Et stigende antal udskolingsklasser har fået en ekstra lærer i en time eller to, og til gengæld en eller to færre understøttende undervisningstimer om ugen.

Modelfoto: Istock

Stadig flere skoler dropper understøttende timer i udskolingen

I 2019 fik folkeskolerne mulighed for at droppe en eller to timers understøttende undervisning om ugen på mellemtrinnet og i udskolingen. Det har 79 procent af skolerne gjort, og særligt i udskolingen er andelen steget, viser en ny kortlægning.

Karen Ravn

Offentliggjort torsdag 04. marts 2021 - 05:02

Kortlægning af skoledagens længde2020

Resultaterne er baseret på oplysninger fra i alt 814folkeskoler, svarende til 70 procent af alle landetsfolkeskoler.
Undersøgelsen er geografisk repræsentativ, og der indgårbesvarelser fra alle landets kommuner.
Det er sjette år i træk, at kortlægningen gennemføres.Dataindsamlingen i 2020 er gennemført i uge 43. I de tidligere årer dataindsamlingen gennemført i uge 35.
Kortlægningen er gennemført af Børne- ogUndervisningsministeriet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskoleaftalen fik kæmpe betydning: Tre fjerdedele af skolerne har kortet ekstra i skoledagen

Efter justeringen af folkeskolereformen i januar 2019 fik eleverne generelt lidt tidligere fri, og tidspunktet, hvor det ringer ud for skoledagen har de fleste steder været cirka det samme i år, viser en ny kortlægning af skoledagens længde.

På ét punkt er der sket en tydelig udvikling fra 2019/20 til dette skoleår. En del af de ældre elever har fået en lidt kortere skoleuge. 79 procent af skolerne benytter i dette skoleår muligheden i folkeskolelovens paragraf 16d til at afkorte skoledagens længde på ét eller flere klassetrin på mellemtrinnet og i udskolingen mod 74 procent af skolerne i 2019/20.

De sparede personaleresurser skal dog bruges i undervisningen, og langt de fleste steder konverteres timerne til to-voksenundervisning. Blandt de skoler, der har valgt at benytte paragraf 16d, har 93-94 procent gjort det i udskolingen, altså i en eller flere 7.-9.-klasser. Det er en markant stigning på ca. 20 procentpoint.

Læs også

Procentdel af skolerne, der afkorter skoledagen for mindst én klasse ved at konvertere understøttende undervisning. Kilde: Uvm.dk

Når omkring halvdelen af klasserne i udskolingen alligevel har skoledage til efter kl. 15, skyldes det ifølge skolernes forklaringer hovedsageligt skematekniske årsager, eller at eleverne har valgfag sent på dagen.