12 lærere begyndte på nyt arbejde på Skottegårdsskolen i Tårnby i mandags. Og stadig er der tre ubesatte faste stillinger og et ledigt vikariat på skolen. På Løjtegårdsskolen er der en fast stilling og tre barselsvikariater, der venter på at blive besat, oplyser sekretariatschef i Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune Morten Svan.

Af de 145 lærere, der sidste år forlod skolerne i Tårnby, har de 138 selv sagt op, eller deres vikariat er udløbet, mens syv er blevet fyret, skriver lokalavisen 2770. Især problemer på netop Skottegårdsskolen og Løjtegårdsskolen er blevet fulgt af medierne. Alligevel er det lykkedes at få de fleste stillinger besat.

"Langt de fleste skoler i Tårnby har de lærere, de skal have, og det er forvaltning såvel som skolerne selvfølgelig rigtig glade for", siger Morten Svan.

Lærerflugt fra Tårnby

Lærere ønsker fleksibilitet

Formand for Danmarks Lærerforenings kreds 13, der dækker Tårnby og Dragør, Ulla Erlandsen fortæller, at flere af dem, som er blevet ansat, ikke har en læreruddannelse.

"Vi har ansat enkelte uden læreruddannelse. Vi har også ansat enkelte lærere fra Teach First (et program, hvor akademikere uddannes til lærere, mens de arbejder i skolen, red.). Vi er i en konkurrencesituation især på enkelte fag. Men vi vil helst have uddannede lærere", siger Morten Svan. 

Ulla Erlandsen havde forventet, at flere lærere havde forladt Tårnbys skoler i løbet af året.

"Min fornemmelse var i begyndelsen af året, at mange lærere ville søge væk, fordi de ville hen til et sted med mere fleksibilitet. Det er så lykkedes for mange i løbet af skoleåret. Til sidst er der dem tilbage, der har særlig tilknytning til skolen, følelse af ansvar for elever og gode kollegaer, de ikke vil miste".

Tårnby Kommune begyndte sidste skoleår med at have en meget høj grad af tilstedeværelsespligt. Lærerne skulle desuden registrere deres arbejdstid ved at stemple ind og ud på stempelure på alle skoler. Undervejs i skoleåret valgte kommunalpolitikerne at lette lidt på tilstedeværelsespligten.

Skoleleder siger op: "Jeg kan ikke stå inde for den måde, det kører på

Stadig vanskelige lærervilkår

I dette skoleår har politikerne indført to modeller, som skolerne kan vælge imellem. Enten en model, hvor lærerne skal være til stede 30 timer om ugen og har større fleksibilitet i de sidste ti timer. Eller en model, som har været gældende i år, hvor ledelsen har mulighed for at bestemme over en pulje på syv procent af lærernes samlede arbejdstid. I sidste model kan ledelsen vælge, at nogle lærere får mere tilstedeværelse end andre.

Seks skoler har valgt 30-timers modellen, mens tre skoler har valgt puljemodellen, oplyser Morten Svan.

"Nogle skoler har foretrukket puljemodellen frem for 30-timers modellen og har fastholdt denne model, fordi den på netop deres skoler giver bedre mening og fleksibilitet i dagligdagen".

Ulla Erlandsen mener ikke, at politikernes intentioner om et mere fleksibelt arbejdsliv med 30-timers modellen er blevet opfyldt.

"Jeg var meget positiv over for 30-timers modellen i begyndelsen. Men nu hvor det bliver udmøntet på skolerne, kan vi se, at ingen lærere vil få mulighed for at få fleksibilitet i ti timer om ugen. Der er nemlig en fast mødedag fra 8 til 17. Desuden er der enten klasseteamet eller årgangsteamet, hvor alle lærere skal være tilstede samtidig i 30 timer, så der er ikke mange timer tilbage til at flekse i. Jeg tror ikke, det var politikernes mål", siger Ulla Erlandsen.