Det er blevet en spareøvelse at uddanne lærere. Fire ud af syv professionshøjskoler kører med massivt underskud, og der er ikke penge til at løfte de opgaver, der var intentionen med sammenlægningerne. Når ekstra tilskud forsvinder næste år, forudser rektorformanden en katastrofe.

Undervisningsministeren påpeger, at ansvaret ligger hos professionshøjskolerne.

Årsagen til den dårlige økonomi er en giftig blanding af fusioner, som har drænet kassen, og faldende tilskud fra staten, siger professionshøjskolernes rektorformand Laust Joen Jakobsen.

I forhold til uddannelsestaxameteret har professionshøjskolerne måttet æde en dobbeltwhopper, som han formulerer det.

»Lav søgning og højt frafald er en giftig cocktail«. Uddannelsestaxameteret er skåret ned år for år, samtidig med at ansøgertallene har været faldende, og frafaldet har været stigende. Så det i dag kun er godt halvdelen af de optagne, som gennemfører uddannelsen. Med den nye læreruddannelses opdeling i små og store linjefag er det desuden blevet sværere at oprette rentable linjefagshold.

Samtidig viser nye tal fra Undervisningsministeriet, at tilskuddet til læreruddannelsen er rundbarberet med en tredjedel af, hvad det var i 2002.

I samme periode er læreruddannelserne først blevet fusioneret i CVU'er og siden i professionshøjskoler.

»Fusioner koster kassen. Der blev stort set ingen midler hæftet i halen på professionshøjskoleprojektet. 'Så værsgo at gå ud og fusionere og flytte medarbejdere .'. Vi fik et lille fusionstilskud, som forslog som en skrædder i helvede. Fusionen skulle have betydet, at vi kunne spare penge på at flytte sammen, men mange af os har tomme ejendomme stående, som vi på grund af finanskrisen ikke kan sælge«.

Endelig er der globaliseringsmidlerne, som professionshøjskolerne har måttet kæmpe for år efter år.

»Hver gang er det universiteterne, der løber med den store lottogevinst, mens vi får, hvad der svarer til fem rigtige. Vi har fået 400 millioner kroner over de sidste tre år, men den kilde løber tør i 2012. Som det ser ud nu, står vi i regeringens budgetforslag til at få nul kroner. Det er intet mindre end en katastrofe. Det kan kun lade sig gøre ved at reducere tilbuddet til de studerende, og det er jo utænkeligt«, siger Laust Joen Jakobsen.

De studerende ser en klar sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og størrelsen på taxametertilskuddet. Det er bygningskonstruktøruddannelsen, som også er en del af professionshøjskolerne, et lysende eksempel på, siger de lærerstuderendes formand Tobias Holst.

Uddannelsen, der har et gennemsnitligt timetal på 24 undervisningstimer om ugen, altså knap 11 timer mere om ugen end læreruddannelsen, har et markant højere taxametertilskud på 350.000 kroner. Næsten 120.000 kroner højere end læreruddannelsen.

»Tallene viser med al ønskelig tydelighed, at professionshøjskolerne bare ikke har råd til at drive en ordentlig læreruddannelse med det taxameter, de har nu«, siger Tobias Holst.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er ikke i tvivl om, at et højt timetal spiller en vigtig rolle for, om de lærerstuderende gennemfører uddannelsen. Blot 58 procent af de optagne på læreruddannelsen formår i dag at gennemføre uddannelsen.

»Når vi siger, at flere unge skal gennemføre en uddannelse hurtigere, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at de skal tage en kortere uddannelse, eller at man skal presse dem til at ræse igennem studiet. Det er i lige så høj grad for at sikre, at når de starter på deres uddannelse, så har den et kvalitetsniveau, der giver dem lyst til at gøre uddannelsen færdig. Og det kvalitetsniveau har ikke været der i tilstrækkelig grad på nogen af professionshøjskolerne«, siger hun.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen bekræfter, at taxametertilskuddet til læreruddannelsen har været faldende i en længere årrække, fordi ansøgertallet til læreruddannelsen er faldet. Han forventer dog, at tilskuddet vil øges, nu hvor tilgangen til læreruddannelsen ser ud til at være stigende.

Samtidig påpeger ministeren, at professionshøjskolerne og læreruddannelserne modtager andre tilskud end taxametertilskuddene, og henviser til, at der i forbindelse med trepartsaftalerne er afsat 100 millioner kroner til en styrkelse af læreruddannelsen over en fireårig periode.

Til gengæld har han svært ved at se sammenhængen mellem faldende timetal og tilskuddet til uddannelsen.

»Jeg mener ikke, at statstilskuddenes størrelse er årsagen til, at timetallet skulle være faldet. Jeg stiller mig meget tvivlende over for, at det skulle være tilfældet. Det er vigtigt at understrege, at det er institutionernes ansvar at levere uddannelse af høj faglig kvalitet. De skal have metodisk frihed til at anvende forskellige læringsaktiviteter for at nå dette mål«. |

- Tilskuddet til læreruddannelserne fra Undervisningsministeriet (til undervisning, praktik, refusion og færdiggørelse) er faldet fra 550.779.500 kroner (svarende til 665.769.957 kroner i 2010-priser) i 2002 til 489.740.883 kroner i 2010. Kilde: Undervisningsministeriet.

- Antallet af studenterårsværk, som uddannelsen får penge for, er faldet fra 13.546 i 2002 til 9.904 i 2010.

- Undervisningstaxameteret for professionsuddannelserne - det beløb, som uddannelserne får per studerende - er faldet med 14 procent fra 2002 til 2010. Uddannelserne får nu 47.500 kroner per bestået studerende. Kilde: Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

I 2006 skiftede læreruddannelsen tælleprincip til det såkaldte eksamens-STÅ. Fra da af får uddannelsen tilskud baseret på antallet af beståede, henholdsvis godkendte uddannelsesdele eller eksamener. Tidligere opgjorde man det i semester-STÅ, hvor man fik penge for en studerende, hvis bare denne havde fået et semester godkendt.