Alle uddannelser bliver ramt, og i særlig grad læreruddannelsen. Meldingen er enslydende fra de syv professionsskoler, der udbyder læreruddannelsen. Folkeskolen.dk har talt med seks rektorer og en prorektor fra de syv professionshøjskoler, og alle er de enige om, at grønthøsterbesparelserne får store konsekvenser.

"Det har selvfølgelig en konsekvens, at der sker besparelser, og det er læreruddannelsen, der bliver udfordret mest - både den korte og lange bane. Alle uddannelser vil blive udfordret på den lange bane, men vi kan bedre håndtere det på de andre uddannelser", fortæller rektor på UC Lillebælt, Erik Knudsen.

Han fortæller, at læreruddannelsen bliver særligt ramt, fordi uddannelsen er dyrere at drive end de andre professionsuddannelser.

"Den nye læreruddannelse udfordrer økonomien, og læreruddannelsen har i forvejen altid været dyr, fordi vi skal udbyde folkeskolens mange fag. Det gør, at den generelt er dyrere end en almindelig uddannelse, hvor vi i højere grad kan høste stordriftsfordele", forklarer Erik Knudsen.

Uddannelses-minister: Intet problem at spare to procent på læreruddannelsen

Han og de øvrige rektorer fortæller, at det er læreruddannelsens nye modulopbygning med blandt andet langt flere prøver og eksamener, der er med til at gøre den nye uddannelse betydeligt dyrere. Dekan for UCC's læreruddannelse og talsmand for landets læreruddannelser, Tove Hvid Persson, har tidligere været fremme med en advarsel om, at den nye læreruddannelse koster 178 millioner kroner mere end den gamle, og med regeringens besparelser vil læreruddannelsen mangle i omegnen af 300 millioner kroner.

Læreruddannelsen er i forvejen nødlidende

Flere af rektorerne nævner, at uddannelserne kan leve med en sparerunde på to procent. Men når regeringen lægger yderligere to procent oveni hvert år indtil 2019, er det en helt anden historie.

"Der er ikke nogen tvivl om, at de fleste med hånden på hjertet vil kunne sige, at man godt kan overleve de to procent det første år ved at spare hist og her. Men det bliver straks værre, når det hedder to procent igen, to procent igen, to procent igen. For de bliver ved med at lægge to procent oveni de næste fire år. Og vi har allerede mistet én procent på de indtægter, vi havde i år, så det er faktisk 3 procent, 5 procent, 7 procent og så 9 procent", forklarer rektor på Metropol i København Stefan Hermann.

Flere af rektorerne fortæller, at den nye læreruddannelse, der blev indført i 2013, er så dyr, at de allerede under SR-regeringen råbte vagt i gevær over for daværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen. Derfor vækker det stor bekymring hos rektorerne, at der nu skal spares endnu flere penge på læreruddannelsen.

Regeringens spareplaner graver hul på 300 mio. i læreruddannelsen 

"Læreruddannelsen er nødlidende i forvejen, og det her gør jo ondt værre. Jeg regner med, at læreruddannelsen bliver ramt temmelig dramatisk", fortæller rektor på UCC i København, Laust Joen Jacobsen.

Besparelserne kan save grenen over for uddannelsen i Vordingborg

Nuværende uddannelsesminister Esben Lunde Larsen pegede i sidste uge på et samråd om regeringens spareplaner på uddannelsesområdet sammen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby på, at det ikke er regeringens ønske, at besparelserne bliver enden på nogen uddannelser. Og nogle uddannelser vil endda ikke have besvær med at skære i budgettet.

"Det er ikke regeringens ønske, at der skal lukkes uddannelser. Via University College har haft en elevfremgang på 41 procent og UC Sjælland på 75 procent siden 2007. Hvis ikke det giver basis for, at man med så markant øget optag kan finde to procents besparelser, så ved jeg simpelthen ikke", lød det fra Esben Lunde Larsen på samrådet.

Men hvor ministeren nævner UC Sjælland og jyske Via som eksempler på uddannelsessteder, der ikke vil blive mærket af besparelserne, kan rektorerne på de pågældende professionshøjskoler langt fra nikke genkendende til ministerens udlægning. Begge siger, at der er risiko for, at de må lukke nogle af deres læreruddannelser.

For hvis regeringen får politisk opbakning til deres sparerunde, kan det gå ud over læreruddannelsen i Vordingborg, lyder det fra rektor for UC Sjælland, Camilla Wang (rettet kl. 14.20, red.). Og det er selvom det kun er lidt over et år siden, at UC Sjælland lukkede ned for læreruddannelsen i Holbæk.

