I børnehaveklassen på Ordrup Skole nord for København er der højt til loftet i disse nødundervisningsdage. Hver dag går klassen med god afstand mellem eleverne ud i skoven. Duften af våd skovbund, lyden af fuglekvidder og færre mennesker giver et virkeligt godt grundlag for at danne gode relationer i klassen, fortæller børnehaveklasseleder Lone Nielsen.

"Det er luksus", siger hun. "Det er tilladt at være mere ude hver dag. I hvert fald så længe det stadig hedder nødundervisning. For os er det nemmere. Vi når ikke det samme fagligt, for det er svært at få skrevet, når man ikke har så gode underlag. Men børnene elsker det".

Fjernundervisning for de mindste var en meget stor udfordring, da det var meget forskelligt, hvor meget hjælp eleverne kunne få derhjemme. Efter eleverne er kommet tilbage på skolen, er det blevet nemmere at være børnehaveklasseleder. De 24 elever i klassen var delt op i to grupper, da de først vendte tilbage til skolen, men nu er de igen samlet i én klasse. Det betyder, at nogle har faste pladser i blandt andet vindueskarmen for at opretholde kravet om, at der skal være en meters afstand mellem eleverne. Det bedste er, at klassen næsten hver dag er på tur.

Børnehaveklasseleder: "Det er vigtigt at mærke efter, hvordan familierne har det" 

Godt relationsarbejde

"Vi går af sted hver dag og har en faglig opgave med. Vi går det samme sted hen, og så bygger de videre på de huse, de var i gang med eller leger videre på de lege, vi har. Der har været meget mere tid til det relationelle", siger hun og forklarer, at det gør en forskel, at eleverne kun skal forholde sig til hinanden og ikke til en hel skole, når der er pauser.

"Vi fortsætter med det, vi plejer at gøre, men på en mere legende måde. Det behøver ikke være enten eller. Faglige ting og natur hænger godt sammen.  Selv om sådan et stort rum som en skov, ikke bare er nemt for alle, så er der færre elever at forholde sig til. Normalt i pausen vil de spredes for alle vinde. Nu er de sammen. Jeg tror, jeg afleverer en meget mere sammentømret klasse til første klasse, end normalt. Hvis nogle mangler noget fagligt, må de samle op".

For nogle elever mener Lone Nielsen, at nødundervisningen ligefrem har været en gave.

"Vi har nogle lidt umodne drenge. De bliver ikke så skoletrætte, som de ellers ville være blevet, hvis vi havde kørt, som normalt".

Deling af materialer

Lone Nielsen sætter stor pris på, at kollegerne deler materialer til udeundervisning i så stor stil som det sker i grupper for børnehaveklasseledere på Facebook lige nu.

"Der er mange fede ting. Jeg elsker det. Før var vi på tur en gang om ugen. Nu har vi en aktivitet med du hver dag. Det er fedt, at alle deler, hvad de laver. Det er en guldgrube. I sidste uge lavede vi leransigter på træerne. Vi satte en klat ler på et træ, og så dekorerede eleverne med naturens materialer ansigterne. Det er en ide, vi har hugget i vores gruppe på Facebook".

Dag til dag planlægning

Det har været hårdt, at der har været så mange skift i retningslinjer undervejs. Men hun synes, at skolen har været fleksibel.

"Nødundervisningen er blevet bedre, end jeg havde forventet. I begyndelsen fik vi at vide, at der kun måtte være fire-fem børn sammen. Men med 24 børn og to voksne, kan man ikke leve op til nogens forventninger overhovedet. Men det er blevet mere overskuelig. Når vi skal gå, så går vi synligt delt op. I skoven er der mere plads".

Hun sætter stor pris på den meget store forældreopbakning, og så tager hun en dag ad gangen. For man ved aldrig, hvad den næste udmelding fra myndighederne bliver.