Undervisningsministeriet har oprettet en ekstra corona-hotline målrettet de nordjyske skoler og institutioner.

Undervisningsministeriet opretter Nordjyllands-hotline

"Vi forstår godt, at det er nogle tiltag, der er indgribende for børn, unge og forældrenes hverdag. Men med situationens alvor er vi nødt til at handle resolut", siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en kommentar til restriktionerne i syv nordjyske kommuner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

5.-8. klasse sendes hjem i syv nordjyske kommuner 

Fra på mandag den 9. november foreløbigt til den 3. december, sendes 5.-8. klasse på skolerne i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø hjem og skal fjernundervises. 

"Vi forstår godt, at det er nogle tiltag, der er indgribende for børn, unge og forældrenes hverdag", understreger børne- og undervisningsministeren på uvm.dk

Som udgangspunkt er det 5.-8. klasse, der ikke må komme i skole, fordi der er meget smitte i aldersgruppen 10-14 år. Undtaget er dog - som i foråret - sårbare elever, herunder elever, der modtager specialundervisning.  Øvrige klassetrin i grundskolen kan som udgangspunkt komme i skole, men der er krav om 1 meters afstand på alle grundskoler, og der må ikke gennemføres aktiviteter, hvor elever blandes på tværs af klasser og klassetrin, for eksempel skal man undgå fælles frikvarter og undervisning på tværs af klasse.

Siden marts har ministeriet haft en coronahotline, hvor man kan ringe ind for at få svar på uklarheder og spørgsmål -  tlf: 7080 6707.

Nu er der etableret en særskilt linje for spørgsmål vedrørende Nordjylland. Når der ringes op til hotlinen, vælges '1' for at komme igennem til Nordjyllandslinjen. I dag og hele næste uge er hotlinen ekstra åbent, dvs. dagligt fra 8-16. 

DLF: Luk skolerne i de syv kommuner helt ned