»De pædagogiske konsulenter på kontoret er forankret i forskningen, har kendskab til, hvad der rører sig, og kan omsætte forskningen til undervisning«, siger funktionslærer i sprogcentret på Hyltebjerg Skole i Vanløse Monica Edelmann.

»Det er katastrofalt, at det forsvinder«

Det gode integrationsarbejde, som er bygget op i København, vil smuldre, frygter en lærer i dansk som andetsprog.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det er katastrofalt«, siger funktionslærer i sprogcentret på Hyltebjerg Skole i Vanløse Monica Edelmann. Efter en større sparerunde i Københavns Kommune lukker Kontoret for Integration og Mangfoldighed, og det vil gå hårdt ud over integrationen og undervisningen i dansk som andetsprog, vurderer hun. Som funktionslærer underviser hun selv mange tosprogede elever, hun sparrer med kollegerne og vejleder om dansk som andetsprog. Hun er en af de lærere, som har haft stor glæde af den viden og sparring, hun har kunnet hente i det nu nedlagte kontor.

»Jeg er uddannet til at kunne tage mig af undervisningen i dansk som andetsprog og vejlede lærerne på min skole. Men jeg er jo afhængig af deres viden. De pædagogiske konsulenter på kontoret er forankret i forskningen, har kendskab til, hvad der rører sig, og kan omsætte forskningen til undervisning«.

Hun ærgrer sig over, at den resurse, som kontoret har bygget op gennem årene, risikerer at forsvinde.

»De pædagogiske konsulenter i en central enhed kan styrke og koordinere vores lokale indsats ved hele tiden at opdatere os med aktuelle forskningsresultater. Det har været guld værd og helt klart med til at hæve niveauet for den lokale indsats. Det er katastrofalt, at det forsvinder«.

Børne- og Ungeforvaltningens plan er i stigende grad at flytte ansvaret for faglige opgaver ud på skolerne. For eksempel skal blandt andre integrationsvejledere, skoleledere og lærere i dansk som andetsprog tage sig af netværket om undervisningen af tosprogede elever.

Men selvom integrationsvejlederne yder en stor og uundværlig indsats, så kan deres opgaver ikke sammenlignes med de pædagogiske konsulenters, mener Monica Edelmann.

Vejledernes opgaver er praktiske, og de tager for eksempel hjem til de tosprogede familier, hvis der er samarbejdsproblemer. De sikrer, at bustransporten i Københavner-modellen fungerer, og sørger for, at de tosprogede elever også kommer til fødselsdage hos klassekammeraterne.

Tosprogethed en del af byens skoler

I Børne- og Ungdomsforvaltningen tager man udgangspunkt i, at en tredjedel af folkeskoleeleverne i København er tosprogede, og at tosprogethed i de større byer er helt almindeligt. Derfor skal området ikke styres centralt. Det skal være en del af den måde, man driver skole på.

Men Kontoret for Integration og Mangfoldighed har netop sikret, at integrationsopgaverne bliver løst på den bedst mulige måde, mener Monica Edelmann.

»De pædagogiske konsulenter på kontoret opsamler og spreder viden, og den funktion er væk nu. Derfor kommer vi til at sidde på hver vores skole med den viden, vi nu engang har. Og på et eller andet tidspunkt ruster den viden. Vi er praktikere. Jeg og mine kolleger læser ikke tykke forskningsprojekter«.

Hun frygter, at alt det gode, der er bygget op i København på områderne integration og dansk som andetsprog, nu vil smuldre.

»Konsulenterne har holdt skolerne på sporet i forhold til integration og det fagfaglige, så vi ikke bare fægter i blinde. Den viden er væk nu«.