kan ikke stå inde for den dalende kvalitet af undervisningen, siger skoleleder Annette Samsøe Jensen

Skoleleder siger op: "Jeg kan ikke stå inde for den måde, det kører på"

Skolevæsenet i Tårnby Kommune er kommet ind i en forkert gænge, mener en skoleleder. Hun skal nu være leder af en folkeskole i en anden kommune. Skolevæsenet i Tårnby Kommune er kommet ind i en forkert gænge, mener en skoleleder. Hun skal nu være leder af en folkeskole i en anden kommune. For nylig kom et krav fra forvaltningen om, at hun skulle give sine lærere mundkurv på – hun understreger dog, at det ikke er derfor, hun har sagt op. (rettet 5/11, red).

Offentliggjort

Tårnby Kommune

Der er otte folkeskoler i TårnbyKommune. Alle skoler er opsat stempelurer på alle skoler. Lærerneskal stemple ind og ud, pædagogerne skal ikke. Lærerne skal være påskolen 40 timer om ugen i 210 dage om året. 50 af årsnormens 1680timer må lærerne selv bestemme over.

Der er otte folkeskoler i Tårnby Kommune. Der er opsatstempelure på alle skoler. Lærerne skal stemple ind og ud,pædagogerne skal ikke. Lærerne skal være på skolen 40 timer om ugeni 210 dage om året. Skolelederen kan friholde lærerne fratilstedeværelsesespligten i et antal timer svarende til 50 timerårligt per lærer.

Lærerne skal være på skolen mellem klokken 7 og 17 og må altsåflekse, men skal jo altså være på skolen i 40 timer om ugen ialt.

På de fleste skoler har lærerne mellem 27 og 33 lektioner omugen.

.

Lærerne skal være på skolen mellem klokken 7 og 17 og må altsåflekse, men skal jo altså være på skolen i 40 timer om ugen ialt.

På de fleste skoler har lærerne mellem 27 og 33 lektioner omugen.

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommune giver lærere mundkurv på 

Skoleleder Annette Samsøe Jensen fik for et stykke tid siden et brev fra kommunen. Hun skulle indskærpe over for lærerne, at de ikke må tale med forældrene om de nye arbejdsvilkår på skolen, stod der. Hendes kolleger på Tårnby Kommunes øvrige syv skoler havde modtaget sammen brev, erfarede hun.

Det var endnu en dråbe ned i det glas, der allerede var fyldt til randen. Hun har nu sagt sin stilling op og har fået et nyt job som skoleleder på en folkeskole i en anden kommune.

"Jeg kan ikke stå inde for den måde, som det kører på nu i Tårnby Kommune. Og fordi jeg ikke kan ændre på det, flytter jeg kommune. Vi har ellers haft et fantastisk skolevæsen her i Tårnby", siger Annette Samsøe Jensen, der indtil 1. november er skoleleder på Løjtegårdsskolen i netop Tårnby Kommune på Amager.

Sendte brevene til lærerne

Men hun før hun nåede så langt, gjorde hun sin pligt: Hun videresendte brevet fra kommunen til sine lærere. Desuden skrev hun et følgebrev til lærerne, nemlig dette:

_________________________________________________________

Kære alle

Jeg har modtaget nedenstående mail fra skolechefen. Den er udsendt til alle skoler/skoleledere og derfor er den ikke målrettet enkeltpersoner eller skoler. I skal benytte lejligheden til at reflektere over, om man kunne have sagt noget, der kunne opfattes som beskrevet herunder.

Det er min forventning, at man, som medarbejder på Løjtegårdsskolen, altid søger at agere professionelt og sobert - uanset, om man, på det personlige (eller fagpolitiske) plan, måtte rumme uenighed vedr. trufne beslutninger.

Jeg vil opfordre alle til at være særdeles varsom med, hvordan man formulere, hvilke forventninger forældrene kan have til jeres arbejde (fx antal afleveringer), til kontakt (fx vedr. telefonisk kontakt), fordi der hurtigt kan opstå en stemning i forældregruppen, hvor lærerne bliver beskyldt for at "hælde vand ud af ørene" eller "klynke" - og det kan hverken I eller skolen være tjent med. Jeg tænker, at det er det, som nedenstående er et udtryk for.

Mange hilsener Annette

_______________________________________________________________

(Brevet fra kommunen kan du læse nederst i denne artikel)

Det er interessante breve, ikke kun for lærerne på Løjtegårdsskolen, men for lærere på skoler landet over. For hvad må lærere egentlig sige til forældre? Betingelserne for deres virke er jo efter sommerferien ganske forandret. De fleste har mindre tid til forberedelse, mange må ikke tale i telefon med forældrene om aftenen og så videre.

