9.b har arrangeret en hyttetur til Bornholm før sommerferien, men økonomien er trængt på skolen, så klasselæreren beder forældrene om at smide 300 kroner i en fælles pulje, så eleverne kan blive sejlet til solskinsøen. Det er ikke mange penge for Brigitte, og i øvrigt har sønnen Mads sådan glædet sig til at se borgfæstningerne i Hammershus. Men dagen efter får hun en meddelelse om, at datteren Liv har opvisning på sit teaterstykke, og at forældre og bedsteforældre forventes at betale 150 kroner for billetten for at finansiere lån af lyssætning og kostumer. Ugen efter ryger der en mail ud på forældreintra, hvor forældrerepræsentanterne i Brigittes yngste søns klasse kort efterspørger et lille beløb på 100 kroner til nye brætspil og bolde, som indskolingseleverne kan bruge i frikvarteret.

Et tænkt eksempel, men ikke urealistisk. Ifølge en undersøgelse foretaget for fagbladet Folkeskolen svarer 76 procent af lærerne, at skjult brugerbetaling forekommer på deres skole. Kristina Terpling er både mor og skolelærer, og hun mener, at det er et problem, at brugerbetaling efterhånden er blevet en helt almindelig del af folkeskolen.

Ny undersøgelse: Brugerbetaling breder sig på folkeskolerne

»Den stiger mellem linjerne og under overfladen. Som forældre skal man ikke opleve, at det bliver taget for givet, at man betaler 200 kroner til en bustur. Det virker umiddelbart ikke som mange penge, men det kan det blive i længden. Især hvis man har flere børn, der går i skole samtidig«, siger hun.

På Kristina Terplings egen skole, Højvangsskolen i Aalborg, har de imidlertid lavet en regel om, at alt skal være gratis.

»Det er noget, jeg har kæmpet for at få igennem i skolebestyrelsen. Det var blevet en kultur, at forældrene lige kunne give lidt til det ene og det andet«, siger Kristina Terpling og uddyber: »Vi har haft mange diskussioner om, hvornår vi lærere kan tillade os at bede forældrene om at købe ind af egen lomme. Er det okay at bede forældre om at tage en pakkespilsgave med til en værdi af 20-30 kroner? Det er jo ikke mange penge, men i længden kan det blive et problem for nogle«.

Politikerne skal kende prisen

I den anden ende af landet er Per Kanstrup, der har været lærer i folkeskolen i 17 år og nu underviser på ungdomsskolen UngSlagelse, enig i, at det skal være gratis at gå i folkeskole.

»Folkeskolen burde grundlæggende være betalt over skatten. Alt andet bør være gratis«, siger han og fortsætter: »Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt for børnene, at lejrskoler skal sløjfes, fordi forældrene ikke må indbetale et tilskud, men det bliver samtidig svært at sende et signal til politikerne om, at skolerne mangler penge, hvis lærere og forældre kompenserer for nedskæringerne«.

Signalværdien er også vigtig for Kristina Terpling:

»Rent politisk er brugerbetalingen også et problem. Hvis forældrene løbende dækker de udgifter, som ligger ud over skolens budget, skabes der et glansbillede af, hvad de enkelte skoler rent faktisk kan tilbyde. Så bliver det nemt at være kommunalpolitiker. Vi bliver nødt til at insistere på, at budgettet skal bære, hvad det kan bære, og ikke mere end det«.

Leder: Er fællesskabet for de velbjærgede?

Helle Bukh er lærer på Munkebo Skole på Nordfyn, og det ærgrer hende, når skolens budget er så trængt, at der bliver skåret ned på lejrskolerne.

»Den sociale relation går lidt fløjten. Før i tiden kunne eleverne komme på længere udlandsrejser i udskolingen. Nu er der tale om en enkelt overnatning i København«.

Men hun er samtidig enig i, at brugerbetaling kan skabe problemer.

»Der er jo en social slagside, alt efter hvor skolerne ligger henne. Forældrebetaling til lejrskoler vil helt sikkert gøre vores arbejde meget sjovere, og det vil være rigtig fedt for børnene, men der sidder nogle forældre i den anden ende, som får kontanthjælp og har svært ved at hjælpe til. Jeg synes, at det er rigtig synd for folkeskolen, at eleverne ikke kan komme med på de her ture, men der er to sider af sagen«, siger hun.

Alle skal kunne være i folkeskolen

Selv om det lyder overkommeligt for mange, vil der være forældre, som ikke har råd til at betale for eksempel transport til en lejrskole. Særligt hvis de er enlige med flere børn eller på kontanthjælp, påpeger lærerne.

»For sådan nogle som os, der har et fint job og en middelindkomst, er det muligvis ikke noget større problem, men for nogle er 400 kroner mange penge. Uanset om man får børnebidrag og børnefamilieydelse. Det er ligesom Lars Løkke, der mener, at man kan få et par sko for 2.000 kroner. Jeg kunne nok købe to par eller mere. Folks forhold til penge er relativt«, siger Per Kanstrup.

For Kristina Terpling er det vigtigt, at folkeskolen er et sted, hvor man kan komme og være tryg. Det er den ikke med den udbredte grad af brugerbetaling.

»Eleverne skal ikke have ondt i maven over, om de har råd til at deltage i det ene eller det andet. Det skal være et sted, hvor alle er lige, og uligheden bliver synlig, når nogle forældre ikke har råd. Så kan man sige: 'Jamen, sådan er verden jo - det må de lære at leve med', men det mener jeg godt, at vi kan skåne eleverne for lidt endnu. Man skal kunne være i folkeskolen uagtet sin økonomiske situation«.

Man skal huske, at folkeskolen allerede er betalt, mener Per Kanstrup. »Og den skal være for alle«.