Verdenssundhedsorganisationen WHO udelukker nu ikke længere, at coronavirus kan hænge i stillestående luft. Derfor er udluftning et vigtigt våben mod smittespredning.

Ny viden om corona-smitte: Afgørende at lufte ud i klassen

I et dansk klasselokale er der ikke mere end to kvadratmeter per elev, og det giver god grobund for smittespredning. På baggrund af det nyeste viden om coronavirus anbefaler eksperter i Berlingske i dag gennemtræk i klassen en gang i timen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvis  man  skal  holde  smittetrykket  nede,  gælder  det  om  at  lufte  ud -  at sørge for gennemtræk én gang i timen", siger Torben Sigsgaard, professor ved Aarhus Universitet og forsker i indeklima og smittespredning, i avisen Berlingske i dag.

31. marts: Når skolerne skal åbne igen: Fyldte klasser er smittereder 

Også professor emeritus og forsker i smitte-og partikelspredning Peter V. Nielsen er ovebevist om, at  det vil have en smittedæmpende effekt  at sørge for jævnlig udluftning i klasselokalerne. Og professor og virolog ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen siger til avisen: »Når vi tager revurderingerne af forholdene omkring luftbåren virus i betragtning, bør  man nok i højere grad kigge på, hvordan  man sikrer et højere luftskifte i lokaler på arbejdspladser og på skoler".

Forskere verden over mistænker i stigende grad, at coronavirus modsat de tidligere meldinger, faktisk kan hænge i luften i længere tid.  

På den baggrund anbefaler forskerne fem-ti minutters gennemtræk i klasselokalet mellem undervisningslektionerne. Også når det begynder at blive koldt udenfor.

Gyldal: Det bør være trygt at komme i skole på mandag