Så slemt stod dettil
Magt, kontrol og overvågning
Det dræner én, den der kontrol, kontrol, kontrol. Ikke at bliveset og hørt af lederen er også hæmmende. Jeg har en følelse af atblive ignoreret.
Der er ikke så mange, som turde sige ting til skolelederen. Dem,der turde, gør det i hvert fald ikke mere. De fik et rap overnallerne, hvis de sagde noget til ham.
Hvis man skulle til samtale med skolelederen, skulle man øve siginden, for hvis man begyndte at smalltalke, ville han bruge deninformation, man gav ham, imod en.
Grænseoverskridende adfærd
Skolelederen kommenterede på, at mine bryster så godt ud, og atjeg da måtte have fået dem lavet.
Hvis jeg gik ned ad gangen med skolelederen bag mig, kunne hansige "Hvor er jeg heldig at have sådan nogle lækre kvinderansat."
Hvis man flirtede lidt med skolelederen, kunne man få det, somman ville have det, men der var ingen forståelse for, at arbejdetvar fysisk og psykisk hårdt.
Forskelsbehandling
Man har tydeligt kunne fornemme, at nogle enkelte var inde ivarmen.
Snakken har længe gået på, hvem skolelederen kunne lide og ikkekunne lide, og hvem han gav hvilke opgaver.
Kommunikation
Vi har fået meget voksen-skæld-ud.
Han var meget utilregnelig. Man vidste aldrig helt, hvor manhavde ham.
Lige pludselig stillede han sig bare op og råbte og skreg af migog var helt rød i hovedet og pegede fingre. Jeg forstod slet ikkekonteksten og var helt mundlam. Jeg kunne slet ikke reagere.
Kommunikation blandt kolleger
Der er rigtig meget snak i krogene, og vi aner ikke, hvad der errigtigt eller forkert. (...) Der bliver talt meget om, atskolelederen har haft 'yndlinge', som han har givet nogle fordele,og dem tales der rigtig meget om nu. (…) Jeg har rigtig ondt afdem.
Nogle har fået dyre uddannelser, rejser og jeg ved ikke hvad -alle mulige fine gaver har de fået af skolelederen. De har da haftstor nytte af, at han har set dem som 'yndlinge', så ja, det er dalidt svært at have ondt af dem nu.
Der har været meget hvisken i krogene. Det skaber faktisk enrigtig dårlig kultur, hvor man ikke helt stoler på sinekollegaer
Kilde: Erhvervspsykologisk afdækning: Det psykiskearbejdsmiljø på Byhaveskolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I ni år havde Byhaveskolen en leder, som udsatte medarbejderne for vredesudbrud, trusler, grænseoverskridende kommentarer og seksuelle henvendelser. Korthuset væltede først, da lærernes tillidsrepræsentant Michael Schlott Hansen i april sidste år gik direkte til skole- og uddannelseschef Nanna Lohman og fortalte, at skolelederen igen havde hidset sig op og 'blæst hovedet af en lærer'.
Fratrådt skoleleder efterlader specialskole med yderst betændt arbejdsmiljø
Kort efter sagde skolelederen op, og et konsulentfirma blev hyret til at kortlægge arbejdsmiljøet på skolen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter, hvoraf nogle også har fysiske handicap.
Undersøgelsen tegner et billede af en skoleleder, som udnyttede sin ledelsesmæssige magt gennem overdreven brug af kontrol, overvågning og truende og grænseoverskridende adfærd. Han gjorde desuden forskel på de ansatte, så visse medarbejdere blev belønnet med for eksempel attraktive skemaer og efteruddannelse. Samlet set var kulturen på skolen præget af frygt, ængstelse, stress og sygdom.
I dag er 94 procent tilfredse med ledelsen
Nu ser det helt anderledes ud, viser den arbejdspladsvurdering (APV), som lærernes tillidsrepræsentant, Michael Schlott Hansen, skulle have præsenteret for sine kolleger i sidste uge. Præsentationen blev udsat på grund af covid-19 hos flere medarbejdere, men det ændrer ikke på, at 94 procent svarer, at de er tilfredse med den nuværende ledelse. Siden begyndelsen af september sidste år har skoleleder Kasper Føns fra Tåsingeskolen også stået i spidsen for Byhaveskolen.
