"Det er klart, at vi skal udnytte det så meget som overhovedet muligt", siger Københavns børne- og ungeborgmester om det nu fjernede anlægtsloft.

Coronakrise kan føre til bedre indeklima på skolerne

Regeringen har afskaffet det kommunale anlægsloft for at hjælpe dansk økonomi under og efter coronakrisen. Så nu har kommunerne mulighed for at gå i gang med de hårdt tiltrængte indeklimaforbedringer på de danske skoler.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anlægsloftet. Den nærmest uoverstigelige forhindring for at danske elever og lærere har kunnet få ordenligt indeklima. I hvert fald hvis man skal tro KL's Michael Ziegler, Enhedslistens Jakob Sølvhøj og DF's Jens Henrik Thulesen Dahl.

De har alle tre her på folkeskolen.dk efterlyst en fjernelse af det kommunale anlægsloft som et middel til at gøre noget ved det notorisk dårlige indeklima i danske klasselokaler inden for det sidste års tid.

Dansk Folkeparti vil have en plan for bedre indeklima i folkeskolen

Aarhus er klar til at forbedre indeklima på 10 skoler

Nu er loftet væk - i hvert fald for resten af 2020 - og på et pressemøde torsdag fortalte KL at man mener. At der kan fremrykkes bygge- og anlægsprojekter i kommunerne for 2½ milliard kroner. De er blandt andet rådmand Thomas Medom fra Aarhus glad for.

"Vi har længe måtte udskyde nødvendige investeringer i vores skolers vedlighold og udvikling" fortæller han. "Nu har vi muligheden for at gøre noget ved det, og på børne- og ungeområdet, altså også inklusiv daginstitutioner, har vi foreløbig fremrykket projekter for omkring 150 millioner kroner. Der vil måske komme mere til".

Indeklima: Enhedslisten vil sikre frisk luft gennem lovgivning

De fremrykkede projekter inkluderer blandt andet indeklimaforbedringer på 10 af kommunens skoler, renovering af faglokaler og så skal fire skoler have produktionskøkner, så der fremover bliver mulighed for at skolens elever kan købe et lokalt produceret måltid mad, fortæller Thomas Medom.

Hvem sørger for luftforandring?

Og så skal der bruges otte millioner på kommunens skoletoiletter. Det er alt sammen projekter, der var planlagt til at starte mellem 2020 og 2023, men som altså sættes i gang så hurtigt som muligt i stedet. Det er dog ikke alt, der kan starte nu og her.

Ærlig undervisningsminister: Vi har ikke råd til at forbedre skolernes indeklima

"Noget af det er større ting, der kræver planlægning og som måske skal i udbud. Andet er helt små ting, som skolens servicemedarbejdere måske kan gå i gang med, nu hvor skolerne alligevel er tomme. Vi kigger på begge dele", siger Thomas Medom.

København: Vi vil udnytte det så meget vi kan 

I København kalder børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) det en kæmpe hjælp, at regeringen har fjernet anlægsloftet for resten af 2020.

Men det er endnu for tidligt at udpege nøjagtigt hvilke fremrykkede projekter, det kan medføre i København.

Lavpraktisk: Københavnerskole åbner vinduet, når der mangler ilt

 "Vi er i gang med at skaffe os et overblik. Nogle af de renoveringsopgaver, der står og venter, er desværre så store, at de nok ikke kan leve op til regeringens kriterier om, at de skal være afsluttede i 2020. Vi har hele skoler, der skal renoveres, og det kan man ikke bare gøre på et halvt år", siger han til folkeskolen.dk.

"Men det er klart, at vi skal udnytte det så meget som overhovedet muligt. Og de opgaver, vi vil kunne fremrykke, fylder jo så ikke så meget på et senere tidspunkt. Så vi vil gøre, hvad vi kan for at benytte os mest muligt af det, og der er ingen tvivl om, at anlægsloftet har været snærende for os".

Anlægsloftet bremser renoveringer af skoler i København