På Kirsebærhavens Skole i Valby i København kan de nikke til, at starten på skoleåret var kaotisk. Fredagen før elever mødte ind om mandagen opdagede de et problem: Næste års skemaer kunne ikke blive virkelighed. Pædagogerne fra de fritidshjem, som skolens elever går på, kunne nemlig ikke indgå i skoledagen på den måde, som det var tænkt ind i skemaerne.

Oprindeligt var der udtænkt en struktur, hvor den understøttende undervisning skulle ligge i 15 minutters bånd rundt om den faglige undervisning. Men det kunne ikke gå op med pædagogernes arbejdstid.

"Fritidshjemmenes forudsætninger for at have medarbejdere hos os, var forskellige og en del anderledes end vi havde forestillet os", siger skoleleder Annette Lauge. Derfor har skolen måtte lægge nye skemaer, hvor den understøttende undervisning i stedet for at ligge rundt om den faglige undervisning ligger i ydertimerne.

Elever om lektiecafe: Øv, vi skal stadig lave lektier derhjemme

Folkeskolen.dk har været ude og tale med Kirsebærhavens leder, en række lærere og et par elever. Der er enighed om flere ting: Den ekstra bevægelse er god - især når den er tænkt ind som et didaktisk redskab, der bruges med omtanke. Line Jensen, der underviser på 8. årgang bruger det allerede i sin undervisning.

"Man fornemmer på sin klasse, at nu er der behov for en afvekslende aktivitet. Og så har man på forhånd tænkt det ind i sin forberedelse, hvilket man kan tage frem, når der er behov for det", siger Line Jensen.

Der er blevet afholdt DGI-kurser i, hvordan der kan tænkes bevægelse ind i undervisningen. Ligesom nogle lærere har fået inspiration på Sommeruniversitetet, som er et efteruddannelsestilbud for de københavnske lærere.

Tilstedeværelse er et problem

Selvom udgangspunktet for samtalen med skolens lærere og leder var de nye indholdselementer i folkeskolereformen - bevægelse, lektiecafeer og understøttende undervisning, kredsede samtalerne hurtigt om noget fjerde: Den fulde tilstedeværelse. Skoleleder Anette Lauge fortæller:

"Jeg ser nogle lærere, som, selvom de skal være her, siger, at de ikke kan nå det, de skal indenfor arbejdstiden. De siger, at de ikke leverer den vare, som de gjorde før sommerferien", siger hun og uddyber:

"Det er lærere, der virkelig brænder for deres kerneopgave, men de kan ikke levere, det de skal med næsten fuldt tilstedevær", siger Anette Lauge. Hun synes det giver mening med nogle dage afsat til møder og derudover puljer til forberedelse, som lærerne selv disponerer over.

Lasse Tolstrup Jensen er tillidsrepræsentant og lærer i udskolingen, han forklarer, at det for lærerne ikke i sig selv er et problem, at de skal være længere på skolen.

"Det er ikke de længere dage, lærerne ærgrer sig over, men det at man ikke oplever det som en produktiv måde at bruge forberedelsen", siger han. På positivsiden er der kommet klarere grænser mellem arbejde og fritid. Det er rart at kunne være mere mentalt til stede i familien. Søndag aften var tidligere tidspunktet, hvor der blev taget hul på næste skoleuge, nu er den fri. Til gengæld har nødvendigheden af den klare skelnen mellem arbejde og fritid nogle konsekvenser: Lige nu er Lasse Tolstrup Jensen i gang med opstarten med en ny 7. klasse. I den proces har han øje på et par elever med udfordringer. Tidligere kunne han ringe til elevernes forældre på mere fleksible tidspunkter og fortælle, hvordan han ser dem, og hvordan skolen arbejder med dem. Men tidspunkterne og rækkefølgen for de samtaler får uundgåeligt en anden ramme nu, både med hensyn til behandlingstid og prioriteringsform.

Læserbrev blev viralt hit: Vi arbejder mindre nu

Voldsomt forskellige tempi Line Jensen er glad for at kunne forlade arbejdet og holde fri. Det er godt for overskuddet. Men den nye hverdag med al forberedelse på skolen indebærer nogle voldsomme skift.

