Der blev spidset ører i skoleverdenen, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) under en debat i folketingssalen i november slog fast, at der er behov for ændringer af folkeskolen "i elefantstørrelse".

Men endnu er hverken skoleledere, lærere, politikere eller andre blevet klogere på, hvad ministeren mere konkret mener, at der bør ændres.

Ganske vist er det efterhånden utallige gange slået fast, at folkeskolereformen mildest talt ikke har haft den planlagte effekt på elevernes trivsel og læring. Men efter flere udskydelser og forsinkelser lader ministerens længe ventede afsluttende redegørelse om folkeskolereformen nemlig stadig vente på sig.

Flere udskydelser

Som et led i aftalen om skolereformen, der trådte i kraft 1. august 2014, blev det besluttet, at ministeren senest fem år efter lovens ikrafttræden skulle udarbejde en redegørelse "om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer".

Senere tilsluttede folkeskoleforligskredsen sig, at ministeren kunne vente med at aflevere redegørelsen til foråret 2020. Men så kom corona - og redegørelsen blev atter udskudt. Denne gang til efteråret. Men den tidsplan holdt heller ikke, og redegørelsen blev udsat til først primo marts, herefter sidste halvdel af marts i år. Ved udsættelsen i efteråret lod ministeriet forstå, at baggrunden for udskydelsen bl.a. var, at "den igangværende erfaringsopsamling fra covid-19-perioden kan indgå i vidensgrundlaget". Men redegørelsen lader stadig vente på sig.

Sådan faldt ministerordene om skoleændringer i "elefantstørrelsen" 

Og nu møder udsættelserne kras kritik fra Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, der kalder situationen "uacceptabel" - for det haster med at komme i gang med forhandlinger om ændringer af reformen, understreger hun.

"Al respekt for at der er travlt på grund af corona - men verden går altså ikke i stå, fordi corona fylder. Og det haster. Det har hastet længe, fordi ministeren jo hele tiden har afvist at tage forhandlingerne, før vi har fået redegørelsen. Vi har troet, at vi skulle forhandle sidste forår, det skulle vi så ikke. Så regnede vi med, at det skulle være i efteråret, senest til jul. Det skulle vi så heller ikke. Og nu er det snart sommer, og vi har stadig ikke set skyggen af redegørelsen, og nu er den forsinket igen", siger Ellen Trane Nørby - og tilføjer:

"Det her er ikke bare uacceptabelt, der er også tale om disrespekt over for hele folkeskoleverdenen, hvor aktørerne rigtig længe har efterspurgt justeringer om frihedsgrader og fleksibilitet. Det er altså ikke nok, at regeringen bare sætter Holbæk og Esbjerg fri i frihedsforsøget. Det her skal jo omfatte alle folkeskoler i alle 98 kommuner".

"Zig-zag-kurs"

Ellen Trane Nørby mener, at behovet for justeringer af reformen "om muligt er endnu vigtigere nu".

"Lige nu kører man corona-skole efter nødbekendtgørelse, og hvis man så bagefter skal tilbage til 'gammel tid', før man så kan få lavet nogle justeringer, så bliver det jo endnu mere en zig-zag-kurs, end hvis man nu sikrede de justeringer, der skal til for at de gode ting fra friheden under corona kan fortsætte i stedet for at blive rullet tilbage", siger Ellen Trane Nørby.

Folkeskolereform: Mens vi venter på ministeren 

På Venstres ønskeseddel over ændringer i folkeskolereformen står især ønsket om mere lokal frihed til skolerne, ligesom skolebestyrelserne lokalt skal have mere magt overdraget fra de kommunale forvaltninger. Hertil kommer en forventning om, at også fremtiden for den understøttende undervisning skal diskuteres.

Men trods Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser om ændringer af folkeskolen i elefantstørrelse gør Ellen Trane Nørby sig ikke på forhånd de store forventninger om, hvad ministerens redegørelse og oplæg til forhandlinger kommer til at omfatte.

"Jeg synes, at vi også på dette område ser hende melde ud med store armbevægelser i pressen, men når det så kommer til stykket, så sker der ikke noget. Jeg vil godt se noget konkret fra regeringen, før jeg ligesom tror på det", siger hun.

Minister: Det er respekt

I et mailsvar til folkeskolen.dk forholder undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sig kortfattet til kritikken fra Venstre-ordføreren:

"Jeg synes, det er lidt specielt at kalde det 'disrespekt for hele skoleverdenen'", at redegørelsen er blevet udskudt. Jeg synes, det er et udtryk for respekt overfor skolen, lærerne, eleverne og lederne, at tiden primært er gået med at løse udfordringerne med corona for skolerne", lyder det fra ministeren.

I Undervisningsministeriet forventes det nu, at den ventede redegørelse kan blive klar til slutningen af april.

Minister udskyder den endelige evaluering af skolereformen