"Vi har aldrig været i nærheden af, at ni ud af ti er tilfredse med deres leder. Nogle skriver ganske vist i kommentarfeltet, at de efterlyser tilbagemeldinger på, om de gør det godt nok, og de ser også gerne, at lederne tager del i de pædagogiske diskussioner på teammøder, men vores ledere har løbet dobbelt så stærkt, som de plejer, så vi må være lidt tålmodige. Udsagnet skal også ses i lyset af, at folk tidligere prøvede at undgå at møde vores skoleleder. I dag udtrykker ni ud af ti tilfredshed med alt, vi spørger til", siger tillidsrepræsentanten.
Mistede privilegier skaber utilfredshed
Når fem-seks medarbejdere er utilfredse med den nuværende ledelse, hænger det sammen med, at de betragter en afdelingsleder som medsammensvoren til den tidligere skoleleder, vurderer Michael Schlott Hansen.
"Nogle få synes, at afdelingslederen burde være røget ud. Hun har haft det hårdt, og jeg kan mærke, at hun først nu er ved at finde sine ben", siger han.
Det er heller ikke faldet i god jord hos alle, at der er blevet gjort op med de privilegier, de fik af den tidligere skoleleder.
"Nogle fik lov til at samle deres reduktion i arbejdstiden på grund af alder til tre ugers sammenhængende ferie, men det hænger ikke sammen for hverken elever eller kolleger, så nu afvikles reduktionen fortløbende. Nogle synes, der er tale om topstyring, når de bliver ramt på deres privilegier, men vi er nødt til at have retningslinjer, som gælder for alle", fortæller Michael Schlott Hansen og tilføjer, at de fleste medarbejdere netop var utilfredse med, at den tidligere skoleleder gjorde forskel på folk.
Ledelsen reagerer hurtigt på de problemstillinger, der bliver rejst
Når det er lykkedes at ændre stemningen på Byhaveskolen på relativ kort tid, skyldes det først og fremmest, at den tidligere skoleleder er væk. En anden faktor er, at der bliver taget hånd om de problemstillinger, medarbejderne peger på.
"Hver gang en kollega siger, at det ikke kan være rigtigt, at det skal være på den og den måde, bliver det taget seriøst. Vi holdermøde i MED-udvalget en gang om ugen fremfor en gang om måneden, så vi hurtigt kan følge op på de problemstillinger, der bliver rejst", siger Michael Schlott Hansen.
Svendborgs skolechef: Vi skal blive bedre til at lytte til det, der bliver sagt mellem linjerne
Også skole- og uddannelseschef Nanna Lohman reagerer hurtigt. Det oplevede lærernes tillidsrepræsentant, da hun en måned efter sommerferien spurgte ham, om ikke det nu kørte på Byhaveskolen.
"Jeg svarede nej, for den ene af vores afdelingsledere havde sagt op, så vi stod med to tilbage og ingen øverste leder. Det kunne hun godt se, så hun ringede til Kasper Føns fra Tåsingeskolen og spurgte, om han ikke ville være leder for en skole mere".
Tåsingeskolen har en centerafdeling, som Kasper Føns tidligere har været særskilt leder af, så han kender til en takstfinansieret skole som Byhaveskolen.
"Da det blev meldt ud, at Kasper skulle være vores leder indtil videre, sagde 10-12 medarbejdere, at han og vores tidligere skoleleder var ud af ét og samme stykke. Jeg havde aldrig mødt Kasper, men jeg ringede til Nanna og sagde, at vi ikke kunne sige velkommen til ham, når vi havde flere forfærdelige historier om ham", siger Michael Schlott Hansen.
Ny skoleleder tog til genmæle overfor rygter
Skolechefen indkaldte straks medarbejderne til et møde, hvor Kasper Føns og hun selv også deltog.
"Nanna holdt en brandtale på 45 minutter om sine tanker for skolen, og da folk mindede hende om, at hun havde lovet at være mere på skolen, end hun reelt havde været, sagde hun, at hun troede, at det kørte for os, men at hun havde taget fejl. Nanna var i den grad tæt på os fra sidst i maj og frem til sommerferien. Hun holdt tre-fire personalemøder, og hun var fysisk tilstede på skolen to-tre gange om ugen, så det var til at komme til at tale med hende. Jeg tror, hun har tænkt, at vi ville begynde på en frisk til august. Men vores to afdelingsledere stod med opgaver, de aldrig havde arbejdet med før, og de forsømte at bede om hjælp", siger Michael Schlott Hansen.
