Højesterets dom kan gøre det mindre besværligt or voldramte medarbejdere at søge erstatning, mener en advokat.

Autismecenter dømt til at betale erstatning på vegne af voldsudøver

Lærere, som overfaldes på jobbet, kan få erstatning, selv om sagen ikke meldes til politiet. Det fik DLF medhold i tidligere på måneden i en sag fra en specialskole. Ti dage senere faldt en anden højesteretsdom, som kan være interessant for lærere.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Højesteret har pålagt Autismecenter Storstrøm i Vordingborg at betale to tredjedele af erstatningen på cirka 500.000 kroner for den vold, som en 34-årig infantil autist uden sprog og med et udviklingstrin svarende til barn på halvandet år udøvede mod en pædagogmedhjælper.

DLF vinder højesteretssag: Overfald på lærere kan give erstating uden politianmeldelse

I byretten blev autisten kendt ansvarlig for hele beløbet, så sagen i Højesteret handlede alene om, hvorvidt autismecenteret skulle betale en del af erstatningen.

"Det gør i vidt omfang sagen relevant for retsstillingen for de mange arbejdsskaderamte voldsofre, hvor volden har tilknytning til de ansattes pleje-, omsorgs- og pædagogiske arbejde med udsatte børn, unge og udviklingshæmmede borgere", skriver advokat Søren Kjær Jensen fra Elmer Advokater om dommen på firmaets hjemmeside. Han førte sagen for pædagogmedhjælperen i byretten, mens autismecentrets forsikringsselskab og beboeren var modparter i både landsret og Højesteret.

Trods tabt erhvervsevne afviste Erstatningsnævnet sagen

I december 2009 vred den 34-årige beboer fra autismecentrets bosted i Nykøbing Falster medhjælperens venstre arm og skulder rundt. Det blev anmeldt som en arbejdsskade, men alene med en kort beskrivelse af, at 'beboeren blev vred og gik til angreb med forsøg på at bide/kradse, og at medarbejderen fik et tryk/vrid på skulder og underarm, håndled og tommelfinger'.

Senere sendte medhjælperen en mere udførlig beskrivelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I ugerne efter overfaldet blev medhjælperen udsat for flere 'angreb' af beboeren. Til sidst blev hun sygemeldt, og hendes læge anmeldte hendes psykiske gener som en erhvervssygdom. Senere blev hun tilkendt førtidspension med et tab af erhvervsevne på 75 procent.

Alligevel afviste Erstatningsnævnet sagen med henvisning til arbejdsgiverens beskrivelse:

'En skade, som er opstået inden for pleje- og pædagogsektoren, hvor der ikke foreligger rettidig politianmeldelse og -undersøgelse, og hvor der alene er tale om småtjatteri eller almindelig modstand i forbindelse med fastholdelse, vil normalt ikke udgøre en strafbar handling".

Autismecentret dømt til at betale i både landsret og Højesteret

Autismecentret afviste også at være ansvarlig, hvorefter pædagogmedhjælperen lagde sag an mod beboeren, som havde en ansvarsforsikring.

Trods sin manglende evne til at handle fornuftsmæssigt blev beboeren dømt til at betale medhjælperen erstatning. Samtidig afviste byretten, at autismecenteret skulle friholde beboeren for erstatningskravet, da retten ikke mente, at arbejdsgiveren havde handlet uforsvarligt.

Beboeren ankede den sidste del til landsretten, og her blev autismecentret dømt til at betale hele erstatningen for beboeren. Landsretten mente, at arbejdsgiveren skulle bære risikoen, da autismecentret både har ansvaret for at tilrettelægge arbejdet og for at beskytte de ansatte og centrets andre brugere.

Det er Højesteret enig i, men har alligevel sat autismecentrets andel af erstatningen ned til to tredjedele, mens beboeren - når hun var ansvarsforsikret - skal betale resten.

Dommen gør det lettere for tilskadekomne medarbejdere

Dommen viser, at når volden overgår en omsorgsmedarbejder på job, kan vedkommende i visse tilfælde opnå ret til erstatning fra den umiddelbare skadevolder uden at skulle anlægge sag mod arbejdsgiveren, skriver Søren Kjær Jensen fra Elmer Advokater i en kommentar til dommen.

"I disse tilfælde skal medarbejderen ikke bære risikoen for - og besværet med - at kortlægge, om arbejdsgiveren også er ansvarlig. I stedet skal skadevolders forsikringsselskab stå for nærmere at afklare om arbejdsgiver skal bære (en del af) risikoen", skriver Søren Kjær Jensen.

Han håber samtidig, at Erstatningsnævnet fremover vil være mere omhyggelig med at kortlægge omstændighederne ved en ulykke fremfor blot at lægge arbejdsgiverens opfattelse til grund.

Du kan via dette link læse Søren Kjær Jensens gennemgang af sagen, hvorfra du også kan få adgang til selve dommen.

Læs mere

Advokat Søren Kjær Jensens gennemgang afsagen