I denne weekend mødes foreningen Danske Skoleelever til landskonference i Randers. Her lægger foreningen linjerne og vedtager den politik, der skal føres det næste år af den forening, der i den 'fælles samtale' om folkeskolen taler på vegne af landets skoleelever. Men psykolog Rasmus Alenkær, der arbejder som konsulent i danske skoler, mener ikke, at Danske Skoleelever taler på vegne af den gruppe, de repræsenterer i den samtale, der jf. Hal Koch udgør et demokrati som det danske. 

På sin meget besøgte facebookside skrev han i går, at "Danske Skoleelever repræsenterer ikke de danske folkeskoleelever på et dækkende niveau", og han fortsatte:

"Jeg postulerer derfor, at konstruktionen Danske Skoleelever er uetisk og skadeligt for det danske demokrati".

Formand for Danske Skoleelever: Vi repræsenterer vores medlemmer

82 procent af eleverne synes dagen er for lang

I det store følgeforskningsprogram til folkeskolereformen er over 20.000 repræsentativt udvalgte elever blevet spurgt til skoledagens længde. 

I 2014 mente 46 procent af eleverne, at skoledagen var for lang.

I 2015 mente 76 procent af eleverne, at skoledagen var for lang.

I 2016 mente 82 procent af eleverne, at skoledagen var for lang.

Andelen der synes, skoledagen er alt for lang, er voket endnu mere markant. Derfor skulle man tro, at skoleelevernes forening er godt tilfredse med, at 43 procent af skolerne allerede har benyttet sig af en af de eksisterende muligheder for at kort skoleagen. Men sådan er det ikke:

"For mig er det ikke så vigtigt, om man går i skole til klokken to eller tre. Det vigtige er, at man har en skoledag med spændende, varieret undervisning, hvor man lærer noget", sagde Jakob Bonde Nielsen, der er formand for Danske Skoleelever, forleden til DR.

"Taler ikke for eleverne"

Dén melding fra Danske Skoleelever udlægges i debatten om folkeskolereformen som om, skoleeleverne generelt ikke synes, skoledagens længde er et problem. Som daværende formand for KLs børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev sagde, da det viste sig, at eleverne syntes skoledagen var for lang i 2015:

"Når jeg taler med Danske Skoleelever, siger de, at det ikke handler om de ekstra timer, men om at de ekstra timer er gode og givende. Derfor er vi meget optaget af at sikre dette i KL".

Samme argumentation fra Danske Skoleelever har været brugt i den forgangne uge, og det fik psykologen Rasmus Alenkær til tasterne. Fordi han i en årrække har haft svært ved at se, at Danske Skoleelever repræsenterer eleverne.

Over for folkeskolen.dk understreger han, at hans kritik ikke er personligt rettet mod Jakob Bonde Nielsen. Han forklarer:

"Jeg kommer på i hvert fald to skoler hver uge - nogle gange fire skoler om ugen - og jeg har gjort det i mange år efterhånden. Jeg taler med eleverne, og det ikke kun de elever, der har det svært. Jeg har simpelthen ikke hørt nogen, der siger det samme som Danske Skoleelever", siger Rasmus Alenkær.

"Det handler ikke udelukkende om variation"

Når han er ude på en skole, bruger han som metode at lytte til, hvad eleverne siger.

"Jeg baserer alle mine skolebesøg på at interviewe eleverne og prøve at forstå dem", siger Rasmus Alenkær og opsummerer den holdning til skoledagens længde, som han møder hos eleverne:

"De siger, at skoledagen er for lang, at de bliver trætte, og at det er svært at koncentrere sig. Mens jeg oplever, at de ting, som Danske Skoleelever siger, lyder ordret som skolereform-politikere", siger Rasmus Alenkær.

Men ville en længere skoledag ikke være fin, hvis den var mere varieret?

"Det handler ikke udelukkende om variation. Det handler også om, at de sidder i et forholdsvis begrænset miljø, hvor man ikke kan få pause. Man må ikke forlade skolen som skoleelev. Der er ikke altid et godt indeklima, hvor ilten er god. Og så er der en konstant uro omkring en, som gør, at man neurologisk set bliver træt over tid. Og når der er flere og flere elever samlet i længere og længere tid af gangen - så er det objektivt set problematisk, det vi gør med skoledagen lige nu. Derfor kan det undre mig, at det synspunkt ikke bliver repræsenteret af Danske Skoleelever", siger Rasmus Alenkær.

Mere problemadfærd

Handler det ikke om, at vi ikke har fået implementeret reformens indholdselementer godt nok?

"Nej, det tror jeg ikke. Lad mig give et eksempel: Jeg var på en skole, hvor de havde lavet en meget reform-positiv dag. De havde været ude at kigge på noget i en skov. De havde lavet eksperimenter, og så kom de hjem på skolen. De var mørbankede klokken 14. Det var ren hat og briller fra 14 til 15. De bliver simpelthen trætte, de her børn", siger Rasmus Alenkær.