Hvad må lærerne sige højt?

Det har vi talt med Annette Samsøe Jensen om:

Må lærerne ikke sige lige ud af posen til forældrene, at de ikke kan nå at rette samme antal opgaver som før, fordi de nu har fået mindre forberedelsestid?

"Det, jeg har bedt lærerne om, er, at de skal lave en forventningsafstemning med forældrene. De skal sige til forældrene, hvad de kan forvente. I gamle dage kunne de lave - lad os bare sige - otte afleveringer. Hvis de nu kun kan nå seks afleveringer, så skal de sige det til forældrene".

"Jeg har også bedt lærerne sige til forældrene, at de må forvente, at der kan komme nogle længere tidsfrister på, at børnene får deres stile tilbage for eksempel - fordi lærernes arbejdstid er begrænset på en anden måde end tidligere".

Ingen telefonsnak med forældre om aftenen

Også i kommunikationen mellem skole og hjem har lærerne skullet etablere nye procedurer, har de fået besked på.

"Al kommunikation skal være på intraen nu. Forældrene kan ikke bare lige ringe til en lærer længere og snakke, når forælderen synes, at nu har forælderen tid".

"Det er den slags forventningsafstemning, lærerne er nødt til at lave med forældrene. Og dér har der altså været nogle forældre, som ikke har udvist forståelse for det. 'Vi kan vel godt ringe, hvis vi synes det er vigtigt', siger de. Nej, det kan de ikke".

Nogle forældre er blevet sure

Og det har nogle forældre så fortolket som en modvilje og som negativ holdning over for skolereformen, fortæller Annette Samsøe Jensen. Og de har så muligvis klaget til kommunen.

"Men det har intet med modvilje fra lærernes side at gøre. Det er mig, der har bedt mine lærere om at lave en forventningsafstemning", fastslår Annette Samsøe Jensen.

"Jeg har ikke givet mine lærere mundkurv på, men jeg har vejledt dem. Lige som jeg også gør i den mail, jeg skrev og sendte til dem. Vejledt dem i, at de skal være meget opmærksomme på, hvad de siger, fordi vi risikerer, at det bliver tolket ind i en kontekst, som ingen har glæde af, og slet ikke dem".

Du skriver i brevet, at de skal være 'varsomme' over for forældrene?

"Ja, men det varsomme går på, at de skal passe på sig selv. Og det ved mine lærere godt. Det er ikke en mundkurv, det er at passe på sig selv, fordi deres ytringer netop kan blive tolket som modvilje i en lille andedam som Tårnby".

'Ellers kan der opstå en stemning i forældregruppen, hvor lærerne bliver beskyldt for at hælde vand ud af ørerne eller klynk', skriver du også?

"Præcis. Og dét jeg oplever, det er dybt professionelle lærere, som meget gerne vil gøre deres arbejde så godt, som de overhovedet kan inden for de rammer, som de nu engang har fået".

"Og én ting er, at lærerne er frustrerede over, at de ikke synes, at de kan levere den vare, de gerne vil levere inden for den ramme, de har fået. Men en anden er, at højt oppe i det store kommunale system er der også nogle, der har en opfattelse af, at lærerne politiserer og kører fagforening på skole/hjem-samtaler. Det er slet, slet ikke den opfattelse, jeg har af mine lærere".

"Tværtimod, vil jeg sige: De historier, som lærerne kommer og fortæller mig, når de har haft et forældremøde, de går snarere på, at så sidder der en hr. et eller andet, der lige skal give den en skrue, og som slet ikke har forstået, at når læreren siger: Nej, du kan ikke ringe til mig - så handler det jo om forventningsafstemning, ikke om en politisk diskussion af lærernes arbejdsvilkår".

Lærerkreds: Forvaltning har ikke drøftet mundkurv-brev med os

Lærerne skal fortælle sandheden om vilkårene

Der er ingen vej udenom, mener Annette Samsøe Jensen:

"Forældrene må have at vide, at de ikke kan forvente, at lærerne svarer på deres henvendelser, før de ser dem på intra henne på skolen, og forældrene må have at vide, at lærerne kun kan tale i telefon med dem, mens de er på arbejde på skolen".

Hvordan kan en skoleleder så klæde en lærer på til en sådan forventningsafstemnings-samtale?

"Vi talte om ved skoleårets start, hvad det var, lærernes skulle sige ude i klasserne, hvad for temaer de skulle adressere, som ville være vigtige, og vi talte også om, hvordan de kunne gøre det".

"Og det er det, som de har gjort, og det er så det, som nogle enkelte forældre har søgt at udfordre på en lidt ubehagelig måde. De har tolket det som, at lærerne siger nej og bare er negative og sure. Og det er faktisk ikke det, der på nogen måde har været meningen".

