Folkeskolereform: Mens vi venter på ministeren

Derfor vakte det også opsigt, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil før sommerferien i et interview med folkeskolen.dk åbnede for, at »der kan være en værdi i«, at eleverne skal have færre timer på skolerne.

På Christiansborg tog især Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti imod budskabet med kyshånd, for endelig var der grobund for reelle forhandlinger om skoledagens længde, mente de.

Men efter sommerferien dalede forventningerne igen, da ministeren slog fast, at hun ikke forestillede sig, at »man skal have mindre tid samlet set til skolearbejde«.

»Det, jeg åbner for, er, at vi har fået nogle erfaringer nu med, at der er dele af elevgrupperne, som arbejder rigtig godt og koncentreret hjemmefra og får mere ud af undervisningen. Sigtelinjen er for mig, om vi i højere grad kan undervisningsdifferentiere, så en større del af undervisningen kan foregå under andre rammer, hvis eleverne trives med det, end i dag«, lød det fra ministeren, som derved lod forstå, at hun ikke var upåvirkelig af skolernes håndtering af undervisningen under corona.

Men nu har ministeren gjort klart, at der er behov for »ændringer i elefantstørrelsen«, og det store spørgsmål er derfor, om hun i de kommende forhandlinger alligevel vil være indstillet på også at forhandle dette element, som står øverst på dagsordenen hos flere af partierne i folkeskoleforligskredsen.

»For mig er det ikke mejslet i granit, hvor lang skoledagen skal være, absolut ikke. Men når vi står så fast på det, så er det, fordi jeg ikke har hørt nogen sandsynliggøre, hvordan man så sørger for, at man i stedet får mere ud af klokketimerne. Og det duer simpelthen ikke, at eleverne forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne«, sagde ministeren på et samråd i september.