"Det tyske sprog har - hvad enten vi taler det tyske mindretal i Danmark, sammenhængen med resten af Europa eller i forhold til vores egen kulturarv - dybe rødder i Danmark".

Så klart var budskabet fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) under dagens samråd om at styrke sprogfagene.

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen, kaldt både Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Minister: Sprogstrategien rækker for nu

Sprogstrategien, der blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen, var et af de helt store omdrejningspunkter under torsdagens samråd. På tværs af partierne var der bred enighed om, at sprogstrategien er et godt og vigtigt initiativ.

Til gengæld gik diskussionen på, hvor langt sprogstrategien rækker. Både Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs gjorde det klart, at de mener, at der er brug for en ny sprogstrategi. Og Ellen Trane Nørby advarede mod at bruge sprogstrategien som en politisk sovepude:

"Vi har behov for at komme videre, og derfor håber vi også, at ministrene er klar til at trække i arbejdstøjet", sagde hun.

Det fik børne- og undervisningsministeren til drillende at konstatere:

"Jeg fik næsten det indtryk, at fru Ellen Trane Nørby ikke selv tror på sprogstrategien, men det gør jeg altså. Og når jeg siger det, så er det fordi jeg mener, at den strategi kan komme til at virke, Jeg tror, at det er det rigtige redskab. Og jeg tror på, at den har muskler nok".

Lærer: Fjern tysk - Det er et levn fra fortiden

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er en styrkelse af sprogfagene godt på vej med sprogstrategien.

"Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra", sagde hun.

Corona efterslæbet - også med sprog

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skyldes de manglende sproginitiativer også coronasituationen.

"Hvis jeg skal komme med et bud på, hvad I havde gjort, hvis I havde magten, så tror jeg faktisk, at I havde håndteret corona. Ellers havde I i hvert fald haft både skolelærere, elever og forældre rendende hver eneste dag, fordi de havde oplevet en stor følelse af disrespekt overfor en sektor, der står med en meget stor opgave lige nu", lød det fra ministeren med direkte henvisning til de to Venstre-ordførere.

Ministeren mener desuden, at der ovenpå corona er behov for en selvstændig diskussion om den digitale sprogundervisning.

"Jeg synes godt nok, at jeg hører, at det har været meget svært med den mundtlige del af sprogundervisningen. Derfor er det også en af de dele, som vi skal have tjekket op på efter corona. Og jeg er regulært bekymret for, at der kan være et større fagligt efterslæb der", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Minister: Fransk skal fortsat være et "kan"-fag

Selvom tysk endte med at fylde det meste under torsdagens samråd, kom andre sprogfag også på banen - særligt fransk. 

Her lød det fra ministeren, at der ikke er nogle umiddelbare planer om at ændre på den nuværende lovgivning, der siger, at det er op til skolerne selv, om de vil tilbyde fransk. 

"Det er et københavnerfænomen at udbyde fransk - det er helt rigtigt - men jeg ville blive meget mere bekymret, hvis der var en masse steder, der ikke udbød tysk. Og det handler simpelthen om, at jeg mener, at tysk har en særstatus i Danmark og skal blive ved med at have det", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet

Ifølge Ulla Tørnæs bør man politisk gøre en større indsats for at sikre franskudbuddet. På samrådet foreslog hun, at man gennem drøftelser med KL kunne sikre, at mindst én folkeskole i hver kommune skal udbyde fransk.

Det forslag vil regeringen tage efterretning, lød det fra undervisningsministeren. Alligevel mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at det er vigtigt, at fransk fortsat er frivilligt:

"Det er jo sådan, at skolerne skal udbyde tysk og kan udbyde fransk, og det synes jeg er fint. Så jeg vil bare ikke være med til at sige, at man skal have fransk".

Ingen konkrete løsninger

Ved samrådets afslutning gjorde oppositionspartierne Venstre og de Konservative det klart, at de savner konkrete forslag fra regeringen til en styrkelse af sprogfagene.

"Man kunne godt have tænkt sig, at ministeren havde været en lille smule mere konkret", lød det fra Ellen Trane Nørby, som tilføjede, at hun håber på en snarlig invitation til politiske forhandlinger om sprogfagene.

Også Ulla Tørnæs gjorde det i sin afsluttende bemærkning klart, at de to ministre ikke havde været tilstrækkelig konkrete.

"Det sidste ord er ikke sagt fra os i den her sag", konkluderede Ulla Tørnæs.