Debat

Skab mere fokus på elevers trivsel!

Jeg synes, at det er på tide, at vi fokuserer mere på, hvordan unge mennesker har det under uddannelse, så der kommer mere fokus på trivsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg havde en svær tid i folkeskolen. Jeg følte mig ikke set eller lyttet til. Jeg er næsten 19 år, og min folkeskoletid påvirker mig stadig den dag i dag. Jeg forstod aldrig, hvorfor alting skulle være kønsopdelt. Jeg følte, at jeg ikke passede ind nogen steder. Først senere gik det op for mig, at jeg var nonbinær.

Jeg kan huske en dag i 7. klasse, hvor min matematiklærer trak mig til side. Han sørgede for en vikar til resten af klassen, så vi kunne have ordentlig tid til at snakke sammen. Endelig var der en, som så og hørte mig. 

Min lærer hed Mikkel, og jeg kan huske, at han altid bar orange bukser, og elskede at spille skak. Efter samtalen sørgede Mikkel for, at jeg fik daglige psykologsamtaler resten af året, hvilket betød ekstremt meget for min trivsel.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Så hvis du er lærer, og du ser en elev, der ikke trives, så træk dem til side og snak lidt med dem. Det betød enormt meget for mig, og det gør det også for andre at blive hørt. Jeg kan stadig huske Mikkel den dag i dag.