Når vi i finansudvalget i næste uge og senere i folketingssalen skal skrive betænkning om loven om kommunernes udgiftsloft, så ønsker vi ikke at være med til noget, der betyder minusvækst eller nulvækst i kommunerne", siger finansordfører for Dansk Folkeparti René Christensen,
Dansk Folkeparti: Finansloven gælder for ét år
Dansk Folkeparti har ved dagens finanslovsforlig gjort det klart over for kollegerne i blå blok, at de ikke har sagt ja til at fjerne midler fra kommunerne i 2017, '18 og '19. Partiet fastholder sit krav om, at omprioriteringsbidraget skal blive i den kommunale økonomi og bruges til at skabe et mere lige Danmark. Næste skridt er op til forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2017.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Der hviler et stort ansvar - ikke mindst på Dansk Folkeparti - for at forhindre, at omprioriteringsbidraget fortsættes de kommende år. Et markant flertal af Folketingets partier gik til valg på at sikre velfærden. Med finanslovsforliget er der lagt op til det stik modsatte", siger Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen i en kommentar til dagens finanslovsforlig.
Finansordfører for Dansk Folkeparti René Christensen understreger over for folkeskolen.dk, at en finanslov forhandles og gælder for ét år. Det samme gælder aftalen om kommunernes økonomi. I sommers aftalte KL og regeringen et omprioriteringsbidrag på én procent eller 2,4 milliarder, som komunerne skulle aflevere i 2016. Ud af de penge føres 1,9 milliarder så tilbage til kommunerne til kernevelfæreden, herunder folkeskolen.
Derfor ville det ifølge René Christensen være helt ulogisk, hvis Dansk Folkeparti havde stemt imod den del af regeringens finanslovsforslag for 2016. Men regeringnens planer om at tage omprioriteringsbidraget i 2017,' 18 og '19 og bruge det til for eksempel skattelettelser, vil Dansk Folkeparti ikke være med til.
Ellen Trane: Finanslov får ikke konsekvenser for skolereformen
"Og der har vi ærligt sagt til de andre finanslovsparter, at når vi i finansudvalget i næste uge og senere i folketingssalen skal skrive betænkning om loven om kommunernes udgiftsloft, så ønsker vi ikke at være med til noget, der betyder minusvækst eller nulvækst i kommunerne", siger René Christensen, som altså har forhandlet finanslov på vegne af det største af partierne i forliget.
Han understreger, at Dansk Folkeparti ikke er lodret imod et omprioriteringsbidrag, men partiet mener altså, at omprioriteringen skal handle om at skabe mere lighed kommunerne imellem, ikke at pengene skal fjernes fra kommunerne og gå til skattelettelser.
DF: Pengene skal blive i det kommunale system
"66 procent af kommunerne er vanskeligt stillet økonomisk, og det er i høj grad de kommuner, hvis ledige ikke har en kompetencegivende uddannelse, mens andre kommuner har infrastruktur, vækst og uddannelser".
Hvad den model betyder for folkeskolen er uvist, fordi det i høj grad er op til kommunerne og til KL's forhandlinger næste år af kommuneaftalen for 2017.
Omprioritering: Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune
