Skolen, der helst ikke skulle eksistere

Krisecentret Danner i København har ansat en lærer, der holder skole for de børn, der på grund af vold ifamilien ikke kan fortsætte på deres egen skole.

Offentliggjort
»Ofte er det helt nyt for lærerne på den tidligere skole, at barnet har oplevet vold i familien. Andre gange falder tingene på plads for lærerne. Det kan være vanskeligt at opdage volden. Børnene reagerer meget forskelligt«, siger Line Borup Andreassen, der er lærer på skolen i Danner – krisecenter for kvinder og børn udsat for vold i hjemmet.

OM VOLD OG DANNERS KRISECENTER

• Hvert femte barn i Danmark bliver udsat for vold ihjemmet.

• Omkring 33.000 børn under 15 år har været vidne til fysiskvold mod en forælder.

• Cirka 2.000 børn bor hvert år på krisecenter i Danmark.

• I 2013 boede 56 børn på Danners Krisecenter. Nogle bor påkrisecenter i mere end et halvt år.

• De fleste børn går i skolen i Danner af sikkerhedsmæssigeårsager. Hvis Danner ikke havde et skoletilbud, ville de ikke kommei skole.

• Skolen i Danner begyndte som et projekt i august 2012. Det erEgmont Fonden, der står for finansieringen frem til udgangen af2014.

• Danner har også et videncenter, der dokumenterer og indsamlerviden om vold. Centret står for både nationale og internationaleprojekter.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi var jo helst denne skole foruden«, siger lærer Line Borup Andreassen. En udtalelse, der kræver en forklaring. Hun er lærer på skolen i Danner, krisecenter for kvinder og børn udsat for vold i hjemmet. Eleverne her har alle haft vold alt for tæt på.

»Det er en anderledes skole, men dog en skole«, forklarer hun.

»Og skolen har stor betydning for børn. Hvis man ikke går i skole, kan man virkelig føle sig udenfor og unormal. Skole er normalitet. I skolen kan man spejle sig i hinanden, og det er vigtigt for børnene og mødrene. Skolen skal signalere håb - at hverdagen bliver normal på et tidspunkt«.

Skolen i Danner ligger i et havehus med store vinduer, farver, legetøj og en hule, hvor man kan læse, slappe af eller gemme sig lidt.

Skolen har få elever ad gangen, men læreren prøver altid at samle flere elever til undervisningen, hvis det kan lade sig gøre.

»Fællesskabet er meget vigtigt for børnene, men som lærer er jeg ofte nødt til at styre børnenes interaktion og hjælpe dem med at sætte ord på, i de konflikter der opstår«, siger Line Borup Andreassen.

I Danner bliver mor og børn visiteret, og personalet taler med familien om, hvorvidt børnene kan blive ved med at gå i deres almindelige skole, eller om de af sikkerhedsmæssige hensyn er nødt til at gå i skole i krisecentret.

Ofte flytter mødre og børn først på krisecenter efter at have oplevet vold i familien i mange år.

Vold har været en hemmelighed

Som lærer i skolen i Danner har Line Borup Andreassen mange opgaver. Hun står for undervisningen, har stort fokus på børnenes trivsel, vejleder mødrene i skole-hjem-samarbejdet og i at støtte med at indgå legeaftaler for børnene. Hun har kontakt til børnenes almindelige skoler og samarbejder med lærerne dér.

Hun vejleder også unge under uddannelse, som bor midlertidigt på krisecentret. For at støtte og hjælpe kvinderne til at kunne fortsætte deres uddannelse, selv om de lige nu er i en krise.

»Det er en stor beslutning for kvinderne at bryde med volden. Det er ofte en tophemmelighed, at man lever et liv med vold. Ingen har vidst det. Her opfordrer vi til ærlighed, for der har været hemmeligheder nok i mødrenes og børnenes liv, men tingene kan jo fortælles på mange måder, og dér støtter vi«, fortæller Line Borup Andreassen.

Hun beskriver børnene som nogle, der er vant til at klare sig selv, men som samtidig er helt på Herrens mark. Der er meget på spil i deres liv. At have set sin mor blive udsat for vold kan være lige så skadeligt for barnet som selv at være udsat for vold.

I Danner er der ansat socialrådgivere, pædagoger og psykologer, der samarbejder om at støtte kvinder og børn, så man er rundt om mange aspekter i familiens liv.

»I skolen møder børnene struktur og forudsigelighed. De er vant til at være på vagt og have behov for at kontrollere, hvad der skal ske, fordi deres verden har været uforudsigelig. De har ikke vidst, hvornår volden kom, kun at det ville ske. Forudsigeligheden giver overskud til at kunne arbejde fagligt, selv om det kan tage noget tid for nogle. Men alle bliver mødt med, at vi her godt kan håndtere at sætte ord på krisen og på volden. Her kan vi tale om det, for vi kan rumme det«.

Vanskeligt at opdage vold

Eleverne i Danners skole er i aldersgruppen fra 0.-9. klasse og nogle gymnasieelever.

Når der kommer nye børn, taler Line Borup Andreassen med børnenes tidligere lærere, besøger skolen og taler om, hvordan deres klasse og forældrene skal informeres. Måske skal barnet tilbage på skolen senere, måske begynder familien et nyt liv et andet sted.

»Ofte er det helt nyt for lærerne, at barnet har oplevet vold i familien. Andre gange falder tingene på plads for lærerne. Det kan være vanskeligt at opdage volden. Børnene reagerer meget forskelligt. Reaktionerne på et liv med vold kan forveksles med symptomer på for eksempel ADHD. Andre bliver måske stille eller meget pligtopfyldende«, fortæller hun.

Hvis barnet skal tilbage på sin gamle skole, har Line Borup Andreassen udformet en plan for, hvordan lærerne kan følge op, og hvordan barnet gerne vil mødes i skolen. Samarbejdet mellem Danner og skolen er meget vigtigt, så barnet kan mødes bedst muligt.

Trivslen er vigtig

I skolen i Danner arbejder læreren med mange skift i undervisningen. Ofte er børnene traumatiserede, og det kan betyde, at de har svært ved at koncentrere sig i længere tid.

»Jeg planlægger undervisningen, så børnene oplever succeser. Tit har de brug for at gå til det faglige på nogle nye måder. Men vi har også mulighed for at træne et fag intensivt, hvis der er behov for det. Så barnet er godt klædt på, når det vender tilbage til den normale skole. Og så handler det om trivsel. At barnet oplever at være rart at være sammen med for andre«, siger Line Borup Andreassen.

Skolen har også fokus på fællesskaber og konflikthåndtering. Vold kan have været børnenes sprog, så de kan have behov for at lære noget om at sige nej i stedet for at slå og at få hjælp til at se andre muligheder end vold, når der opstår konflikter. Derfor er pauserne i undervisningen vigtige, så børnene kan lære at lege og være sammen i et fællesskab.