Debat
Den filosofiske samtale i børnehøjde
Effekterne af filosofisk samtale med børn er helt klart essentielle for barnets udvikling, som et autonomt og selvtænkende individ, i et samfund der er præget af en diversitet af livsanskuelser samt verdensforståelser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En del vil påstå at kritisk tænkning er en essentiel byggesten i vores samfund. Ved hjælp af kritisk tænkning undgår vi fejltagelser, som vi ellers havde begået, hvis vi havde været modtagelige for enhver form for udefrakommende ”uverificeret” information. Kritisk tænkning er dermed et filosofisk redskab, som kan udvikle bestemte kompetencer hos børn, hvilket senere vil benævnes.
Ingen steder i den danske folkeskole ses det, at eleverne får en specificeret tid til udvikling af deres refleksion- og selvtænknings evner. Giver man ikke børn filosofiske redskaber fra en tidlig alder, vil de have svært ved udvikle sig som autonome individer. Enhver stillingtagen der hviler på en kritisk tilgang, har rod i en filosofisk tankegang, og derfor bør lærere i folkeskolen fokusere på filosofiske samtalekundskaber for at børnene kan agere kritisk i et samfund der er præget af overflødig information.
Filosofi er undren over bestemte livspørgsmål, der har betydning for den enkelte. Uden denne undren, som man kun igennem filosofien kan opnå, ville børn højst sandsynligt ikke få muligheden for at opnå åndsfrihed.
Ph.d. Ann S. Pihlgren har i sin bog ”Sokratiske samtaler i undervisningen” samlet nogle forskningsresultater af effekterne af filosofisk samtale. Pihlgren inddeler effekterne i forskellige hovedområder, heriblandt følgende:
1. Evne til kritisk analyse og tænkning:
- Evne til at begrunde og forklare egne påstande.
2. Sprogfærdigheder:
- Sofistikeret tekstforståelse.
- Evne til verbalt at udtrykke egne ideer.
- Evne til at lytte og til at forstå andres synspunkter.
3. Social udvikling:
- Evne til at bruge (og diskutere) udtalelser fra andre for at udvikle sin egen tænkning.
4. Karakterudvikling:
- Evne (og mod) til at udtrykke og begrunde egne standpunkter.
- Selvindsigt.
De ovenstående effekter af filosofisk samtale med børn er helt klart essentielle for barnets udvikling, som et autonomt og selvtænkende individ, i et samfund der er præget af en diversitet af livsanskuelser samt verdensforståelser.
Derfor er det vigtigt, at ethvert glimt af undren fra barnets side, udformes og udfordres fra lærerens side. At negligere udviklingen af børns filosofiske kunnen og fratage dem dén selvindsigt der skabes igennem filosofisk samtale, er yderst dadelværdigt og til al kritik.
Illustration af Hassan Sabri
