En del kommuner har ikke hævet 10.-klasselærernes undervisningstid: "Det viser jo bare, at der ikke er nogen ude i virkelighedens verden, der kan se formålet med at hæve lærernes undervisningstimetal", siger Anders Bondo.
Foto: Sarah Bender
Anders Bondo om ny rapport: Talmagi og skrivebordsarbejde
Formanden for de danske lærere Anders Bondo får det dårligt, når han ser forskningsinstituttet Kora omtale lærerens pressede virkelighed som nogle tal-håndtag, man kan skrue på for at undgå, at skolereformen bliver "økonomisk underimplementeret". "Hvorfor er der ingen, der overvejer, om det giver mening eller ej?", spørger han.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommunerne skruer op: Lærerne underviser mere end aftalt
"Det er et stykke skrivebordsarbejde og talmagi, som dækker over, at lærerne ikke har tid til at forberede den undervisning, de skal gennemføre", siger Anders Bondo om en netop offentliggjort rapport om, hvor gode kommunerne har været til at skrue på de håndtag, de kan bruge til at finansiere folkeskolereformen - først og fremmest ved at hæve lærernes undervisningstid.
Kronik: Forberedelsen forsvandt
"Vi så Karsten Bräuners kronik i Politiken forleden, en Høje-Taastrup-lærer fortæller om sin fragmenterede forberedelse på folkeskolen.dk i dag, og tidligere på året var det Rikke Petersen, der fortalte Antorini om, at hun ikke kunne nå at forberede sin undervisning. Og i sin tid blev hele projektet solgt på, at meningen var, at skolelederne efter en grundig drøftelse og overvejelse om elevgruppen og lærerens kompetence skulle beslutte, hvor meget forberedelse, der var brug for. Og vi blev spurgt, om vi dog virkelig ikke havde tillid til skolelederne. Og nu kan vi så se, at det var ren matematik!", siger Anders Bondo og tilføjer, at spørger man undervisningsminister Christine Antorini til problemet, så siger hun blot, at lærerne før underviste 16 timer om ugen, og nu underviser de 18, og så er der tid nok.
Blog: Fragmenteret forberedelse
Men formålet med at hæve læreren undervisningstid er jo at give eleverne mere undervisning?
"Men hvis den undervisning, de får, ikke er af ordentlig kvalitet, fordi den ikke er ordentligt forberedt, giver det jo ikke nogen mening. Det nytter ikke, at man fyrer tal af uden at forholde sig til den konkrete virkelighed. Lærerne er efterladt i en virkelighed, hvor de, som der stod i Folkeskolen ikke længere forbereder sig, men klargør undervisningen. Det er dem, der har ansvaret, nødt til at forholde sig til".
»Jeg forbereder mig ikke, jeg klargør undervisningen«
Ingen ude i virkeligheden kan se formålet
Kora-rapporten peger endda på, at der er et uudnyttet potentiale for at skrue endnu mere op for lærernes undervisningstid - en femtedel af kommunerne har nemlig ikke hævet undervisnings-timetallet for 10.-klasse-lærerne, som ikke er omfattet af folkeskolereformen.
"Det viser jo bare, at der ikke er nogen ude i virkelighedens verden, der kan se formålet med at hæve lærernes undervisningstimetal. Det ser vi også på friskolerne, som ikke er underlagt kravet om højere elevtimetal - de har ikke hævet lærernes undervisningstimetal, for de vil hellere fastholde muligheden for at levere en kvalificeret undervisning", fremhæver Anders Bondo.