Elever fra 8. og 9. klasse på Kongeskærskolen debatterede her til formiddag muligheden for at få lov til også i fremtiden at være mere derhjemme. Foto: Maria Becher Trier
Elever: Vil det give mening med én ugentlig hjemmedag for os?
Kan man forestille sig, at eleverne i fremtiden kan få én ugentlig skoledag derhjemme efter de mange erfaringer med onlineundervisning? Det diskuterede elever fra Kongeskærskolen med politikere på Folkemødet i dag.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mens mange voksne stadig arbejder helt eller delvist hjemmefra på grund af corona, er alle landets elever ved at vænne sig til igen at have al deres undervisning tilbage på deres skole.
Annonce:
Men kan man forestille sig, at eleverne fremover kan få lov til fx at have én ugentlig dag derhjemme, nu hvor elever og lærere har været vant til at modtage og lave undervisning langt fra klasseværelset?
Det spørgsmål rejste eleverne på Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm her til formiddag ved et arrangement på årets Folkemøde.
Eleverne fra skolens 8.- og 9- klasser stod selv bag arrangementet og til at deltage i debatten havde de inviteret lærernes formand Gordon Ørskov Madsen, formand for børne- og skoleudvalget i Bornholms Kommune Morten Riis (Enhedslisten), landsforkvinde for SF's ungdom Anna Kjær og formand for Bornholms Lærerforening Signe Schmidt.
Fra scenen fik eleverne hurtigt fortalt, at det er meget forskelligt fra elev til elev, hvordan de har oplevet at arbejde hjemme under nedlukningen.
"Vi har oplevet, at vi derhjemme kunne sætte vores eget tempo, lægge vores egne pause, og vi kunne selv bestemme vores arbejdsmiljø i forhold til, at vi ville sidde inde eller ude. For mig var det rigtig godt. Jeg fik nogle bedre karakterer, og jeg føler, at jeg fik meget ud af at gøre det i mit eget tempo", fortalte en pige på scenen.
Ved siden af stod en dreng, som havde en helt anden oplevelse af at være derhjemme.
Annonce:
"Jeg fik intet ud af at sidde derhjemme, så jeg var i nødpasning. Det fik jeg til gengæld rigtigt meget ud af, fordi vi så var få elever om én lærer", fortalte han.
Politiker: Nej til en fast dag
Ingen af de voksne paneldeltagere var klar til at give eleverne en hel fast dag derhjemme, men de var åbne overfor muligheden for, at det fx kunne gøres muligt at arbejde hjemme i en kortere del af dagen.
"Jeg vil sige nej til én fast ugentlig hjemmedag. Det er fx meget forskelligt, hvordan det har været for eleverne. Nogle fungerer ret godt i de rammer, men der er også nogle, der ikke fungerer godt i sådan nogle rammer. Men det seneste år har vi fundet ud af, at det digitale kan et eller andet, og det skal vi da tænke videre over, hvordan vi kan udnytte", lød det fra politiker Morten Riis.
Annonce:
Elev: Gik godt i starten
Blandt publikum sad flere af Kongeskærskolens udskolingselever. Alle havde fået både et grønt og rødt plastickort, og det skulle bruges til at vise hver elevs holdning til nogle af de ting, der debatteret på scenen.
På spørgsmålet om udsigten til én fast ugentlig dag derhjemme var størstedelen blandt publikum skeptiske.
En elev fortalte, at han havde lavet sine ting i starten af nedlukningen, men efterhånden som dagene gik blev det sværere og sværere at tage sig sammen. Fra en anden elev lød det, at "der vil gå dovenskab i den", mens en tredje sagde, at "alting ikke skal foregå på en skærm".
Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen fortalte, at han i hvert fald er med så langt, at den pludselig store erfaring med digital undervisning har vist et nyt og hidtil uset potentiale for at differentiere undervisningen.
"Vi har lært enormt mange spændende ting under denne her coronatid, og det skal vi prøve at udnytte nu. Hvordan er jeg mere usikker på. Men vi skal huske, at vi ikke lærer i takt. Vi lærer ikke på samme tid og på samme måde. Alle elever skal udfordres forskelligt, og jeg tror, at man kan bruge de digitale muligheder til at differentiere. For nogle har fået noget ud af det, mens andre har oplevet det som ganske forfærdeligt. Jeg synes, at det er en god ide at prøve noget af og så se, hvordan det virker", sagde han.
Gordon Ørskov Madsen pegede fx på muligheden for at lade nogle elever arbejde hjemmefra halvdelen ad dagen en gang imellem.
"Og det behøver jo ikke nødvendigvis at betyde, at det skal være derhjemme. Det kan også være, at man kan arbejde andre steder fra", tilføjede han.
Kredsformand: Lad lærerne prøve det af
De bornholmske læreres kredsformand Signe Schmidt understregede, at hun mener, at lærerne skal have frihed til at prøve muligheden for at lade nogle elever være derhjemme en gang imellem, uden de skal søge om lov.
"Jeg mener, at hvis lærer Mette i 8. klasse tænker, at hun har nogle elever, som vil have gavn af det, så skal hun kunne sige 'det prøver vi', uden hun så først skal igennem 87 ansøgningsformularer. Hun skal have lov til at prøve sådan et forsøg og så se, hvordan det går", sagde Signe Schmidt.
SFU's landsforkvinde Anna Kjær fortalte, at hun selv har prøvet onlineundervisning under corona på gymnasiet.
"Jeg synes, at Signe har fat i den lange ende. Lærerne kender jo deres elever. Og en af fordelene vil så være, at der vil være færre elever i klassen, mens dem som egner sig mere til at være derhjemme, kan få mulighed for det", sagde hun.
Forslaget om at give mulighed for fleksibelt at give nogle elever lov til at arbejde andre steder end på skolen var der stor opbakning til blandt de øvrige elever på tilskuerpladsen.
"Det kunne være en rigtig god ide. Så er der også mere tid til de elever, der er tilbage på skolen. Man kunne jo prøve det af og så bagefter spørge eleverne med et spørgeskema", foreslog en elev.