Der er ikke vandtætte skotter mellem sfo'ernes og skolernes budgetter, og hvis ikke der kommer det, så "dør fritidspædagogikken".

Så klar var udmeldingen fra SF's undervisningsordfører Jacob Mark på et samråd i dag.

Han havde kaldt ministeren i samråd, fordi en rapport fra pædagogernes fagforening BUPL har vist, at en tredjedel af sfo'ernes resurser i otte kommuner går til skoleopgaver.

BUPL: Skoler stjæler sfo'ernes penge

Og da forældrebetalingen i samme periode er steget på sfo-området, stillede flere partier på samrådet det spørgsmål, om der i virkeligheden er tale om et brud på grundlovens bestemmelse om, at det skal være gratis at have sit barn i den danske folkeskole.

"Jeg er oprigtigt nervøs for, at hvis vi ikke kaster en redningskrans ud til sfo'erne, så risikerer de at dø", lød det fra Jacob Mark.

Se hele samrådet her. Artiklen fortsætter under videoen.

Også Enhedslisten og Venstre udtrykte bekrymring for, at forældrebetalte sfo-midler ender i folkeskolen.

"Når en stor del af resurserne bruges på folkeskolens undervisning, er der så i virkeligheden ikke tale om en meget alvorlig overtrædelse af lovgivningen?", lød det fra Enhedslistens ordfører Jakob Sølvhøj.

"Vil ministeren med det samme indlede en dialog og gennemføre tilsyn med, om der sker indirekte forældrebetaling for folkeskoleydelser?", lød spørgsmålet fra Ventres Ellen Trane Nørby.

Vil afvente endelig rapport

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understregede flere gange under samrådet, at der endnu er tale om foreløbige resultater i BUPL's rapport.

Den endelige version forventes færdig inden udgangen af året, og når den foreligger vil hun indkalde ordførerne til en drøftelse af resultaterne.

Hun understregede, at reglerne på området er ganske klare: Lønudgifter til pædagoger, der både arbejder i sfo og folkeskole, skal opdeles i både budget og regnskab "så det afspejler den faktiske fordeling af resurseforbruget".

"Det synes jeg egentlig er ret klar tale", lød det fra ministeren, som dog også understregede, at sfo og folkeskole hænger tæt sammen.

6 ud af 10 afskedigede pædagoger kom fra skoleområdet

De reguleres af samme lov, og deler ofte fysisk lokation, personale samt ledelse.

"Der er en ide bag, at sfo og skole er tænkt tæt sammen. Det er, at de netop skal kunne samarbejde. Derfor skal vi passe meget på, at der ikke kommer et stopursregime i forhold til, hvornår pædagogen er det ene og det andet sted i løbet af en hverdag", sagde hun.

"Derfor er det svært at have totalt vandtætte skotter, og det er heller ikke nødvendigvis ønskværdigt. Men der skal selvfølgeig være rimelighed i, hvordan man bruger pengene, i forhold til de beslutnigner der er truffet".

Inden for det kommunale selvstyre

Ministeren understregede desuden, at det er op til kommunerne at prioritere, hvor mange midler der skal bruges på henholdsvis sfo og skole.

Men også at det naturligvis skal være gennemsigtigt, hvor mange penge der bliver brugt på hvad.

"Jeg vil være meget påpasselig med at begynde at dynge både folkeskoleområdet og sfo'erne til med nye regler. Jeg mener, vi skal have en bevægelse den anden vej", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Som tidligere byrådspolitiker i Køge gav Jacob Mark udtryk for, at det kan være svært at gennemskue budgetterne.

Han fremsatte derfor det forslag, at man giver skolebestyrelsen tilsynspligt med, at det budget, der er sat af til sfo, også rent faktisk bliver brugt til sfo.

Første store brugertilfredshedsundersøgelse: Se forældretilfredsheden med din skole

Pernille Rosenkrantz-Theil henviste til, at hun på baggrund af den endelige rapport vil tage en drøftelse med KL og ordførerne på området. Det kvitterede Jacob Mark for.

"Jeg synes, det vil være præmaturt på dette møde at kigge på konkrete redskaber, men jeg vil gerne give et tilsagn om, at jeg synes, det er vigtigt, at der kommer en genenmsigtighed", sagde hun.

"Kommunerne har frihed til at prioritere midlerne. Man må selvfølgelig ikke bruge forældrebetaling ovre i folkeskolen. Men i forhold til, hvor meget man kan skrue op og ned, så er det ret meget".

"Man skal leve op til loven, men det er en lokal prioritering og kamp, hvordan man prioriterer. Dermed også sagt, at det er vigtigt med gennemsigtighed, for ellers kan man jo ikke tage kampen".

Ministeren påpegede desuden, at den igangværende anden bølge af coronavirussen gør det svært at snakke om konkrete, nye tiltag.

"Måske havde 12. marts været værre, men ellers er det det værst tænkelige tidspunkt at tale om at vende noget fuldstændig på hovedet. Jeg synes, der er kommet mange erfaringer i forhold til fritids- og skoleområdet, vi skal drage en lære af. Jeg tror, der er brug for ro derude, indtil vi er kommet igennem anden bølge af corona", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vil ikke stille garantier på kommunernes vegne

De Radikales ordfører Lotte Rod ville gerne vide, om ministeren vil give tilsagn om at ændre på konteringsreglerne, når den endelige rapport foreligger.

Til det spørgsmål lød der et kort og kontant: "Nej" fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

"80 procent af kommunerne gør det, de skal, og gør det rigtig godt. Det gør de sidste 20 procent ikke. Så jeg vil ikke under nogen omstændigheder udstikke garantier for, at kommunerne gør det, vi beder dem om", sagde hun og gentog, at hun mener, at reglerne er ret klare.

"Nogle gange kan man blive overrasket over, hvad der ikke bliver overholdt ude i kommunerne", lød det fra ministeren, der igen gav tilsagn om at ville dykke ned i området, når den endelige rapport ligger klar.

"Om den er repræsentativ, kan vi ikke sige noget om endnu. Men den rejser problemstillinger, vi skal tage fat i. Derfor også tilsagn om, at det gør vi, når den ligger klar".

Flere ordførere ville gerne høre ministerens holdning til minimumsnormeringer på sfo-området. Det var dog ikke en diskussion, Pernille Rosenkrantz-Theil ønskede at gå ind i så tæt på afslutningen af årets finanslovsforhandlinger.

Enhedslisten vil løfte normeringer i sfo'er

Ellen Trane Nørby ville desuden høre ministerens holdning til at indføre læreplaner i sfo'erne for at højne kvaliteten.

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, at hun "ville elske" at sige ja, men at den nuværende coronasituation ikke gør det muligt:

"Når det ikke er coronatid, kan man sætte store skibe i søen og komme videre. Jeg glæder mig som et lille barn før jul til, at vi igen kan lave politik, hvor vi ikke er underlagt, at corona lægger store dele af systemet ned".