Naturfagene kan være tunge at danse med i skoledagens ydertimer.

Sådan lyder dommen fra naturfagslærerne i en webundersøgelse fra Folkeskolen.

100 procent af fysik/kemilærerne, 96 procent af biologilærerne, 75 procent af natur/teknologilærerne og 68 procent af geografilærerne mener, at det er vanskeligt at undervise i deres fag sidst på dagen. Og den dom erklærer biologi-, geografi- og fysik/kemilærer på Gåsetårnskolen i Vordingborg Helene Aakilde, sig enig i.

Ifølge Helene Aakilde kan ydertimerne i faglokalerne nemlig risikere at blive decideret farlige for eleverne.  

Lærerne om skoledagens sidste timer: Det er ligegyldigt om, der er idræt eller tysk på skemaet 

"Der er bare ting, der kan gå galt, når man står i et fysik/kemilokale sidst på dagen", fortæller Helene Aakilde og forklarer uddybende:

"De ting, som eleverne kan komme til at pille ved, når de glemmer at koncentrere sig, dét er ting, som de kan komme til skade med. På den måde kan jeg som lærer mærke en højere grad af intensitet omkring koncentrationsbesværet i faglokalerne".

Klasseledelse som redning

Helene Aakilde pointerer, at det derfor kræver noget helt særligt af naturfagslærerne.

"Det kræver enorm stærk klasseledelse, fordi eleverne er trætte, og hvis man er træt, så er det svært at akkumulere tungt stof, som det jo er en gang imellem", siger Helene Aakilde og fortsætter:

"Det er helt klart i opstart og afslutning, at det er sværest. I praksisdelen får de noget mellem hænderne, og så glemmer de trætheden, fordi så skal de arbejde med bunsenbrænderen eller noget andet, hvor de skal være opmærksomme".

Netop derfor kan naturfagslæreren også mærke forskel på elevernes koncentrationsniveau alt efter, hvilken form for opgave de giver sig i kast med.

"Det er, når eleverne skal gøre sig klar til at indsamle data eller behandle data - som jo er den kedelige del af forskningsarbejdet - at det bliver svært med laboratoriearbejde".

Særlig forberedelse af ydertimer

Helene Aakilde tager derfor også særlige hensyn i sin forberedelse af ydertimer i naturfagene.

"Det er noget, man didaktisk skal have med i sine overvejelser, når man planlægger undervisningen. For man skyder sig selv i foden, hvis man tænker, at man i en ydertime skal gennemgå proteinsyntesen fra ende til anden. Du skal som underviser sørge for, at eleverne hurtigt får noget i hænderne og kommer i gang".

Da forberedelsen røg, blev undervisningen mere lærebogs- og portalstyret

Og derfor forsøger Helene Aakilde også at ryste posen af undervisningsformer sidst på skoledagen.

"Det kan være en fordel at vende hele lortet på hovedet og starte uden en introduktion. Så kan man i stedet sige: 'Der er den her opstilling foran jer - Prøv at finde ud af, hvad I skal bevise?' Lidt ligesom bagedystens hemmelig udfordring. Netop den model har vi brugt en gang i mellem med stor succes", fortæller Helene Aakilde.

"Lige så snart du ændrer på præmisserne, så sker der noget. Det er som om, at det er en gåde, som eleverne skal løse, og så begynder hjernen at blive interesseret".

Naturfagslæreren pointerer derfor, at gode timer sidst på dagen kræver, at man sætter sig ind i, hvordan elevernes hjerner fungerer.

"Man skal vide, hvad hjernen kan kl. 15, efter den er blevet bombarderet med informationer hele dagen. Man skal vide noget om, hvor længe man som lærer kan stå at tale uden at miste eleverne. Og så skal man vide, at hvis man ikke har noget visuelt med, så dør de".

Geografi til handicap-OL

Derfor mener Helene Aakilde også, at det er vigtigt, at skoledagen ikke bliver længere, selvom hun drømmer om mere tid til naturfagene.

"Vi skal bare ikke have længere skoledage. Det gør ikke noget godt for nogen. Men vi skal prøve af ruske lidt op i naturfagene".

Lærerne: Reformen svækkede vores fag

Og det er særligt geografifaget som ifølge Helene Aakilde er presset.

"Det er et fag, som har ulige vilkår. Det ville svare til, at man bad et uland om at levere et kæmpe spring på BNP, fordi de ikke har vilkårene og infrastrukturerne. Så når man beder et fag som geografi om at gå op til en digital prøve på de samme vilkår som biologi og fysik/kemi, så føler jeg lidt, at geografi burde deltage ved handicap-OL, fordi faget mangler et ben", siger Helene Aakilde og fortsætter:

"Vi har 45 minutter om ugen. Nogle skoler er gode til at finde et helt modul, nogle andre kører i rul, men hvis vi kigger på timefordelingen, så ved vi at fysik/kemi skal have mest, så kommer biologi og så kommer geografien".

Det ærgrer Helene Aakilde sig over.

"Jeg elsker geografifaget, men du danser en mærkelig dans for at få plads til det".