"Jeg skriver til dig i et forsøg på at blive hørt".

Sådan starter Lise Lystlund, lærer og it-vejleder ved Aalykkeskolen i Kolding Kommune, sin henvendelse til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i juli 2019.

Det, Lise Lystlund gerne vil have bliver hørt, er hendes frustrationer over it-systemet Aula, som hendes skole skal tage i brug efter sommerferien, og som hun som skolens superbruger skal introducere sine kollegaer til.

Modtagelsen er lunken. Kollegaerne kan sagtens se, at systemet flere steder byder på en opgradering i forhold til de funktioner, der skal understøtte skole-hjem-samarbejdet.

Men mange af de funktioner i SkoleIntra, der er med til at understøtte lærerarbejdet, opleves til gengæld som stærkt mangelfulde - eller helt fraværende - i det nye system.

Fem konkrete punkter

I sit brev til ministeren fremhæver Lise Lystlund fem konkrete ting:

(1) Beskedsystemet er uoverskueligt, når der skal kommunikeres internt.

(2) Kalendersystemet er fint til, at forældre kan få overblik over deres barns skoledag. Det er ikke lavet til, at lærere eller administrative medarbejdere kan få overblik over flere ansattes kalendere på én gang.

(3) Aula indeholder ikke et vikarmodul. Det skal tilkøbes - hvis der da når at komme en widget, inden Aula skal tages i brug.

(4) Alle skolens computere skal oprettes og bookes enkeltvis eller i grupper af fem - der kan ikke oprettes klassesæt.

(5) Aula indeholder et element kaldet 'sikre filer', der skal erstatte den klassiske klasselog, hvor AKT-lærerne hurtigt og effektivt kan informere andre lærere og forældre om eventuelle konflikter. Det er dog uklart, præcis hvordan den del kommer til at fungere.

Kort sagt de funktioner, der "sikrer skolens indre liv", som Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen skriver i et brev til KL den 20. september, hvor han udtrykker samme bekymringer som læreren fra Kolding. 

Danmarks Lærerforening vil have Aula udsat - Kombit afviser 

Hvad skal jeg sige til kollegaer?

Lise Lystlund efterlyser i sit brev svar fra ministeren på, hvilke argumenter hun skal bruge over for sine kollegaer. Hun forudser, at de vil spørge ind til, på hvilke måder Aula er en forbedring i forhold til SkoleIntra på de parametre, der ikke handler om skole-hjem-samarbejde.

Som Aula-superbruger har hun været til netværksmøder med de pilotskoler, der har taget den nye kommunikationsplatform i brug godt et halvt år tidligere.

De har ifølge Lise Lystlund heller ikke nogen svar, selv om Kombit senere melder ud, at pilotskolerne har meldt tilbage, at systemet efter en udsættelse fra august til uge 43 er klar til at tages i brug efter efterårsferien.

Aula var dømt til at skuffe lærerne 

"Ingen fra pilotskolerne kan svare på, hvordan man løser de konkrete udfordringer", fortæller Lise Lystlund i dag.

"Kombit har ret i, at pilotskolerne melder alt klar i forhold til at tage Aula i brug som et redskab til forældrene. Det produkt var klar og virkede. Men vi hørte altså også en udbredt tvivl om nogle af funktionerne set fra et lærerperspektiv. Uden at have set arbejdsbeskrivelsen, så tvivler jeg på, at testskolerne har haft særlig meget fokus på lærerperspektivet i pilotfasen".

Fra pilotskolerne hører Lise Lystlund, at man typisk har taget andre systemer fra for eksempel Microsoft eller Google i brug ved siden af Aula.

Kolding Kommune vælger før sommerferien at tage Outlook i brug som kalendersystem - ved siden af Aula.

Men det er ikke muligt at synkronisere kalender mellem Aula og Outlook. Og derfor skal hver lærer taste sit skema ind i Outlook, som bliver brugt sideløbende med SkoleIntra i august og september, ind til Aula er klar til at blive taget i brug efter efterårsferien.

"Det gælder om at holde tungen lige i munden. Der er en del dobbeltbookninger af både møder, lokaler og materialer. Desuden må personfølsomme data ikke ligge i Microsoft-produkter. Tidligere var Intra vores absolutte hovedværktøj. Da Aula tages i brug, arbejder vi sideløbende i Outlook og Teams", fortæller Lise Lystlund. 

Kommuner: Aula er ikke det system, vi blev lovet 

Primært et forældreværktøj

Siden Aula blev taget i brug i oktober, er der kommet tre opdateringer, den seneste 9. februar 2020, hvor der blandt andet er rettet i designet, så kalenderfunktionen er blevet gjort mere overskuelig, når man har flere medarbejderes kalendere åbne samtidig.

Men grundlæggende er problemet det samme nu, som da systemet blev taget i brug, mener Lise Lystlund.

"Der er en kalender. Der er en funktion til bookning af resurser. Der er en sikre filer-funkton, man kan bruge til at lave klasselog. Funktionerne er der. Men de er gjort langt mindre effektive, end de var i Intra", siger hun.

"Jeg var faktisk optimistisk, da jeg hørte om det nye system, Aula, der skulle gøre op med langsommeligheden og de endeløse rækker af klik, der engang i mellem var i Intra. Derfor er jeg også så meget desto mere ærgerlig over, at vi nu sidder med et produkt, der indtil videre kun har gjort hverdagen endnu mere bøvlet. Vi navigerer i det, men vi holder endeløse møder om, hvordan vi løser konkrete udfordringer".

Lise Lystlund understreger, at Skoleintra på nogle områder var forældet. Men hun mener, at mange af lærerredskaberne røg ud med badevandet, da man med Aula ville tænke systemet helt forfra.

"Man har lyttet til forældrene, der synes, at Intra var et dårligt redskab for dem, og det er også helt fint. Men da man så lavede et system, der var bedre for forældrene, glemte man at lytte til lærerne", siger læreren.

"Vi fik besked på at lave en tiltrængt oprydning i Intra, så der skulle rykkes så lidt data som muligt over i Aula. I dag tænker jeg, at man måske kunne have nøjedes med første del af den øvelse?" 

Ministerens svar: "Aula skal fungere"

Tilbage til sidste år, og Lise Lystlunds henvendelse til ministeren.

Svaret fra Pernille Rosenkrantz-Theil landede i Lise Lystlunds inbox den 17. september 2019. Her slår ministeren fast, at "Aula skal fungere, så det hjælper jer lærere i jeres hverdag", og at hun vil følge implementeringen tæt.

"Jeg er også optaget af, at den version af Aula, der tages i brug i uge 43, vil indeholde de vigtigste redskaber og funktionaliteter, som lærere, skoler og hjemmet skal bruge", lyder det i brevet.

I dag meddeler Børne- og Undervisningsministeriet, at mange af de efterlyste funktioner blev implementeret i Aula i perioden mellem Lise Lystlunds henvendelse og ibrugtagningen i Uge 43.

"I perioden fra 3. juli til 21. oktober, hvor de fleste kommuner og skoler tog Aula i brug, kom der styr på mange af de, i henvendelsen, omtalte funktioner. Der er fortsat plads til forbedringer, og KL og Kombit arbejder løbende på det i samarbejde med Netcompany, der udvikler Aula", lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.