Med den fælles tekst (se link til højre) giver de to centrale overenskomstparter, KL og Lærernes Centralorganisation, skolelederne ansvar for at sikre, at lærerne har en sammenhængende forberedelsestid, som ikke hele tiden kan blive inddraget til andre formål. Og så skal kommunerne og DLF sammen evaluere, hvordan det går med lærernes mulighed for at leve op til folkeskolelovens krav. Det er nogle af de centrale punkter i det nye papir om lærernes arbejdstid, som Ziegler og Bondo har skrevet under på.

Papiret er en del af overenskomstforliget på lærerområdet, som er en del af det samlede kommunale forlig, der ventes at falde på plads senere i aften eller i morgen. Overenskomstforliget skal derefter til urafstemning blandt medlemmerne.

Ziegler: Et godt skridt i retning af genskabe respekten for skolen og lærerne 

Navnet på papiret er dog ikke "arbejdstidsaftale" For der står faktisk i starten af papiret, at "parterne er enige om, at det ikke er lykkedes at opnå enighed om en ny arbejdstidsaftale. Derfor reguleres arbejdstiden for lærere m.fl. ansat i kommunerne fortsat ved lov nr. 409".

Med det nye papir fastlægger KL og LC en hel række nye rammer for planlægningen af lærernes arbejdstid med særligt fokus på forberedelsestiden. Lokale aftaler, der supplerer og fraviger Lov 409's bestemmelser, står nu som en fælles mulighed i papiret.

Kommunalbestyrelsen får ansvar

Når kommunalbestyrelsen fremover beslutter, hvor mange penge, der skal afsættes til folkeskolen, forpligtes politikerne nu til at forholde sig til, at ledelsen på skolen kan leve op til folkeskoleloven. 

Dernæst skal skolelederne skal tage højde for, at lærerne skal kunne leve op til folkeskolelovens krav, og de skal sætte tid på opgaverne, når opgaveoversigten gennemgås. Planlægningen skal sikre effektiv og sammenhængende tid til forberedelse. Og der skal være tid til rådighed, så det er muligt at følge op på undervisningen. Der skal også være sammenhængende blokke til langsigtet planlægning og evaluering.

Forberedelsestiden må som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål. Hvis det alligevel er nødvendigt at inddrage en lærers forberedelsestid, skal skoleledelsen forholde sig til, hvordan lærerne så får mulighed for at forberede sig.

Der lægges op til, at læreren hver måned kan få en opgørelse over sin arbejdstid, og på baggrund af den kan der ske justering af opgaverne, så man hele tiden sikrer, at læreren kan løse sine opgaverne kvalificeret.

Fælles evaluering

Et vigtigt element i papiret er, at det slår fast, at der skal der ske en fælles evaluering mellem både LC og KL centralt, mellem kreds og kommune lokalt og mellem tillidsrepræsentant og skoleledelse på den enkelte skole, så man kan se, om det lykkes at leve op til intentionerne, og med henblik på at justere, så målene kan nås.

Undervisningstillæg og sjette ferieuge

Alle lærere på løntrin 44 og derunder stiger et løntrin næste år, mens dem på trin 45 og derover får en lønstigning på 7000 kr. Børnehaveklasseledere på anciennitetsløn får yderligere knap 500 kr om måneden.

Et af KL's krav var en afskaffelse af undervisningstillægget. Her er man landet på, at det lave undervisningstillæg afskaffes og erstattes af et tillæg til alle på 1400 kr. om måneden mens tillægget for timer over 750 undervisningstimer per lærer bliver hævet til 116,37 kr. i timen, så det altså bliver endnu dyrere for kommunerne at planlægge med så høje undervisningstimetal til lærerne. Og så er lærernes blevet endnu mere "normaliseret" - de får nemlig  ret til at lægge den sjette ferieuge på skoledage.

Det fremgår i øvrigt af det aftalte papir, at der ikke med det er taget stilling til de økonomiske konsekvenser af lovindgrebet i 2013. DLF har siden indgrebet gjort opmærksom på, at lærerne blev snydt for flere hundrede millioner overenskomstkroner, og det krav tager det nye forlig altså ikke stilling til.

Kommunalt ansattes realløn er sikret