Den finske skole er et levende bevis på, at elever ikke behøver mange timer for at klare sig godt internationalt, lyder det fra formand for den finske lærerforening Olli Luukkainen.
Finsk lærerformand: Vi er bevis på, at få timer virker
Der er ikke grund til at sende danske elever i skole i så mange flere timer end eleverne i resten af Norden. Hæv lærernes uddannelse og giv dem mere pædagogisk selvbestemmelse, lyder rådet fra den finske lærerformand.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Antallet af timer er næsten dobbelt så højt, som eleverne har i Finland. Og det er også højt, når man sammenligner med andre lande, der scorer højt i Pisa-undersøgelserne. Vi synes ikke, at antallet er den vigtigste faktor for at styrke elevernes faglige niveau", lyder det fra formanden for den finske lærerforening OAJ, Olli Luukkainen, da folkeskolen.dk forelægger ham tallene, der viser, at en finsk elev ville være færdig med skolen efter seks år med et dansk skema.
Danske elever går fire år længere i skole end finner
Han mener, den finske skole er et bevis på, at der ikke er behov for mange timer for, at eleverne lærer meget i skolen.
"Det er meget vigtigere at styrke kvaliteten end kvantiteten af undervisningstimerne. I Finland har vi set, at det er muligt at skabe gode resultater med et lavt antal timer, hvis lærerne er højt uddannede og har pædagogisk frihed og tid til at forberede deres undervisning", siger han.
Norsk lærerformand: Timer skal passe til læseplaner
Norge er det land blandt de nordiske naboer, der tilbyder næstflest undervisningstimer. Men heller ikke her er der opbakning til et stort antal undervisningstimer. Det fortæller den nyudnævnte formand for den norske lærerforening Utdanningsforbundet. Han mener, at timetallet skal hænge sammen med de nationale læseplaner.
"Man kan ikke vurdere antallet af timer uden at se på, hvad der undervises i. Vi mener, at vi i Norge tilbyder eleverne et passende antal timer i forhold til de læseplaner, vi har her", siger Steffen Handal.
Forberedelsestiden påvirket af administrative opgaver
I Danmark klager lærerne over at mange timer i klasselokalerne har fjernet tiden til at forberede undervisningen. Steffen Handal fortæller, at lærerne i Norge også har fået mindre tid til forberedelse. Men her skyldes det ikke for mange undervisningstimer. Lærerne er i stedet blevet pålagt administrative opgaver, der tærer på tiden.
"Hos os er det et problem, at der er for meget, der skal dokumenteres og afrapporteres, og så har vi alt for mange elever i klasserne. Klassestørrelserne bliver stadigt højere, og det giver hver lærer mindre tid til hver elev", fortæller han.
Sverige: Pas på lærerne
I det svenske Lärarförbundet er reaktionen på de mange danske skoletimer, at der skal lyttes til kritikken fra de danske lærere. For hvis ikke man tager lærernes kritik seriøst, vil skolen have svært ved at tiltrække lærer i fremtiden, lyder det fra næstformand Maria Rönn.
Officielt: Danmark har OECD-rekord i skoletimer
"Det er yderst vigtigt, at lærerne får tid til bare at være lærer. Der skal være til tid til at tage sig af alle eleverne. For at kunne tiltrække nye lærere til skolen må man begynde at tage sig at de lærere, der allerede er her", siger hun.
Økonomiske problemer giver ønske om flere timer
Selvom den finske formand ikke mener, at det er nødvendigt med et stort antal skoletimer, fortæller han, at han gerne ser antallet af obligatoriske timer i den finske skole øget en smule. Økonomiske problemer i Finland har ført til et stort skel i antallet af timer rundt omkring i de finske kommuner.
"OAJ har krævet, at det minimumstallet skal forhøjes en smule. Økonomisk svære år har skabt en øget ulighed i antallet af lektioner per elev i kommunerne. Vi mener, at uligheden skal mindskes ved at hæve minimumstimetallet".