Han mener, at man burde indrette skoledagen efter de erfaringer og sige, at klokken 13.30 eller 14 er der ikke mere at komme efter.

"Så kan man for dem, der har et ikke så godt hjemme-miljø, tilbyde noget ekstra. Og for nogen skal det måske pålægges. Men for mange elever vil det være langt bedre, hvis de foretog sig noget andet om eftermiddagen end at prøve at få tiden til at gå i skolen", siger Rasmus Alenkær og opsummerer sine erfaringer:

"Der er mere problemadfærd, der er mere uro og der er langt mindre produktivitet i timerne efter middag end der i timerne før middag. Sådan har det altid været, men jeg synes godt nok, det har grebet om sig med reformen", siger Rasmus Alenkær.

"Udemokratisk"

Han mener derfor, at Danske Skoleelever har et repræsentationsproblem, når de ikke synes, skoledagens længde er et problem:

"En formand for en forening bør repræsentere dem, han siger, han repræsenterer. Det vil sige, han er stemme for dem, når der skal tages beslutninger. Og når det meget lidt virker som om, han repræsenterer dem, så er der faktisk nogen, der bliver mis-repræsenteret. Det er mit klare indtryk, og den statistiske forskning viser det samme. Det er problematisk og udemokratisk", siger Rasmus Alenkær.

I weekenden har Danske Skoleelever landskonference i Randers, men der er ikke langt op til, at foreningen begynder at arbejde for en kortere skoledag.

"Vi er oprigtigt bekymrede for, at det kommer til at skade variationen. Der er en grund til, at man har forlænget skoledagen. Den grund har været, at der skal være plads til flere aktiviteter. Der er anderledes end at sidde i klasselokalet og lytte til sin lærer. Og det er det, man skærer ned på, hvis man forkorter skoledagen", siger Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever, til folkeskolen.dk.

Han fortæller på den anden side, at foreningen ikke er "fuldstændig modstander af paragraf 16b", som er den paragraf, 84 kommuner har brugt til at give mulighed for at konvertere understøttende undervisning til en to-voksenordning og dermed forkorte skoleugen.

"Det, jeg har prøvet at sige, er, at konceptet med 16b er utroligt fint, når man har en klasse med et særligt behov. Det særlige behov forsøger man så at imødekomme med at indføre en ekstra voksen i undervisningen og gøre skoledagen kortere. Men jeg finder det underligt, at der er så mange skoler, som anvender den her paragraf i folkeskoleloven", siger Jakob Bonde Nielsen.

Når nu 82 procent af elever i følgeforskningen siger, at skoledagen er for lang, samtidig med at 84 af 98 kommuner bruger paragraf 16b, overvejer I så som forening at sige: 'ok, vi har haft et fokus på variation, men der er et behov i den gruppe vi repræsenterer, som vi ikke har været i sync med?'

"Problemet er, at skoledagen ikke er varieret. Vi, som repræsenterer skoleeleverne, repræsenterer deres holdninger. Derfor synes jeg også, det er ligeså vigtigt at sætte fokus på de 20 procent af eleverne, der  'aldrig eller kun sjældent' finder undervisningen spændende. Eller de 50 procent af eleverne, som kun engang i mellem finder undervisningen spændende. Og de to tal: altså de 70 procent, der ikke finder deres undervisning spændende, og de 82 procent er to meget foruroligende tal, som jeg mener hænger godt sammen", siger Jakob Bonde Nielsen med henvisning til den nationale trivselsmåling fra 2016.

"Federe, hvis det fungerer"

Elevformanden forklarer, hvorfor han ikke synes en forkortelse af skoledagen er den rigtige løsning:

"Så kan man sige, at løsningen er, at vi forkorter skoledagen. Men så forkorter man ikke skoledagen med de elementer, hvor eleverne sidder ned og lytter i dansk eller matematik, nej man forkorter med virksomhedsbesøg, udafhuset-aktiviteter, bevægelse og så videre. Det er et kæmpe problem", siger Jakob Bonde Nielsen.

Han fortæller, at der på landskonferencen samles over 300 elever i weekenden, ligesom der var samlet flere hundrede elever til generalforsamlingen i foråret.

"Vi havde debatten på generalforsamlingen om de lange skoledage, om lektiecafeer og understøttende undervisning. Og der kommer elev efter elev op fra skoler fra hele landet, og siger, at de kan se ideen i lektiecafeer, understøttende undervisning, bevægelse og åben skole. De siger, at for dem ville det bare være meget federe, hvis man kunne få det til at fungere, frem for at give op på tankegangen og konceptet omkring det. Og det er jo lige nøjagtig de elever, vi repræsenterer. Altså de danske grundskoleelever", siger Jakob Bonde Nielsen.

