Således ryddede den anerkendte avis Frankfurter Allgemeine Zeitung for nylig sin søndagsforside til overskriften: "Nødudgang for lærere søges - hvordan kommer man af med fiasko-pædagoger?"

"Omkring ti procent af de tyske lærere er ikke egnede til deres erhverv," siger lederen af de tyske Pisa-undersøgelser, Manfred Prenzel, i artiklen, hvor det samtidig skønnes, at ca. hver tredje lærer føler sig overbebyrdet af sit job.

"Der må handles, for uproduktive og ulykkelige lærere, der ikke trives, har betragtelige omkostninger for både elever og kolleger."

Fra uddannelsesøkonomers og forældreforbunds side kræves en professionalisering af skolernes personalepolitik, mere supervision og bedømmelse af de tyske lærere samt et opgør med tabuiseringen af, at "nogle mennesker bare ikke er egnede til at være lærere".

Tjenestemænd

Et yderligere problem er ifølge mange stemmer i debatten, at størstedelen af Tysklands ca. 700.000 lærere er tjenestemandsansat og dermed svære at fyre eller forflytte til andre funktioner. Derfor er "skoleledere praktisk talt tvunget til at mobbe uduelige lærere ud", som skoleinspektør Jens Großpietsch fra en landskendt reformskole i Berlin udtrykker det.

"Mange medier har fulgt op på denne debat, der ved flere lejligheder har været direkte giftig," fortæller Ilka Hoffmann, skoleekspert og leder af lærerafdelingen i den pædagogiske fagforening GEW.

"Vi skal selvsagt kunne tale åbent om, at der findes lærere, der ikke er egnede til deres job. Men før vi begynder at opstille konsekvenser for dårlige lærere, må det jo defineres, hvad en god eller en dårlig lærer er," siger Ilka Hoffmann til folkeskolen.dk

"Hvis man spørger fx forældreforbund, er opfattelsen af den gode lærer yderst diffus. Hvis man kun holder sig til eleverne resultater, så får man nærmere et billede af elevernes individuelle ballast end af lærernes kompetencer."

Lærerforbund: Vi vil evalueres og rådgives

Fra fagforbundet GEW ser man derfor meget gerne en øget evalueringskultur, men den skal foregå på et individuelt niveau.

"Hvis lærere ikke lever op til deres funktion, bør de i første omgang have adgang til rådgivning og supervision, uden at de har følelsen af fyring hænge over hovedet med det samme. Mange lærere har tidligere blankt afvist, at de som faglige og sociale supermænd skulle pålægges professionel ledsagelse. I dag er de fleste heldigvis mere åbne for denne hjælp, der desværre halter alvorligt af økonomiske årsager," mener Ilka Hoffmann.

Som modsvar til kravet om lettere at kunne fyre dårlige lærere, har både politikere og fagforeninger fokuseret på, hvordan man undgår, at de forkerte folk overhovedet lander i lærerfaget. Et generelt krav har her lydt på, at læreruddannelsen, der i Tyskland foregår i universitetsregi, skal indeholde mere praktik og være mere virkelighedsnær.

"Praksis og teori er heldigvis bedre afstemt i dag end tidligere, men her kan stadig gøres meget. Dermed har lærerkandidaterne et mere realistisk billede af deres fremtidige erhverv. Men grundlæggende tror vi på, at mennesker kan udvikle sig - ikke mindst i lærerfaget, som man ikke nødvendigvis er født til at udføre eller ej," siger Ilka Hoffmann.