Ledelsen på UC Sjælland vil lukke læreruddannelsen i Holbæk 

"For UC Sjællands vedkommende kan jeg jo i hvert fald sige, at hvis besparelserne bliver så store som varslet, så vil det have konsekvenser for, hvor mange udbudssteder vi kan have. Vi udbyder læreruddannelsen i Roskilde, hvor vi har mange studerende, og i Vordingborg, hvor vi har forholdsvis få studerende. Så på den måde kan man sige, at det er rimelig let at sige, hvor vi får udfordringerne. Det er i Vordingborg, hvor det i forvejen er rigtigt dyrt per studerende. Bliver der trukket endnu flere penge væk, er det klart, at det er lige præcis det, der saver grenen over", fortæller hun.

Også på professionshøjskolen Via er der risiko for, at rektoren må se sig nødsaget til at dreje nøglen rundt på en af deres læreruddannelser. Det fortæller rektor og formand for Danske Professionshøjskoler Harald Mikkelsen.

"Besparelserne vil få konsekvenser for alle vores uddannelser. Det er der ingen tvivl om. Det er som om, at der findes en politisk forestilling om, at der findes et administrativt lag, som man bare sådan frit kan skære i, uden det har konsekvenser. Det kan vi klart sige, at det ikke findes. Vi er ikke overadministrerede. Det betyder, at de besparelser, der kommer nu, de kommer til at gå udover uddannelserne. Det kan være færre timer med deltagelse af undervisere. Det kan være mindre feedback. Det kan være mindre vejledning. Det kan være en række ting. Det kan også handle om, hvordan vi udbyder uddannelsen, og om vi kan holde uddannelser i live alle steder", siger han.

Han fortæller, at det er for tidligt at spå om, hvordan læreruddannelsen specifikt bliver ramt, men han vil ikke udelukke, at der kan blive tale om at lukke et af de fire steder - Nørre Nissum, Skive, Aarhus og Silkeborg, hvor Via udbyder læreruddannelsen.

Mulig politisk håndsrækning risikerer at komme for sent

Selvom rektor for UC Sjælland frygter, at hun må lukke ned for læreruddannelsen i Vordingborg, glæder hun sig over, at Esben Lunde Larsen har bebudet en reformering af taksametersystemet, der skal komme uddannelserne i yderområderne til gode. For en sådan ordning kan være med til at redde uddannelsen i Vordingborg, men da forslaget endnu kun er på tegnebrættet, kan det vise sig, at et nyt system bliver indført for sent.

"Vi lukker ikke udbudssteder over en nat. Sådan noget tager noget tid. Vi er rigtigt glade for, at ministeren har sendt et signal om, at man gerne vil se på en anden finansiering på uddannelser, hvor man understøtter, at der skal være udbudssteder i yderområderne. Problemet er bare, at det så tidligst er i 2018, at denne her model kan realiseres. Indtil da er der ikke nogen garanti for, at det bliver til noget. Og når du vælger at lukke udbudssteder, så har det en lang afviklingshorisont, og derfor må man jo tage beslutninger ud fra de vilkår, man kender, og ikke de vilkår, som man ikke kender".

København rammes dobbelt

Det er dog ikke alle steder, at man er glade for ministerens ide om at lave om på bevillingssystemet til uddannelserne. Derfor er det ikke alene grønthøstbesparelserne, der bekymrer, fortæller rektor på Metropol Stefan Hermann.

"København er det sted i Danmark, der har sværest ved at leve op til forsyningsforpligtigelsen. Vi er sat til at skulle uddanne 1400, men i virkeligheden uddanner vi knap 1000, men alligevel ser vi ud til at blive ramt hårdest, fordi man vil til at omfordele fra hovedstaden ud til regionerne. Det vil sige, at man omfordeler fra det sted, der har sværest ved at lokke lærerstuderende til de steder, hvor man har lærerstuderende", siger han.

På Bornholm har man besluttet at gøre læreruddannelsen netbaseret, da uddannelsen kun har fået otte ansøgere, og rektor for UC Lillebælt fortæller, at der er store økonomiske problemer i Jelling.

"Læreruddannelsen i Jelling kan ikke løbe rundt, men der har vi valgt at prioritere den, så den ikke bliver lukket", fortæller Erik Knudsen.