Blog: Den statsejede elevorganisation, Danske Skoleelever   

Ikke vigtigt, om det er klokken to eller tre

Rasmus Alenkær fortæller, at hans erfaring er, at ligegyldig hvor varieret skoledagen er, så er længden et problem?

"Der er vi bare uenige med Rasmus. Vi kan ikke tale ud fra enkelte eksempler, jeg kan hive ligeså mange eksempler frem med elever, der har været glade for at have et åbenskole-forløb og som siger, det har været fedt nok, at have fri klokken 15. Og det er ikke bare udpegede elever, jeg taler om, det er, når jeg eller andre i foreningen er ude og lave vores arbejde og snakker med elever. Så kommer den igen og igen. Jeg synes, skoledagens længde er en ukonstruktiv debat i forhold til en debat om skoledagens indhold. Det er ikke den vigtigste debat, om skoledagen skal slutte klokken 14 eller 15", siger Jakob Bonde Nielsen.

Risikerer I ikke at holde eleverne fast i en lang skoledag, der ikke er og ikke har udsigt til at blive varieret?

"Så længe 70 procent ikke så ofte oplever at have spændende undervisning, så bliver vi ved med at kæmpe for en varieret skoledag.En skoledag, der gør dem motiveret for at lære. Det må være alles ønske at få en skoledag, som eleverne synes er spændende og som giver dem lyst til at lære mere. Jeg har ikke mødt nogen, der er imod at få indholdselementerne til at fungere. Desværre bliver de spændende debatter om, hvordan man får de her ting til at fungere kogt ned til en debat om, om vi skal have fri klokken to eller klokken tre", siger Jakob Bonde Nielsen og det mener han ikke, er den centrale debat:

"For os i Danske Skoleelever og for eleverne er det ikke så vigtigt, om man har fri klokken to eller klokken tre. Men at det, man laver imens man er i skolen, er spændende og lærerigt og at man har det godt", siger formanden for Danske Skoleelever.

940 medlemselevråd

Eleverne er også blevet spurgt om deres syn på skoledagens længde i 2017. Vi kender endnu ikke svaret, men indtil nu har udviklingen altså været, at en stigende andel synes, skoledagen er for lang. 

Vil I fastholde, at det handler om indholdet og ikke længden, hvis den udvikling fortsætter?

"Det vil være foruroligende og virkeligt problematisk. Men hvis den tid kommer, vil vi gå ud og sige det samme: Det her er en kæmpe indikation på, at skoledagen bare ikke er spændende nok. Vi vil holde fast i, at det er en vision for os elever, at skoledagen skal være spændende", siger Jakob Bonde Nielsen.

Rasmus Alenkær mener, at 'konstruktionen Danske Skoleelever er uetisk og skadeligt for det danske demokrati', fordi han ikke oplever, I repræsenterer eleverne?

"Vi har 940 medlemselevråd. Det vil sige lidt under halvdelen af landets skoler, hvor der i alt går 450.000 af landets elever. Vi inviterer samtlige skoler med til vores årsmøder hvert år. Vi ringer til samtlige skoler, fordi vi gerne vil have flest muligt elever til at komme og fortælle deres holdninger. Jeg mener bestemt, vi er den eneste repræsentative forening på grundskoleområdet. Jeg synes virkelig, det er noget pjat, når der er voksne, der skal til at definere, hvad det er, eleverne skal mene. Derfor synes jeg også, det er problematisk, at Rasmus går ud og siger, at elevernes repræsentant ikke er repræsentativ. Og siger: 'Det er det her, eleverne mener'. Man burde lytte til eleverne, når man skal vide, hvad eleverne mener", siger Jakob Bonde Nielsen.

Men  Rasmus Alenkær siger jo netop, at han lytter til eleverne. Han siger, at han ude på mindst to skoler om ugen, og han siger, at han ikke kan genkende de standpunkter, I har?

"Jeg tror på, at Rasmus kan finde alle mulige historier om elever, der siger, at skoledagen er alt for lang. Sådan er det jo også for mange elever. Og det håber jeg ikke, at du hører mig sige ikke er et problem. Det er et kæmpeproblem. Det er utroligt ærgerligt, at der er så mange elever, der synes skoledagen enten er lidt for lang eller alt for lang", siger Jakob Bonde og peger på to mulige løsninger:

"Skal man gribe det an med at forsøge at imødegå de intentioner, og den ambition der er fra politisk hold og dermed også fra borgerne i Danmark om en spændende skoledag? Eller skal vi bare forkorte den og sige, at nu giver vi op og går tilbage til det, der var før i tiden. Skolen var ikke bedre, før reformen blev indført. Nu prøver vi at gøre det bedre. Det gør lærerne, pædagogerne og skolelederne. Og jeg som elev håber bare, at det begynder at lykkes for flere og det oplever jeg også. Der synes jeg, at elevernes repræsentanter er mere ambitiøse end så mange andre", siger Jakob Bonde Nielsen.