"Man har en time til at forberede sig, hvorefter man skal ned og undervise. Lige efter undervisningen er det tilbage for at forberede sig. Det er en rigtigt svær måde at arbejde på. På grund af skiftene: Man kan ikke stå og være på foran 26 teenagere på 14- 15 år og så gå tilbage og sætte sig og rette stile. Det er to vidt forskellige verdener. Man bruger enormt meget energi og er på med eleverne. Forberedelse kræver derimod, at man lige får kroppen med. Det er svært at gøre indenfor et interval af halvanden time. Ens hjerne kører i nogle voldsomt forskellige tempi", fortæller hun. Resultatet er, at hun oplever at være mindre forberedt til timerne. Og at den mere grundige forberedelse er helt forsvundet:

"Jeg mangler koncentreret tid: jeg mangler fire timer, hvor jeg kan sætte mig og nørde med mit fag. Den tid har jeg ikke. De timer gør, at man kommer ud i nogle helt andre refleksioner som lærer. Man laver ikke bare de sædvanlige ting, men man laver noget forberedelse, der bliver mere uddybende", siger Line Jensen.

Selvom hun har besluttet at lade sine ting ligge på skolen, læser hun for tiden en roman i sin fritid, som også eleverne læser. Det er den eneste måde, hun kan få tid til at læse den. En anden konsekvens af tilstedeværelsen er, at lærerne kommer til at hæge mere om deres forberedelsestid. For eksempel var Line Jensen på en otte timers tur med en klasse, på en dag, hvor hun egentlig kun havde fire undervisningstimer med klassen. Dermed brugte hun fire af ugens forberedelsestimer på turen.

Den længere skoledag på selve skolen har også nogle positive effekter. Der er mere liv på skolen - og det giver noget til relationerne mellem elever og lærere, at man i løbet af skoledagen mødes så mange gange og ser hinanden, oplever Line Jensen.

"Vi snakkes ved til julefrokosten" Gitte Bidsted er lærer i indskolingen. Hun er i gang med at starte ny 1. klasse. Hun har ikke noget imod at arbejde indenfor faste tider eller at møde 7.45 hver dag, men det er ikke bare en rytme, der kommer af sig selv.

"Det har været en omvæltning for mig at lægge arbejdet fra mig igen, for det bliver ikke bare lagt af sig selv, når jeg kører fra skolegården. Det er en omvæltning, at man nu skal til at sige, nu er jeg bare hjemme. Skoledagen summer oppe i hovedet", siger hun. Hun fortæller, at det svært at lade være med at tænke på næste skoledag, når man ved, at der er hængepartier, og uforberedte timer næste morgen på skolen.

Lærerne på Kirsebærhavens Skole fortæller, at det er som at starte på et nyt job. Med nye rytmer, vaner og arbejdsformer.

"Når folk har forberedelse, så sætter de sig med computere og musik i ørerne og lukker af. Den almindelige snak om, hvordan det går, har der ikke været tid til. En af mine kollegaer sagde: 'Gitte, vi tales ved til julefrokosten'. Man er ikke sammen, for man går bare i et med sin computer og sine bøger", fortæller Gitte Bidsted.

"Dårligt tænkt" Nynne og Thor fra 8.U fortæller, at den nye skoledag er noget kaotisk. De oplever, at det er forskelligt fra lærer til lærer, i forhold til, hvor meget de integrerer bevægelse i undervisningen. For dem får den længere skoledag nogle klare konsekvenser.

"Jeg synes, det er dårligt tænkt af dem, der har vedtaget det, at man lærer mere af at være mere i skole om dagen, for man bliver bare mere træt", fortæller Thor. Nynne forklarer:

"Jeg rider tre gange om ugen, og egentlig red jeg fra klokken tre til fire. Nu har vi senere fri, så det er svært at nå. Så de har heldigvis ændret tiderne, så det er blevet lidt senere. Men så kommer man senere hjem og når måske ikke aftensmaden", siger hun

Thor: "Det vender lidt op og ned på dagen, man kan godt mærke, at man kommer senere hjem."

Nynne: "Og så kommer man senere i seng, for der er nogle ting, man ikke har nået at lave."

Thor: "Når jeg skal cykle hjem, så tager det hurtigt et kvarter til en halv time. Og så kan man godt mærke, at man er kommet sent hjem, når man cykler klokken fire og først er hjemme halv fem.

Nynne: "Om vinteren går vi i skole til det bliver mørk - det bliver interessant."

Thor: "Jeg er virkelig glad for, at man selv kan vælge om man vil være til faglig fordybelse, for det tager meget af ens fritid."

Nynne: "Men det ville heller ikke være så godt, hvis man kom bagud i skolen."

Thor: "Der er jo dem, der gerne vil have hjælp her på skolen, og dem der bare tager hjem".

Folkeskolen.dk har aftalt med lærere og leder på Kirsebærhavens Skole, at vi kan komme igen og høre, hvordan arbejdet med ny skolereform og arbejdstidsregler udvikler sig.