"Vi har anbefalet et ja, men man kan også have lyst til at stemme nej - og det er helt legalt", siger formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen, da han byder velkommen til omkring 15 lærere, der i går aftes mødte op på Nordre Skole i Bramming for at høre mere om det forlig mellem KL og Lærernes Centralorganisation, der blandt andet byder på et ekstra løntrin, en uges barselsorlov til fædre og et arbejdstidspapir. Det sidste var det, som fyldte mest, da lærerne fik en fælles summepause midt i mødet.  

Esbjerg Lærerforening har indbudt til debat om resultatet og i indbydelsen lagt vægt på, at der både er plads til ja-holdninger og nej-holdninger. Dette møde er det sidste møde i en række af tre, og mens lærerne er troppet talstærkt op de to andre dage, kommer ikke helt så mange på den sidste aften torsdag.

"Måske var tre møder for meget", konstaterer Kenneth Nielsen. I oplægget opfordrer han til, at lærerne stemmer inden weekenden. "For på mandag glemmer I det", siger han og fremhæver sin ambition om, at Esbjerg leverer en stemmeprocent på 100.

Københavnske lærere halter bagefter med aaafstemningen

Bagudskuende ja og fremadskuende nej

Stemningen på lærerværelset denne torsdag aften er sådan lidt midt i mellem.

"Man stemmer nej, fordi man er sur efter lockouten i 13, og ja, fordi man er nødt til at komme videre", opsummerer en lærer lærerværelsets rumlen.

Dem, som allerede har stemt, har klikket på ja-knappen. Ingen af de tilstedeværende fortæller, at de har klikket nej, men dem som endnu ikke har stemt, er i tvivl.

"Idealistisk ville jeg stemme nej. Men jeg vil ikke i strejke. Så jeg bliver nok nødt til at æde den", siger én.

"Nu kan vi jo se, hvad vi får. Hvis vi stemmer det ned, så ved vi ikke, hvad der sker", mener en anden.

"Jeg ser det som bitte små skridt fremad", lyder det fra en mand.

"Men jeg kan næste høre skolelederen sige. Det kan ikke lade sig gøre. Du må bare få det hele til at gå op".

Kommunernes lockout af lærerne hænger i lærernes argumenter.

"Jeg kan ikke se meningen med et nej - selv om jeg har lyst til at stemme nej. Der kommer ikke flere penge, selv om jeg stemmer nej. De har banket os. Men det er ikke nu, vi får revanche".

"Nej. Vi må se, om vi ikke kan få noget indflydelse lokalt", lyder nogle af argumenterne.

Esbjerg vil samarbejde sig til bedre forhold

Kenneth Nielsen fortæller, at samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og kredsen faktisk er ret godt og remser alle de gode ting, som er opnået i samarbejde med kommunen, op. Men borgmesteren sad i KL's bestyrelse i 2013 og der er et stort sparekrav til skolerne. Så selv om der er et godt samarbejde kan han ikke love, at det kan blive til en lokal aftale i Esbjerg - i hvert fald ikke foreløbig.

"Bare skemaet blev lidt mere samlet. Det ville give meget mere arbejdsglæde", lyder et ønske. Også større mulighed for reelt at kunne bruge de muligheder for flekstid, der er i Esbjerg, er der ønske om.

"Men det er svært, når lektiecafeen skal være til sidst på dagen. Så bliver man helt bundet". "Hvis den skal være der, burde det være obligatorisk. Ungerne er også trætte i de sidste timer. Der kunne være understøttede undervisning", mener en anden.

I Esbjerg er skolerne yderligere udfordret af en ny skolestruktur, der betyder, at mange skoler skal have nye ledere.

"Det er meget svært at sige, hvad de 15 punkter kommer til at betyde. Det kommer jo meget an på, hvad det er for en leder, vi får. Om det bliver kommunens kvinde, eller om det er en, der vil være med til det her", siger en og forklarer, at de har mødt deres kommende skoleleder én gang i ti minutter. "Det eneste jeg ved, at hun ikke selv har valgt at være på vores skole".

Hvem definerer retfærdighed?

"Skyd løs på mig", siger Kenneth Nielsen, da lærerne har vendt situationen med hinanden ved det store bord på lærerværelset.

"Jeg har det svært ved noget af ordlyden", siger en kvinde. "Der står retfærdighed. Men hvem er det, som styrer, hvad det er, der er retfærdigt? Er det lederen?".

"Det må være tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten, der drøfter med lederen, hvad som er retfærdigt, og hvad der skal tages hensyn til".

Flere vil høre, om de kan være sikre på, at alle lærere får mulighed for at de del i det kompetenceløft, som er en del af folkeskolereformen.

Men det tror Kenneth Nielsen ikke er tilfældet.

"Jeg tror, de koldt og kynisk vil vurdere, hvem det kan betale sig at kompetenceløfte. Jeg frygter ligesom dig, at der vil lærere, der vil stå bagerst i køen til det kompetenceløft", siger Kenneth Nielsen og forklarer, at man i MED-systemet må diskutere hvilke kriterier, der er for, hvem der skal løftes.

"Jeg bliver mere rolig, når du siger, at det er i MED-systemet det skal løftes, og det ikke er den enkelte lærer, der skal løfte det", siger én.

Da mødet efter små to timer slutter, er der stadig ingen af deltagerne, der vil stemme nej.

"Jeg tror, det ender med, jeg stemmer ja", siger én.