For femten år siden var jeg så heldig at blive klasselærer i en specialklasse. Jeg var ret grøn i det regi, men mine kolleger introducerede mig til undervisning i et kreativt læringsmiljø, hvor matematik- og danskmålene lige så godt kunne nås via arbejdet i træværkstedet og køkkenet. Rum, som var en integreret og naturlig del af undervisningsmiljøet. Eleverne var motiverede, udviklede sig og lærte. For mig som lærer var det en øjenåbner: Det gav så meget mening. Præcis dette minde dukker op i min hukommelse, mens jeg læser "Fantasiens Hus".

”De danske skoler, daginstitutioner og uddannelsessteder burde være indrettet til og optaget af, hvordan børn og unge uddannes bedst muligt. Sådan er det desværre ikke”, slår forfatteren fast i bogens forord.

Den første af bogens to dele er inddelt i 12 kapitler. Her beskriver forfatteren baggrunden for sin holdning og tilgang til læring, undervisning og dannelse samt de basale pædagogiske elementer, der knytter sig til et legende kreativt læringsmiljø. I bogens anden del giver forfatteren sit bud på, hvordan dette kan udvikles i praksis i daginstitutionen, folkeskolen, heldagsskolen, erhvervsskolen og på de pædagogiske uddannelser.

Som fagbogslæser bliver jeg udfordret på mit eget behov for en genkendelig struktur allerede ved bogens indholdsfortegnelse. Men da forfatteren undervejs i bogens anden del henviser til de forskellige kapitler i den første del, giver det mening. Min læsning tager længere tid end normalt. Mest fordi jeg gerne vil forstå det hele, men også fordi det får mig til at reflektere.

Forfatteren har en solid baggrund med 50 års pædagogisk arbejde og tager med bogens forslag afsæt i årtiers forskningsbaserede viden og pædagogiske praksis. ”Det er ikke mit ærinde at bevise noget. Jeg vil simpelthen gerne dele mine erfaringer og visioner med læseren”, fastslår han. Som lærer og læser er jeg umiddelbart mest optaget af forfatterens bud på den kreative læringslandsby, hvor ”faglighed og kreativitet er komplementære størrelser, der forudsætter hinanden”. I mindre målestok, men meget lig de læringsoplevelser, jeg selv havde i min første specialklasse.

Med "Fantasiens Hus" er det forfatterens ønske at give sine bud på to overordnede spørgsmål: ”Hvordan uddanner vi børn og unge bedst muligt til et samfund i kontinuerlig forandring?” Og ”hvordan skaber vi et læringsmiljø, der inkluderer flest mulige børn og unge?”

Buddene er spændende samt forsknings- og praksismæssigt solidt funderede med en klar kritik af det nuværende uddannelsessystem. Bogen er udfordrende at læse, men den er bestemt tiden værd.