Da Jacob Lund Jørgensens børn startede i skole, kunne de se frem til tre lejrskoler, en stor 6. klasses-fest og forældresamtaler to gange om året. I dag, hvor den ene går i 6. og den anden i 9. klasse, er der én lejrskole og i bedste fald én årlig forældresamtale tilbage. En ting er, at børnene er skuffede over det, de har hørt om fra andre, som de nu går glip af. Men noget andet er, hvad det gør ved dem og skolen, mener deres far.

"Helt overordnet synes jeg, at alle de fine ord, der står i folkeskolens formålsparagraf om virkelyst og erkendelse, fantasi og forberedelse til deltagelse og medansvar, er forsvundet fra skolen. Det er min oplevelse, at det i dag alene handler om systemer og benhård faglighed. Selvfølgelig er faglighed det vigtigste, men det er altså ikke det eneste vigtige", siger Jacob Lund Jørgensen.

Han er selv uddannelses- og it-chef på Handelsgymnasiet i Ribe, og han frygter, at den folkeskole, politikerne har fået skabt, vil give endnu flere skoletrætte unge.

"Vi bøvler nok med dem på de gymnasiale uddannelser, som det har været hidtil, fordi de bliver trætte af at gå i skole. Men hvis det allerede i folkeskolen bliver sådan, at skolen er et sted, hvor børnene ikke tager hen med glæde, hvor hverdagen bliver ligeså ens og triviel, som den kan blive, hvis man ikke passer på på arbejdsmarkedet, så taber vi dem altså alt for tidligt".

Og netop her mener han, at lejrskoler og skolefester, hvor eleverne hidtil har taget et stort ansvar for alt det praktiske, har en vigtig funktion. Også i forhold til at lade eleverne se deres lærere på en anden måde end som autoriteten foran tavlen.

Jeg vil have fagpersonens vurdering - ikke Educas

Jacob Lund Jørgensen understreger, at hans kritik på ingen måde går til lærerne eller hans børns skole. Det er politikerne - i kommunen og på Christiansborg - han mener foretager forkerte prioriteringer. Derfor har han skrevet et debatindlæg i JydskeVestkysten om sin bekymring.

"Når der ikke er penge nok, så kan det jo ikke være anderledes, end at man må spare - fx på lejrskoler og fester. Men så provokerer det mig voldsomt, at man bruger så mange penge på et it-monster som Educa, som vi har fået præsenteret i år".

Han kan på ingen måde se, hvordan læringsportalen skal være til gavn for hverken lærere, elever eller ham som forælder. Han oplever læringsplatformen Educa som et afkrydsningssystem, som bare stjæler lærernes tid

"Hvis lærerne og den lokale ledelse skal gå linen ud, så kan jeg godt forstå, at lærernes sparsomme forberedelsestid forsvinder. Hvor ville jeg ønske, at lærernes arbejdstid blev brugt fornuftigt. Jeg vil meget hellere have, at lærerne bruger tiden på at forberede sig og være sammen med eleverne, end at de laver afrapporteringer bagud på eleverne".

"De gode lærere har jo altid holdt øje med eleverne og fulgt deres udvikling. Og jeg fik da som forælder langt mere ud, at en fagpersonto gange om året fortolkede mit barns udvikling og lagde op til en dialog, hvor man nåede ind til sagens kerne. End nu hvor jeg bare får et tal eller en procentvis udvikling i et it-system. Det siger mig jo intet om mit barns faglige udvikling eller trivsel".

Stærke forældre kan måske godt gå ind og følge med - hvis de har tid, mener Jacob Lund Jørgensen, men mere resursesvage forældre får det næppe gjort.

"Og ingen af os er jo fagpersoner, som virkelig kan få noget ud af det - det er kun lærerne, som kan det".