"Lærerne siger jo bare i overensstemmelse med sandheden, at det jo ikke er deres valg, at det er blevet sådan. Det er der jo nogle andre, der har truffet beslutning om. Og lærerne er jo ansat i en politisk ledet organisation, og så gør de, hvad de får besked på. Og det er faktisk det, de viderebringer til forældrene".

"Så læreren har bare loyalt prøver at videreformidle nogle konsekvenser af nogle beslutninger i en forventningsafstemning. Det er så den, der bliver - jeg vil oven i købet tillade mig at sige - direkte fejltolket i dele af forældregruppen. Og vi har endda en fantastisk god forældreopbakning på den her skole, så jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvordan det kunne være andre steder".

"'Varsomheden' går på, at de skal virkelige veje deres ord på en guldvægt, fordi ellers risikerer de at blive misforstået. Og de skal ikke tages til indtægt for noget, de ikke mener".

 

Holder du op, fordi du er træt af det?

"Jeg skal være leder på en anden folkeskole i en anden kommune. Jeg holder op, fordi jeg ikke føler, at jeg kan navigere i de rammer og vilkår, som jeg har fået som leder, for at sikre en god arbejdsplads. Jeg kan ikke stå inde for den dalende kvalitet af undervisningen, som nødvendigvis sker nu. Jeg synes ikke det er i orden".

 "Man har en opfattelse af, at jeg som skoleleder har taget parti for lærerne og imod systemet. Det er ikke det, der er tilfældet. Jeg er loyal over for de trufne beslutninger. Hele mit fokus er at drive en god skole for børnene".

"Og jeg mener, at der er truffet nogle uheldige beslutninger i kommunalbestyrelsen. De er muligvis truffet på et uoplyst grundlag, vil jeg så sige. Jeg kan ikke forestille mig, at politikerne rent faktisk ville gøre sådan imod folkeskolen i Tårnby, hvis de havde vist, hvad det var de gjorde". 

"Og det er jo et generelt problem, at der er rigtig mange mennesker, der dybest set ikke ved, hvad der foregår i skolen, hvad lærernes arbejde går ud på, og som er styret af synes'ninger, og hvad de tror, frem for hvad der faktuelt foregår".

"Man kan ikke drive en skole i dag med høj kvalitet uden, at der også foregår en ordentlig forberedelse og i nogle ordentlige rammer for medarbejderne", siger Annette Samsøe Jensen.

Socialdemokraterne sidder på borgmesterposten i Tårnby, støttet af en SF'er og en radikal.

Brev fra kommunen

Her er det brev fra kommunen, som hun måtte videresende til lærerne på skolen:

"Forvaltningen modtager løbende underretning om, at lærere (og pædagoger) på forældremøder aktuelt debatterer deres arbejdsvilkår og deres opfattelse af Tårnby Kommune som arbejdsgiver med forældrene. Tilsyneladende er det en generel tendens, hvorfor jeg skønner, at en generel opfordring er på sin plads:   Et af formålene med skolereformen er, at tilliden til skolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.   I bedes over for jeres lærere/pædagoger indskærpe, at det ikke er formålet med skole/hjem-samarbejdet at gøre forældrene til part i politiske (herunder fagpolitiske og personalepolitiske) tvister. Det er hverken til gavn for skolens eller medarbejdernes anseelse, hvis medarbejderne fraviger det professionelle formål med skole/hjem-samarbejdet, der har elevens læring og trivsel i centrum og ikke lærerens (pædagogens) arbejdsvilkår i centrum.   Relevante debatter om læreres og pædagogers arbejdsvilkår kan og bør medarbejderne tage i samarbejde med deres ledelse, i samarbejdssystemet og på organisatorisk plan. Den enkelte ansattes oplevelse af egen situation i forhold til trufne beslutninger/vedtaget lovgivning er ikke relevant i det professionelle samarbejde med borgerne og betragtes ikke som acceptabel .   Blandt underretningerne er tilkendegivelser af, at forældre på møder selv spørger ind til vilkårene. Jeg har forståelse for, at medarbejderne i et rimeligt omfang besvarer spørgsmål med faktuelle oplysninger, men vil bede jer indskærpe, at udgangspunktet for sådanne besvarelser er, at de ikke er et anliggende til drøftelse mellem forældre og medarbejdere men mellem de ansatte og deres arbejdsgiver.   Venlig hilsen Ivan Jensen Skolechef"

Skolechefen er også holdt op

Ivan Jensen fratrådte sin stilling i midten af oktober, 58 år gammel.

Læs hvordan kommunens forvaltningschef udlægger budskabet i brevet:

Kommune giver lærere mundkurv på