Ingen elever skal have ondt i maven, når de møder om morgenen, fordi de er usikre på, om de har råd til at være en del af fællesskabet i klassen. Det vil alle lærere, forældre og politikere helt sikkert sætte en tyk streg under.

Ikke desto mindre er brugerbetalingen ved at snige sig mere ind i folkeskolen. Der er lige hundrede kroner til transport og 200 kroner til en klassekasse - der er lidt nyt materiale til dansk eller legeting til frikvartererne. Og skolerejser er nogle steder et kapitel for sig.

Det ser uskyldigt ud for de fleste middelklasseforældre.

Men foruden at være ulovligt, hvis det er en del af undervisningen - for folkeskolen skal være gratis - så koster den snigende brugerbetaling dyrt på fællesskabskontoen.

Ny undersøgelse: Brugerbetaling breder sig på folkeskolerne

Hver fjerde lærer på de skoler, hvor der er brugerbetaling, har oplevet, at en elev måtte blive hjemme fra en tur, fordi elevens forældre ikke havde råd til at betale. Prøv at forestille dig det barn, der som den lille pige med svovlstikkerne må se kammeraterne drage af sted på nye eventyr og fælles oplevelser. Og bagefter? Det er svært at være en del af flokken på lige fod.

Det er ikke kun et problem for dem, der ikke har penge. Det sender også et signal til de elever, som sidder trygt og godt i bussen: Fællesskab er for dem, der har råd, og så må fanden tage resten. Far, mor og læreren smiler og vinker, så alt er i orden.

Men det er langtfra okay. Den gratis og fælles folkeskole er både i festtaler og til hverdag der, hvor eleverne lærer respekt for andre - rige og fattige - og udvikler demokratisk dannelse.

Helt principielt er den fælles folkeskole intet mindre end en grundsten under vores samfund. Den smuldrer, hvis klassens sociale liv kræver en adgangsbillet i kroner og øre.

Paradoksalt nok opstår brugerbetalingen ofte i den bedste mening. Ligesom vi i sidste blad kunne fortælle, hvordan lærerne gerne griber i egen lomme og køber lidt til klassen for at kompensere for skrabede bevillinger, så vil energiske og fællesskabsorienterede forældre også stable arrangementer på benene for at ryste klassen sammen.

Lærer fik stoppet forældrebetaling

Det er slet ikke sikkert, at det på forældreintra er krystalklart for alle, at man er i gang med at arrangere noget, som vil sætte de fattigste af. For mange vil vægre sig ved at skrive i et klart sprog på et åbent forum, at de ikke kan betale et beløb, som for alle andre åbenbart bare er et swipe på MobilePay.

Derfor er der ingen vej uden om, at skolen må på banen og tage førerrollen.

Og så handler det om politik og penge, mine damer og herrer. Når forældre og lærere kompenserer for besparelser, kan ingen se problemerne. Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, opfordrer derfor lærerne til at få skolebestyrelsen til at råbe politikerne op.

Imens må skolen sørge for, at ingen efterlades ude i kulden. Det skylder vi eleverne, os selv og folkeskolen.