Tid til forberedelse af undervisningstiden. Det er det vigtigste for lærer Thorbjørn Stoltze, hvis det lykkes at få tilført en ekstra årlig milliard til folkeskolen på finansloven.

Lærere: Det skal skole-milliarden bruges til

Regeringens tre støttepartier kræver, at folkeskolen bliver løftet med en milliard årligt. Målet er, at pengene kommer på finansloven for 2020. Læs tre læreres bud på, hvad en ekstra milliard om året kan bruges til.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under hashtagget #HuskFolkeskolen meldte lærerne sig ind i valgkampen og kom med budskaber til politikerne om, hvad de mente var vigtigt at løfte i folkeskolen. Nu er redaktionen vendt tilbage til tre lærere, som gav videobudskaber til politikerne i valgkampen. Her er lærernes skud fra hoften på, hvad milliarder kan bruges til i skolen.

Støttepartier:Milliarder til lærernes arbejdstid skal på Finansloven

Opprioriter musik

Lærer Søren Møgelvangs video til Christiansborg i valgkampen 

Lærer Søren Møgelvang opfordrede i valgkampen politikerne til at vise lærerne tillid og ikke kontrollere hele tiden. For ham er det vigtigt, at en ekstra milliard til folkeskolen ikke følges af flere kontroltiltag.

"Det er altid godt med flere penge til folkeskolen. Hvis man skal være lidt sortseer, er det eneste jeg kan være bekymret for, at penge går til flere bureaukratiske tiltag i stedet for rent faktisk at gå til skolerne. Det er altid positivt, at der kommer penge ud til skolerne, især når de har skåret så meget de seneste år. Det er godt, at politikerne begynder at indse, at de var lige lovlig skarpe på skalpellen.

En milliard på alle skoler er ikke vanvittigt meget, men en milliard er stadig temmelig mange penge. Jeg tror, jeg ville prøve at få mere fokus på de praktisk-musiske fag. Det er fag, der er gode til at danne børnene socialt. Det føler jeg, at der kan være meget brug for. Det med at kunne agere med hinanden på andre måder end at skulle sidde og lave regnestykker. Det giver noget at være socialt sammen om en musical i de større klasser eller sammenspil i de mindre klasser. Men der er mange skoler, der ikke har resurser til i musik, så her kunne der bruges resurser til blandt andet instrumenter", siger Søren Møgelvang, lærer Lindevangskolen på Frederiksberg

Udlign forskelle mellem kommunerne

Lærer Lis Zachos opråb i valgkampen

Lærer Lis Zachos opråb til politikerne i valgkampen var, at der var brug for it-didaktiske kompetencer i folkeskolen, og at der skal købes udstyr. Det mener hun stadig - hun peger på flere steder, hvor milliarder kan lappe huller i folkeskolen.  

"Jeg synes, at der er brug for rigtig mange milliarder i folkeskolen. At spare på uddannelse er som at tisse i bukserne. Man får ikke varmen af det. 1 milliard lyder af meget, men det er det jo ikke, når det bliver delt ud på alle skoler. Det er vigtigt, at den bliver brug til noget, som kommer lærerne og eleverne til gode i virkeligheden. Jeg tænker, at der er mange ulige vilkår for lærerne i de forskellige kommuner. Jeg kunne godt tænke mig, at nogle af pengene blev brugt på at skabe mere lige vilkår. Her tænker jeg eksempelvis på, at der er store lønforskelle. Man kunne godt se på at gøre det mere ens at gå i skole. Vi har de samme krav, men vi har forskellige vilkår. Vi vil gerne have det rent og pænt og ordentlig og have et godt arbejdsmiljø. Vi gider ikke skimmelsvamp og huller i taget. Hvis man vil noget med de kommende generationer, skal man investere i dem, og det der gør forskel for børn er veltilrettelagt undervisning lavet af en lærer", siger Lis Zacho, lærer og matematikvejleder på Lindevangskolen på Frederiksberg

Sikr lærerne tid til forberedelse

Lærer Thorbjørn Stoltzes opråb til Christiansborg i valgkampen. 

Lærer Thorbjørn Stoltze efterlyste tid til forberedelse, da han sendte sit budskab til politikerne i valgkampen, og det ønske gentager han gerne.

"Det vil være godt, hvis der bliver mere tid til forberedelse til undervisningstiden, så man kan lave noget ordentlig undervisning. Vi er blevet skåret meget ned. Og så ville det også være godt, hvis lejrskoler blev opprioriteret. Lejrskoler er vigtige for de sociale relationer, og det er vigtigt for den åbne skole at komme ud i verdenen. For de store klasser kan det også betyde et møde med andre kulturer og muligheden for at komme udenlands. Det er ikke alle forældre, der har råd til at tage børnene med til udlandet. Lejrskoler er en fantastisk mulighed for at komme ud og opleve andre lande", siger lærer Thorbjørn Stoltze, som siden valget har skiftet job og i dag arbejder på Nørrebro Park Skole.