PPR
Frederiksberg har ændret i sine arbejdsgange for at sætte en stopper for, at
medarbejderne går ned med stress. For et år siden var det især et problem
blandt psykologerne. Før påske fortalte chefpsykolog Malene Hein Damgaard og
psykologernes tillidsrepræsentant Anne Zeuthen om ændringerne til
folkeskolen.dk/PPR. En af dem er, at en ny handleplan
skal sikre, at skolerne går systematisk til værks, når der opstår bekymringer
om et barn, så psykologerne ikke skal begynde forfra, når de går ind i en sag.
Det er godt for PPR, siger to lærere. Men for dem og deres
kolleger kræver det et større arbejde end tidligere at sikre dokumentation til
handleplanen.
”Vi
altid skullet dokumentere, når vi indstiller et barn til PPR, men det er blevet
mere omfattende. Vi skal for eksempel skrive mere om, hvad vi har gjort for
eleven, hvordan vi har inddraget forældrene, og vi skal indhente oplysninger
fra AKT-vejlederen og andre støttepersoner omkring barnet. Det er
tidskrævende”, siger Louise Lind Kristensen, lærer og arbejdsmiljørepræsentant
på Skolen på Nyelandsvej.
Kollegaen Ditte Bernquist stemmer i.
”PPR har været presset i bund i lang tid, så det er godt, at
der er kommet en anden model for vores samarbejde. Men vi lærere skal bruge
mere tid på forarbejdet, fordi det skal være mere grundigt. Derfor oplever vi
et større arbejdspres”, siger læreren.
Lærerne må tage tiden fra deres forberedelse
Lærerne
har ikke fået ekstra tid til opgaven.
”Som
klasselærer skal jeg holde handleplanerne ajour, men opgaven indgår i vores almindelige
forberedelsestid. Samtidig skal vi aflevere handleplanen til PPR inden for to
uger. Vi har andre møder, som skal forberedes, og så kommer der en større
skriftlig udtalelse til PPR oveni”, siger Louise Lind Kristensen.
Det er rigtigt fint, at PPR har set på sit arbejdsmiljø,
sine sygemeldinger og måden at behandle sager på, understreger hun.
”Men det har flyttet noget af arbejdspresset til os. Vi skal
have mange børnesager og dermed mange netværksmøder med PPR for at få bevilget
mere tid til dokumentationsarbejdet. Så kan vi indgå en individuel aftale med
vores nærmeste leder, men alle lærere har en til to sager, som de ikke får
ekstra tid til”, siger Louise Lind Kristensen.
Lærerne får ikke aflyst tre andre møder, fordi de skal
skrive en handleplan, tilføjer Ditte Bernquist.
”Vi kan kun tage tiden fra vores forberedelse, så tiden går
fra de øvrige elever. Vores skoleledelse kan godt se, at vi løber stærkt, men
den har kun den tid at dele ud af, som der nu engang er”, siger hun.
En årsaftale giver ikke mere tid
Som noget nyt indgår PPR og
den enkelte skole på Frederiksberg en årsaftale, hvor de sammen definerer et mål for det kommende års samarbejde. Samtidig har
PPR inddelt sagerne i tre niveauer, alt efter barnets behov. Med 888 elever har
Skolen på Nyelandsvej ’ret til’ psykologhjælp i tre-fire røde sager ad gangen.
Det er godt med synlighed, mener Ditte Bernquist. Men
en årsaftale gør det ikke nemmere at få hjælp fra PPR.
”Aftalen ændrer ikke på, at vi kun kan få løst tre
røde sager, selv om vi måske har fem. For der er ikke tid til mere. Det er ikke
PPR’s skyld. Der skal vi længere op i kommunen. Antallet af sager med børn, som
har det skidt, er eksploderet, og det har øget presset på både psykologerne og
os. Det er frustrerende at have børn i rød, som ikke får hjælp hurtigt nok”,
siger hun.
Det nytter ikke, at man altid siger, at der skal flere
resurser til, siger Ditte Bernquist. Men hun ser ikke anden udvej.
”Der skal være resurser til børn, som har behov for en
særlig indsats. Det giver en besparelse på den lange bane, hvis vi kan gribe
ind, inden de bliver voksne”.
Tiden til dokumentation går fra noget andet
Det er ikke kun de to lærere på Skolen på Nyelandsvej, som
mærker, at PPR har sendt noget af arbejdsbyrden videre. Det går igen på de
andre skoler i kommunen, fortæller Lasse Hansen, formand for Frederiksberg
Lærerforening.
”Det er godt, at PPR har vendt udviklingen og nu har mindre
stress og færre sygemeldinger. Det er også fint med systematisk
handleplansarbejde, men løsningen betyder et arbejdspres et andet sted i
systemet. Det bunder i, at der er for få resurser til skolerne, og derfor må
lærerne selv prioritere tiden til opgaven”.
Når lærere vurderer, at de skal have fat i PPR, har de
allerede selv ydet en indsats for eleven, understreger Lasse Hansen.
”Det er godt, at systemerne taler sammen, og jeg er med på,
at det er lettere for PRR at komme ind i en sag, når den er godt beskrevet. Men
det er et stykke arbejde, som går fra noget andet, og ingen fortæller lærerne,
hvad dette andet skal være”, siger Lasse Hansen.
PPR har for få psykologer
PPR Frederiksberg fik sidste år tilført 2,2 årsværk til
psykologgruppen og 1,7 årsværk til de øvrige medarbejdere, som tæller
logopæder, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Alligevel har PPR fundet det
nødvendigt at sætte en begrænsning på, hvor mange sager de kan tage på
en skole. Det er problematisk, mener lærerformanden.
”Vi er helt enige i de undersøgelser, som viser, at der er
færre psykologer på Frederiksberg end andre steder, men PPR lukker sig om sig
selv, når de siger, at skolerne skal blive bedre til at klare flere ting selv,
for det er ikke finansieret”, siger Lasse Hansen.