På personalemødet understregede Nanna Lohman, at hun stod fast på beslutningen om at sætte Kasper Føns ind som leder, så det var vigtigt at få de historie frem, folk havde om ham, så han kunne tage til genmæle.
"Kasper sagde, og at det var hans opgave at bevise, at rygterne var forkerte. For eksempel sagde vores tidligere skoleleder altid, at han havde afstemt med Kasper Føns, så vi skulle gøre tingene på samme måde som på Tåsingeskolen. Det lød nærmest som om, at de var bonkammerater, men Kasper fortalte, at de aldrig havde talt privat sammen. De havde kun mødtes til ledermøder, hvor de ikke altid havde været enige", husker Michael Schlott Hansen fra personalemødet.
Kasper Føns begyndte med at tage et halv times møde med alle medarbejdere for at lære dem at kende. Han var også rundt og hilse på elevene, og han tog imod forældre om morgenen.
"Efter to måneder kunne han navnene på alle, hvor vores tidligere leder ikke anede, hvem han var leder for", siger Michael Schlott Hansen.
Kritikere bliver ikke længere beskyldt for at være illoyale
At stemningen på Byhaveskolen er vendt, betyder ikke, at alle hverdagsproblemer er væk. Men der er tiltro til, at der enten bliver gjort noget ved dem, eller at det bliver lagt frem, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at ændre på forholdene.
"Det begynder at gennemsyre skolen, at vi har fået en ledelse, som gør sig umage med at være ordentlige ledere. De er til stede, de har ingen skjulte dagsordenener, og der er ikke noget, vi ikke må sige. Under den tidligere skoleleder blev vi beskyldt for illoyalitet, hvis vi rejste kritik, og fik at vide, at vi skulle stikke piben ind, hvis vi fortsat ville se os selv som en del af skolen. Alt det er væk, og det gør en forskel", siger Michael Schlott Hansen.
Medarbejderne har også fået styrket samarbejdet i teamene.
"Vi har fået supervision af en psykolog om, hvad det vil sige at have en åben faglig snak fremfor en personlig snak, hvor man går hjem med ondt i maven. Den faglige snak har været overskygget af det betændte miljø på skolen, for det kan være svært, når man frygter, at ens kollega sladrer til skolelederen for at holde sig på god fod med ham. Men den slags findes ikke mere", siger tillidsrepræsentanten.
Alle har dukket nakken, og nogle er så gået med lederen
De medarbejdere, som skolelederen tilgodeså med kurser, ferier og attraktive skemaer og udvalgsposter, har haft det hårdest efter afsløringen af den tidligere leders ledelsesstil, fordi privilegierne har fået andre til at se skævt til dem.
"To pædagoger valgte at rejse, fordi de fandt det for svært for dem at fortsætte. De havde skummet lidt for meget fløde gennem årene, men de er glade for at være kommet videre", siger Michael Schlott Hansen.
De andre har fået psykologhjælp.
"Det er mit indtryk, at de har fået bearbejdet det, de har været udsat for. Jeg har ikke talt med dem alle sammen, men jeg ikke hørt om, at der skulle blive set skævt til dem i dag. Sammen med ledelsen har jeg også gjort meget ud af at forklare, at alle er ofre, når man er oppe imod en leder, som vi har haft. Alle har dukket nakken, og nogle er så gået med lederen".
Medarbejderne kan ikke lade være med at være glade
I de første måneder efter at den tidligere skoleleder havde forladt skolen, var de fleste euforisk lettede. Sådan er det ikke helt i dag.
"Euforien er landet på samme måde som en forelskelse, der går over i kærlighed. Men folk kan ikke lade være med at være glade, så her er smil og latter, og det smitter, så i dag har vi en løssluppen tone, også overfor ledelsen. Vi tør tage gas på hinanden, fordi vi ved, hvor vi har hinanden", siger Michael Schlott Hansen.
Siden 1. januar har Byhaveskolen haft Christine Wille som daglig leder. Hun er uddannet pædagog og har ledelseserfaring fra en vuggestue, en børnehave og et plejehjem. Indtil videre er Kasper Føns skolens øverste leder, men det er meningen, at Christine Wille skal overtage posten.
