Foto: Flemming Leitorp
Opposition: Hvor er belægget for at åbne nordjyske skoler igen?
Præcis hvad er den sundhedsfaglige ændring, som betyder, at det nu en god ide at holde de nordjyske skoler 100 proent åbne? Det kræver De Konservative nu svar på med opbakning fra Venstre og Nye Borgerlige.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg vil gerne vide præcis, hvad der har ændret sig, siden det nu vurderes at netop de restriktioner kan ophæves - mens andre fortsat er gældende. Hvad er det sundhedsfaglige belæg reelt baseret på?"
Sådan skrev De Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado som svar, da den politiske følgegruppe i forhold til coronarestriktionerne på undervisningsområdet i går blev orienteret om, at 5.-8. klasse nu igen må møde op i skole i hele Nordjylland.
Nordjylland: 5.-8.-klasserne må komme tilbage i skole
Venstre og Nye Borgerlige bakker hende op, og nu vil de spørge ind til belægget for de ændrede regler i syv nordjyske kommuner, når den politiske følgegruppe mødes fredag. Det skriver Mai Mercado på Facebook.
Læs mere
Mai Mercados Facebookprofil