Nu tæller kun årskarakteren 

»Jeg er opmærksom på elevernes retssikkerhed. De kan jo ikke klage, det hele er anderledes end normalt, og de kan ikke på samme måde lige tage fat i mig, hvis der er noget, de er i tvivl om. Derfor gør jeg mig umage med at formulere kriterierne, så de forstår, hvad der er fokus på, og hvad de bliver bedømt på i forhold til indhold, sprog og form. Hver elev får respons på, hvad han eller hun bør fokusere på for at kunne få en bedre karakter. Og når de er færdige, giver jeg en fælles feedback, hvis der er noget generelt, som jeg kan se, at alle vil have glæde af, og alle får mere grundig og individuel respons, end de plejer. Der er mere tid til feedback i denne tid, fordi der er færre skift i løbet af dagen og færre forstyrrelser.

Som dansk- og engelsklærer skal jeg give hver af mine 26 9.-klasseelever seks forskellige standpunktskarakterer. Det er mange, når man tænker på karakterernes betydning i år, men det er ikke noget problem. Som lærere er vi jo eksperter i at vurdere eleverne. Det kan selvfølgelig ærgre mig, at der ikke er et sæt eksterne øjne på, som der normalt ville være til eksamen. Jeg går lidt og håber på, at der bliver tid til, at vi kollegaer kan hjælpe hinanden med at vurdere elevernes virtuelle, mundtlige præsentationer. Det vil være godt for elevernes retssikkerhed.

De store forlag har nogle gode retskrivnings- og læseprøver, som er nærmest identiske med de formelle prøver. Man kan desuden sætte tid på, så eleverne ikke fristes til at bruge mere tid, end de må«.