernet et signal om luftens kvalitet. Og hvordan ved man så, hvorfor man er træt og sløv og har hovedpine?", siger han til realdania.dk.

Rødt lys i stedet for dug på ruderne

Det er det med at glemme udluftningen, som folkene bag firmaet Åbn vil gøre noget ved. Firmaet har lavet måleapparatet Skyen, som skifter farve, når CO2-niveauet når 1000 ppm. 1000 ppm er Arbejdstilsynets anbefalede maksimum. Undersøgelser viser, at op til 91 procent af danske klasseværelser på et eller andet tidspunkt i løbet af skoledagen overskrider den anbefalede øvre grænse på 1000 ppm. En undersøgelse fra 2017 viste, at i gennemsnit var grænsen overskredet i 47 procent af skoletiden i fyringssæsonen og 12 procent uden for fyringssæsonen.

Udluftning hjælper med at bringe CO2-niveauet ned og målere som Skyen hjælper lokalets brugere med at huske at lufte ud. Effekten er blevet afprøvet på 38 skoler og selv om undersøgelsen måtte sættes på pause på grund af skolernes nødundervisning i foråret, kalder medgrundlægger af Åbn Valdemar Østergaard resultaterne 'meget lovende'. 

Lavpraktisk: Københavnerskole åbner vinduet, når der mangler ilt 

De medvirkende skoler har først fået målt deres CO2-niveau fra 1. oktober 2019 til 12. januar 2020, uden at de havde måleapparatet i klasselokalet.

Derefter er de 38 skoler blevet inddelt i fire grupper: Ni skoler har fungeret som kontrolgruppe, det vil sige at der ikke er sat nogen tiltag i værk. På otte skoler arbejdede eleverne med firmaets undervisningsmateriale om gode indeklimavaner, men fik ikke et måleapparat. 10 skoler fik måleapparat, men ingen undervisning om indeklimavaner. 11 skoler havde både måleapparat og arbejdede med det tilhørende undervisningsmateriale.  Alle klasser fik målt deres CO2-niveau flere gange om dagen frem til 28. februar.

"Vi har brugt sommeren til at udarbejde midtvejsresultater, imens børnene var hjemme. Resultaterne viser faktisk at vi med Skyen kan reducere tiden over 1500 ppm med to tredjedele og næsten eliminere tiden, hvor CO2-værdien over 2000 ppm", siger han til folkeskolen.dk.

Coronakrise kan føre til bedre indeklima på skolerne

Resultaterne viser fremgang i alle grupper, når man ser på andelen af skoletid, hvor CO2-niveauet er over 1000 ppm. For eksempel faldt andelen af undervisningstid i iltfattig luft fra 32 til 21 procent blandt de skoler, som havde et måleapparat, men ikke havde arbejdet med det tilhørende undervisningsmateriale. For gruppen af skoler, der både har måleapparat og har arbejdet med firmaets undervisningsmateriale, er andelen af tid, hvor niveauet er over 2000 ppm faldet fra 13 til tre procent.

Ikke et mirakelmiddel

Inden armene ryger helt i vejret er der grund til at minde om, at selv om der er fremskridt i forhold til CO2-niveauet, er der stadig et stykke vej i mål. I hvert fald hvis målet er at næsten al tiden i klasselokalet skal tilbringes i luft, der ikke overskrider Arbejdstilsynets anbefalede maksimumsgrænse.

Gruppen af skoler, der både havde måler og modtaget undervisning i indeklimaadfærd reducerede for eksempel deres andel af tiden i klasselokalet, hvor CO2-niveauet var over 1000 ppm med 22 procentpoint - fra 53 til 31 procent af tiden. Men det er stadig næsten en tredjedel af tiden tilbragt i et lokale med usund luft.

Få styr på indeklimaet

"Vi kan se at vi på mange af skolerne, der deltager i forsøget, nærmest kan eliminere CO2-niveauer over 2000 ppm", siger Kristoffer Jensen. "At komme ned under 1000 ppm kan være svært, også med mekanisk ventilation. Men udluftning virker helt vildt godt i forhold til at fjerne de her 'spikes', som er de rigtigt problematiske. Og så er det bedre at komme i gang med noget nu i stedet for at vente på at der bliver penge til at installere ventilationsanlæg om tre eller ti år".

Og så er der spørgsmålet om effekten holder, også når det er blevet hverdag med et måleapparat i klassen og eventuel undervisning i gode indeklimavaner ligger langt tilbage i tid.

Du bliver dummere i dårlig luft

"Det er for tidligt at sige noget sikkert om effekten på langt sigt" siger Kristoffer Jensen, administrerende direktør i Åbn.

"Vi har fået en ekstra bevilling til at lade forsøget køre videre gennem resten af året. Så må vi se hvordan det går, nu hvor eleverne er kommet tilbage til klassen og måleren stadig hænger der - er de opmærksomme på den? Det bliver ekstra spændende at se hvordan det går, når vi når den kolde periode, hvor man har en tendens til at lukke sig inde".

Udeklimaet kan stå i vejen for det gode indeklima

Et af de problemer, der er ved at bruge metoden 'åbne vinduer' til at forbedre indeklimaet er udeklimaet. Åbne vinduer kan give træk og stort varmespild om vinteren og der kan være problemer med støj- og partikelforurening udefra.

Ny rapport: Lærerne vælger ro frem for frisk luft

 "Vi skulle have lavet en kvalitativ undersøgelse af brugernes oplevelser i maj, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af corona", siger Kristoffer Jensen.

"Det laver vi så i oktober i stedet. Vi skal have spurgt om pros and cons om det hele, så vi kan tage det med i vores endelige rapport, som vi regner med at have klar i januar".

Mere udluftning - mindre coronasmitte

Problemet med danske skolers dårlige udluftning er årtier gammelt, men den raserende pandemi har gjort det højaktuelt. Meget tyder nemlig på at god udluftning reducerer smitterisikoen.

Ny viden om corona-smitte: Afgørende at lufte ud i klassen

"Ringe ventilerede lokaler øger smitterisikoen markant og derfor kritiserer forskere nu myndighederne for ikke at have udluftning som en del af deres anbefalede foranstaltninger for nedsat smitterisiko" siger Valdemar Østergaard fra Åbn.

"Derfor vil vi sætte fokus på udluftning, især i folkeskolerne. Vi vil ændre myndighedernes fem 'gode råd' med et sjette: Hyppig udluftning i skolerne".

Eksperter: Frisk luft i klasseværelset mindsker risiko for covid-19