En central aftale er ikke død
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Heller ikke denne gang blev det til en central arbejdstidsaftale. Flere medlemmer har udtrykt skuffelse, DLF burde hellere have sagt nej tak, siger de i netdebatten på folkeskolen.dk
»Jeg var virkelig frustreret over, at vi ikke kunne indgå en central arbejdstidsaftale. Men det her er det næstbedste«, siger Anders Bondo Christensen.
Der var et meget fint forhandlingsklima mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Begge parter forsøgte at få det enorme datamateriale til at matche. Det gjorde det bare ikke.
»Så kunne vi have smidt håndklædet i ringen og gjort ingenting som i 2005. Men hvis vi havde givet op igen, tror jeg ikke, at vi havde haft det psykiske overskud til at forsøge én gang mere i 2011. Jeg tror, at det var meget afgørende, at vi fik lavet en landing«, siger Anders Bondo.
Mads Lebech havde også helst set en central arbejdstidsaftale: »Det bliver en udfordring, hvor hurtigt de forskellige kommuner og ikke mindst lærerne oplever, at der sker positive forandringer. Lokalt har man forskellig tradition og meget forskellige aftaler for, hvad der er undervisning, og hvad der regnes med. Derfor har vi sagt, at for at det skal blive en succes, så skal man tage udgangspunkt i det lokale resurse- og serviceniveau«.
Men en central arbejdstidsaftale er ikke død, bekræfter de begge. Nu skal flest mulige kommuner indgå egne aftaler i 2009 og 2010, og så må evalueringen afgøre, om en central arbejdstidsaftale skal være et tema ved forhandlingsbordet i 2011, mener Mads Lebech:
»Ambitionen må være en central aftale. Vi har indgået en god aftale nu, men der kan være kommuner, det kan blive svært at få med, fordi de har et særlig svært klima mellem parterne. Viser det sig, at fire eller fem kommuner ikke har kunnet blive enige med lærerne om en ny aftale - og derfor er blevet hængende på den gamle - så kan man overveje at skære igennem og sørge for, at de sidste kommer med via en central aftale«.
Anders Bondo Christensen supplerer: »Nu gør vi os nogle erfaringer, og dem tager vi op i 2011. Hvis det, der skal til for at få alle med, er en central aftale, så skal vi overveje det. Jeg tror bestemt, at det har betydning for skolen, men det vil jeg ikke konkludere på nu«.
dsw@dlf.org