Det må ikke koste penge at modtage undervisning i folkeskolen - det siger loven. Alligevel oplever flere og flere forældre, at de må finde pengepungen frem, hvis deres barn skal være en del af klassens sociale liv, eller der er brug for at bidrage med nyt materiale til undervisningen. Det viser en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

Tre ud af fire lærere svarer i spørgeundersøgelsen, at der er en eller flere former for forældrebetaling på deres skole iværksat af skole eller forældre. Og tendensen breder sig. Hver tredje af disse lærere oplever, at brugerbetalingen er taget til inden for de seneste to til fem år. Undersøgelsen bygger på svar fra 515 ud af 1.174 lærere.

»Det er et kæmpe problem for folkeskolen. Undervisningen skal være gratis, og er den ikke det, er det forbudt«, siger Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole og Forældre. »Det er virkelig vigtigt, at vi holder fast i, at det er gratis at gå i folkeskolen. Hvis man gerne vil betale for sit barns skolegang, kan man sende sit barn på en fri- eller privatskole«.

Lærer fik stoppet forældrebetaling

 Folkeskolens undersøgelse viser også, at den skjulte brugerbetaling har konsekvenser for børnene. Hver fjerde lærer på skoler med forældrebetaling har oplevet, at en elev er gået glip af ture og arrangementer, fordi forældrene enten ikke var i stand til at betale eller ikke ønskede at betale.

Det får sociolog og forsker ved Roskilde Universitet Maria Ørskov Akselvoll til at advare mod udviklingen. Hun har i forbindelse med sin ph.d. om klasseforskelle i skole-hjem-samarbejdet også oplevet, hvordan de ekstra opkrævninger skaber ulige adgang til klassens sociale liv.

»Der er brug for, at skolerne bliver langt bedre til at tage ansvar på det her område. På en eller anden måde er der opstået en gråzone, hvor de her forældrebetalinger har fået lov til at udvikle sig«, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Budgettet er kommunens ansvar

Ifølge folkeskoleloven må skolerne ikke opkræve penge fra forældrene til ting eller materiale, der er nødvendige for den almindelige undervisning. Alligevel bliver forældre bedt om at give penge til ekstra ingredienser til madkundskab, mapper, kasser, legeredskaber til frikvartererne og materialer som maling til skolens emnedage, fortæller lærerne.

Skoler må heller ikke opkræve betaling til andet end mad og drikke i forbindelse med lejrture og ekskursioner. Alligevel må forældrene punge ekstra ud, når klassen skal have oplevelser uden for skolen, siger lærerne i undersøgelsen. For eksempel i forbindelse med at klassen skal på ekskursion i løbet af skoledagen. Det sker på 28 procent af skolerne med forældrebetaling.

For Mette With Hagensen er det helt afgørende, at skolerne kun lader forældre stå for køb af småting som blyanter og kladdehæfter, og at skolen i forbindelse med lejrskole begrænser sig til kun at bede hjemmet om bidrag til mad.

Leder: Er fællesskabet for de velbjærgede?

»Det kan godt være, at det ikke betyder noget voldsomt for langt de fleste forældre at skulle betale for en busbillet, men på sigt kan det blive et opgør med den frie og lige adgang til undervisning«, siger Mette With Hagensen.

Forældreformandens modstand retter sig også mod de frivillige klassekasser, som mange klasser bruger til at spare penge op til især sociale arrangementer. Det udvikler sig hurtigt til en glidebane, hvor forældrene betaler til mere og mere, mener hun.

»Vi skal kæmpe for flere penge i stedet for at lade forældrene betale ad bagvejen for de ting, som kommunerne burde have skaffet penge til«, siger hun og opfordrer lærerne til at få skolebestyrelserne til at råbe lokalpolitikerne op, hvis budgetterne ikke rækker.

Hyttetur til 1.000 kroner

Forsker Maria Ørskov Akselvoll er enig i, at både kommunalbestyrelse og skole har et ansvar for at stoppe forældrebetaling. Men forældrene bidrager også selv til den uheldige udvikling, mener hun. Når forældrebetalinger breder sig, hænger det sammen med, at mange skoler har lagt det ud til forældrene at stable sociale arrangementer på benene.

»Så ser vi energiske forældre, som i god tro finder på en masse arrangementer, der skal føre både elever og forældre tættere sammen. Problemet er, at de fleste forældre er blinde for de problemer, det kan give. Siger nogen nej til at betale 200 kroner, tænker de fleste forældre, at det så bare handler om, at de ikke vil. Men for nogle er de penge det eneste, de har tilbage sidst på måneden«, siger hun.

Selv har hun som mor oplevet at blive bedt om at bidrage med penge til ekstra danskmaterialer, hvilket »skabte en masse ballade i forældregruppen«, fortæller hun. Og i forbindelse med sit feltarbejde stødte hun blandt andet på en klasse, hvor forældrene havde arrangeret en hyttetur til 1.000 kroner per barn.

Her foreslog nogle af forældrene en alternativ løsning, fordi de fandt beløbet for højt. Men turen blev en realitet, og det betød, at en enkelt elev måtte blive hjemme. En tur, der i øvrigt modtog ros fra klassens lærere.

»Eksemplet er meget sigende, fordi diskussionen kommer til at køre på forældreintra, hvor det er ekstremt svært at problematisere noget med penge, fordi det er så synligt. Det er jo en offentlig ydmygelse«, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Hun mener, at skolerne i højere grad bør sætte rammerne for arrangementer ved blandt andet at indføre et princip om, at det ikke skal koste penge.

»Skolen skal tage det sociale værtskab tilbage, så det ikke kun bliver op til forældrene at lave de her sociale trivselsarrangementer. Og så er det vigtigt, at de ikke vender det blinde øje til, når forældre foreslår betalinger til arrangementer, men gør det klart for forældrene, at det ikke må forekomme«.