Der er sket en markant stigning i lærernes arbejde, viser en ny undersøgelse fra Scharling Research foretaget for Folkeskolen. Lærerne besvarer forældrehenvendelser om aftenen, de retter opgaver hjemme aften og weekend, og de forbereder sig. På trods af at de har fuld tilstedeværelse på skolen.

65 procent besvarer forældrehenvendelser uden for arbejdstiden, og det er yngre lærere, kvinder og lærere på mindre skoler, der svarer oftest, hvis forældre ringer om aftenen eller i weekenden. I efteråret var det 23 procent, der besvarede telefonopkald fra forældrene i fritiden.

»I begyndelsen var det kun en enkelt eller to, der arbejdede efter fyraften, i dag er det væsentlig flere«, skriver en lærer i kommentarfeltet til undersøgelsen. Og det udsagn dækker tallene godt. Der er sket en kraftig stigning i hjemmearbejdet. Halvdelen af lærerne svarer, at de retter opgaver hjemme om aftenen og i weekenden. En stigning fra 18 procent i september 2014.

Også forberedelse foregår i højere grad om aftenen og i weekenderne nu. Halvdelen forbereder sig nu hjemme - især de yngre lærere.

»Det kan ikke hænge sammen for mig, hvis jeg ikke arbejder ekstra«, skriver en lærer. »Jeg burde afvise telefonsamtaler, men når det er vigtigt eller akut, er man nødt til at gøre det for at holde sig selv ud«, skriver en anden.

En lærer skriver: »Det kan være svært at sove ordentligt, hvis man ikke føler sig klar og forberedt til næste skoledag. Så selv om jeg ikke vil røre ved forberedelsen hjemme om aftenen, kan alternativet ofte være værre!«

Farvel til fysikrapporten og den engelske stil

Bekymrende tal

Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i DLF, er bekymret over de nye tal fra undersøgelsen.

»Tallene viser, at det skrider. Lærerne begynder at arbejde hjemme uden at blive afregnet for det, fordi de har en ambition om at udføre et ordentligt stykke arbejde. De ønsker at være ordentlige over for eleverne og forældrene, så ingen lider under alt dette, og det er det, der slår igennem i tallene i denne undersøgelse«, siger han.

»Jeg er bekymret, for hvis lærerne arbejder ekstra, får det en arbejdsmiljømæssig slagside. De arbejder alt for meget. Vi har et fælles ansvar for at tage fat på det, og jeg håber, at arbejdsgiverne og ledelserne vil tage ansvar her. Målsætningen i Overenskomst 15's bilag om arbejdstid er netop at højne den sociale kapital på skolerne og skabe et godt arbejdsmiljø. Dér har vi en kæmpeopgave lige nu, og det løser vi ikke ved, at lærerne arbejder grænseløst«, mener Gordon Ørskov Madsen.

Kan man sige, at lærerne vel nærmest er på vej tilbage til den tidligere arbejdsform før fuld tilstedeværelse?

»Nej, sådan kan man ikke sige. For før havde lærerne mulighed for at prioritere i deres arbejdsopgaver - for sig selv, sammen med kolleger og sammen med ledelsen. På baggrund af en afgrænset arbejdsmængde. Men i dag er lærerne ikke sikret på nogen måde, så de får flere undervisningstimer og mindre tid til deres forberedelsesopgaver, så det er en helt anden situation. Og så tyer nogle til at arbejde ud over deres almindelige arbejdstid. Nu skal lærerne stå til rådighed i fast arbejdstid, og derudover yder de en ekstra indsats. Det er altså en helt anden situation«.