De Arabiske Emirater, Slovenien og Rusland er ikke lande vi normalt sammenligner os med på skoleområdet, men i et nyt stort studie om Skolen under Coronaepidemien, er det de lande, der har valgt at deltage sammen med Danmark.

Og som ph.d. og vicecenterleder på Nationalt Videnscenter for Skoleforskning på DPU, Jacob Jacob Højgaard Christensen siger: "Nogle gange kommer der faktisk noget interessant ud af at sammenligne pærer med æbler".

"Man kunne i den grad have forestillet sig, at danske skoler havde klaret sig langt bedre gennem nedlukningerne end de andre lande i undersøgelsen. Særligt i betragtning af, at Danmark havde et virkelig godt udgangspunkt for at overgå til nødundervisning med så god it-infrastruktur og lærernes høje it-kompetenceniveau. Men dette er ikke tilfældet på alle parametre", fortæller han.

Både i forhold til læring, motivation, pigernes trivsel og skolernes evne til at indhente det tabte, når eleverne kommer tilbage, ligger de danske skoler lavere, end man kunne forvente i forhold til lande som Slovenien og Rusland.

Vi kan fint sammenligne os med Slovenien

Undersøgelsen Responses to Educational Disruption Survey (REDS) er en international spørgeskemaundersøgelse iværksat af IEA, som også står bag studier som Timms, Pirls og Icils.

Det her været op til de enkelte lande, om de har haft overskud til at deltage. De lande, der har deltaget er Danmark, Slovenien, Usbekistan, Saudi-Arabien, Rusland, Burkina Faso, Etiopien, Indien, Kenya, Rwanda og Uruguay.

Forskerne Jeppe Bundsgaard, Christian Christrup Kjeldsen, Morten Pettersson og altså Jacob Højgaard Christensen fra DPU har stået for indsamlingen og behandlingen af de danske data under anden nedlukningsperiode.

Jacob Højgaard Christensen lægger ikke skjul på, at det har været væsentligt mere bøvlet end normalt at indsamle data i den periode, at de har været under tidspres, fordi undersøgelsen skulle gennemføres på to år i stedet for normalt fem år, og at de da gerne have set, at der var flere af de lande med i undersøgelsen, som Danmark normalt sammenligner sig med.

"Men når det er sagt, så ligner det Slovenske skolesystem og velfærdssamfund faktisk det danske utroligt meget, og det giver absolut mening at sammenligne på tværs", fortæller han.

De fire forskere har udarbejdet en dansk rapport ud fra det meget store datamateriale, og her har de dels set på de danske resultater isoleret, og så har de også sammenlignet med primært Slovenien, og sekundært Rusland og De Arabiske Emirater. De afrikanske lande gav ikke mening at sammenligne med, da forhold og nedlukning var så væsensforskellig fra Danmark.

Fokus har været på 8. klasser, og man har spurgt elever, lærere og skoleledere om, hvordan elevernes trivsel, læring og læringsforudsætninger blev påvirket af nedlukningerne, og hvilke foranstaltninger der blev implementeret undervejs for at give eleverne mulighed for stadig at deltage i undervisningen.

Et udsnit af de spørgsmål, som eleverne har svaret på i undersøgelsen

Som sagt var udgangspunktet for at gennemføre undervisningen godt i Danmark.

"Men alligevel finder vi, at størstedelen af både elever og lærere oplevede, at kvaliteten af undervisningen under nedlukningen var lavere end normalt. Det samme galt elevernes motivation. Og nok så interessant så var de danske elever mere udfordrede under nedlukningen end i de andre deltagerlande, blandt andet end Slovenien".

Corona: "De skal nok indhente det"

Mindre støtte og erstatningsundervisning i Danmark

I forhold til trivslen lå de danske elever nogenlunde som i de andre lande.

Men deler man data op efter køn, viser det sig, at pigerne har haft en signifikant dårligere trivsel end drengene - og også dårligere end piger i andre lande.

Undersøgelsen giver ikke nogen forklaringer på dette, men peger på, at danske elever i højere grad end i de andre lande har været afskåret fra deres daglige skoleliv, fritid med venner og fritidsaktiviteter.

Samtidig har danske skoler og læreres trivselstiltag generelt været markant lavere end i de øvrige lande.

"De andre lande - særligt Slovenien har i højere grad end Danmark iværksat støtteordninger, hvor elever og forældre har haft mulighed for at kontakte nogen, hvis de havde behov. De har også efteruddannet lærerne til at håndtere trivselsudfordringer og iværksat andre tiltag for at højne elevernes trivsel både under og efter nedlukningen", fortæller Jacob Højgaard Christensen

Interessant nok er det særligt elever med høj socioøkonomisk baggrund, som har oplevet mest forværret trivsel. Det kan skyldes, at de danske lærere mest har haft øje dem, der i forvejen har haft det svært, vurderer Jacob Højgaard Christensen.

Trods corona: Trivselsmåling i folkeskolen uforandret i fem år

Også i forhold til at indhente det faglige efterslæb, har Slovenien gjort mere end Danmark.

"Når vi ser på overgangen til almindelig undervisning, så har Danmark færre tiltag for at prøve at identificere, hvor en eventuel faglig tilbagegang måtte være, og der er iværksat mindre ekstra undervisning i forhold til samtlige øvrige lande, der har deltaget i undersøgelsen".

Politisk aftale: Skoler behøver ikke at give erstatningstimer for aflyst undervisning

Endelig ligger Danmark faktisk også lavere i forhold til at forberede undervisningsplaner og beredskab i forhold til, hvis landet igen bliver ramt af en nedlukning.