Græsset er grønnest i Lyngby-Taarbæk

Bekymringerne var mange, da Anne Rosenskjold for to år siden talte med Folkeskolen, kort før lov 409 om lærernes arbejdstid trådte i kraft. Den gang var hun lærer på Trørødskolen i Rudersdal Kommune. I artiklen i Folkeskolen mødtes hun med en lærer fra Lyngby-Taarbæk Kommune, som havde og har en arbejdstidsaftale. Det havde Rudersdal Kommune ikke. I dette efterår indgik kommunen dog en aftale med skolelederne, som blandt andet indebærer, at lærerne skal undervise 20 timer færre.

"Vi skal inkludere en masse børn, men hele det politiske apparat har ikke villet inkludere os. Det hele foregår langt væk fra klasselokalerne. Der er ikke meget demokratisk proces over det, selvom der står i folkeskoleloven, at vi skal uddanne eleverne til at være demokratiske borgere", sagde Anne Rosenskjold den gang til Folkeskolen.

Og i dag er bekymringerne ikke blevet mindre for 41-årige Anne Rosenskjold. Hun er blevet så frustreret, at hun nu er fortid i den danske folkeskole. Anne Rosenskjold sagde nemlig sit job op i slutningen af sidste skoleår, og når hun ser på jobannoncer i dag, glider øjnene hurtigt forbi lærer-stillingerne. Hun skal nemlig ikke være lærer længere. Heller ikke uden for Rudersdal Kommune.

Rudersdal-lærere får et år med færre undervisningstimer

"Det var rigtig mærkeligt, at jeg ikke selv skulle starte her ved skolestart. På en måde var det vemodigt, men samtidig en lettelse. Jeg kan jo rigtig godt lide at undervise og får et drive ud af at se undervisningen lykkes. Jeg holder meget af børnene, så jeg prøvede at blive i det", siger Anne Rosenskjold i dag. 

Til sidst blev reformen, projekt 'synlig læring' og en manglende arbejdstidsaftale for meget for Anne Rosenskjold, som altså sagde sit job op efter halvandet års overvejelser.

Bekymret for børnene

Det var især fokus på synlig læring, der var grunden til, at Anne Rosenskjold fik nok. Hun mener, at det er med til at ændre synet på barnet.

"Jeg er decideret uenig i den fokus, der er på synlig læring. Det er som om, man tror, man kan komme børn ind i et excel-ark, og så tænker man, at de kommer ind som A og ud som B. Men sådan fungerer det jo ikke. Der er alt for meget fokus  på rammerne omkring børnenes faglighed i stedet for selve indholdet. Det er en kæmpe simplificering af læring. Samtidig er den meget individualistisk.  Det, der er fantastisk ved vores folkeskole er, at alle børn fra alle lag kan mødes, og det lærer man rigtig meget af, men med synlig læring handler det kun om 'mig'", siger hun.

Anne Rosenskjold mener, at undervisningen nu er gået i en retning, som hun ikke kan stå inde for.

"Som lærere er vi jo børnenes advokater. Vi taler altid i deres favør. Vores succeskriterie er, at børnene lykkes fagligt og socialt, men vi er på vej et sted hen, hvor børnene ikke får lov til at vise nysgerrighed eller kreativitet. Den åndsfrihed, som står beskrevet i folkeskoleloven, bliver der ikke taget hensyn til her. I Danmark har vi tradition for, at det er fællesskabet, der er i fokus, og i det kan man blomstre", siger Anne Rosenskjold.

Rigid tilstedeværelsespligt

Det første år med lov 409 oplevede Anne Rosenskjold, at hun kunne være færdig med et møde kvart i fire, men ikke havde lov til at gå, før klokken slog fire. Ifølge eks-læreren er det meget svært at forstå, da hun andre dage kunne have så travlt, at hun havde brug for at arbejde over. I dag har lærerne i Rudersdal Kommune da også fået mere frihed til at planlægge deres dag. Men de skal stadig være på skolen i små 40 timer.

Anne Rosenskjold efterlyser, at politikerne tager lærerne mere med på råd.

"Jeg synes, det er ærgerligt, at man slet ikke har spurgt lærerne. Det er en mistillidserklæring. Der er ingen tvivl om, at ledelsen også er presset fra forvaltningens side, men jeg synes, at de går meget forvaltningens vej. Selvfølgelig skal der være nogle rammer, men de må også være fleksible. Vi ønsker trods alt at gøre et godt stykke arbejde", siger Anne Rosenskjold. 

Mange overvejer det samme

Anne Rosenskjolds kolleger gav udtryk for, at de var kede af, at hun stoppede. Men de forstod hende. Hun var ikke den første til at vende skolen og faget ryggen. Og ifølge Anne Rosenskjold bliver hun nok heller ikke den sidste. 

Hun har dog ikke droppet tanken om at vende tilbage til folkeskolen en dag, for hun holder meget af at undervise.

"Jeg syntes jo, at når det var allerværst, så var det en befrielse at komme ned i klasselokalet og undervise børnene. Det var der, jeg slappede mest af - der var det sjovt", siger hun.

Men hvis Anne Rosenskjold skal vende tilbage, kræver det ret store ændringer.

"Reformen skal rulles tilbage. Synlig læring-projektet skal droppes, og kommunen skal lave en reel arbejdstidsaftale med lærerne og lytte mere til dem. Vi vil jo gerne yde vores bedste i vores erhverv, og vi ved faktisk, hvad vi taler om", siger hun. 

Anne Rosenskjold har tidligere udgivet læringsmateriale og holdt foredrag og håber at kunne fortsætte med det.

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt