Er du blevet mere tilfreds med dit arbejde gennem årene?

”Tjaaa”, lyder det umiddelbart fra Lone Smith Opstrup, Jan Jensen og Stine Schmidt. 

De har det tilfælles, at de er erfarne lærere fra Vestervangskolen i Glostrup, og de har sagt ja til at give deres bud på, hvad der siden 2015 er sket i skolen, som gør, at lærerne er blevet mere tilfredse med arbejdslivet.

En medlemsundersøgelse, som Danmarks Lærerforening siden 2013 har gennemført hvert andet år, viser, at godt hvert tredje lærer mener, at de har nok tid til at forberede deres undervisning. Det er en markant fremgang siden 2015. 

Undersøgelsen viser også, at medlemmerne i større grad oplever at have mulighed for at levere god undervisning, og at færre føler sig stresset.

Men undersøgelsen siger intet om, hvorfor det forholder sig sådan. Derfor tog redaktionen på besøg på Vestervangskolen i Glostrup for at finde nogle lærere, der ville sætte lidt flere ord på, hvilke forandringer lærerlivet har budt på siden 2013, hvor tilfredsheden på flere parametre var på det højeste niveau for derefter at styrtdykke i 2015 efter lockout og folkeskolereform.

Har vænnet sig til mindre forberedelsestid

Tre lærere stillede op til at give deres bud på, hvad der har forandret sig med årene.

”Det er jo ingen tvivl om, at det er blevet mere presset. Vi har flere lektioner. Vi har mindre tid til rettearbejde og forberedelse. Men man vænner sig til at være i det, og man får erfaring med årene. Man lader sig ikke stresse så meget”, siger Jan Jensen.

Arbejdsliv

Lærernes tilfredshed er på rette spor, men ”der er et stykke vej hen til, at alt er godt”

Stine Schmidt, som er specialklasselærer på Vestervangskolen, har valgt at gå ned i tid og få mindre i løn for at skabe luft i arbejdslivet.

”Jeg bruger ofte en stor del af min selvbetalte fridag på at forberede mig for at undgå at blive for presset de øvrige dage. Jeg ville da hellere bruge min fridag på at slappe af”, siger Stine Schmidt. 

Mindre styring giver frihed

I Glostrup har man eksperimenteret med at lægge alle kommunens skoler sammen under én leder og gennem årene har der været mange skoleledere for det samlede skolevæsen. 

Nu er skolerne blevet selvstændige igen, og hver skole har hver en skoleleder. Det er klart en forbedring, mener de tre lærere.

”Strukturen gjorde, at vi ikke kendte personen, og han kendte ikke os. Nu er det en tidligere kollega, der er blevet skoleleder. Der er respekt for det, man går og laver, og lederen har efterhånden også indsigt i det, man laver”, siger Stine Schmidt.

De tre lærere er enige om, at skolereform, målstyring og arbejdstidsregler i perioden har lagt stramme bånd om lærernes arbejdsglæde.  

Men undervejs har de tre lærere valgt ikke altid at følge de retningslinjer, der kom oppefra.

”Jeg har været lærer siden 1985. Jeg synes, det er blevet bedre. Det handler også om erfaring. Jeg skelner mellem skidt og snot. Der er kommet meget ovenfra, men når man når et vist erfaringsniveau, så tør man godt gøre det, som er bedst for den elevgruppe, vi har”, siger Lone Smith Opstrup.

”Men vi er stadig presset på tid i forhold til forberedelse. Det hjælper, at jeg har fået erfaring. Men skal man lave noget helt ud af det ordinary, så har man ikke altid tid til det”, siger Jan Jensen.

Før følte lærerne, at de ind i mellem ”skulle glide under radaren”, fordi de ikke altid havde tid til at sætte sig ind i de krav, som væltede ned over dem.

”Det er dejligt at kunne rette ryggen og sige: Jeg snyder ikke nogen. Det er da mærkeligt at gå på arbejde og lade som om, at man gør noget, man ikke gør. Det er da ikke fedt”, siger Stine Schmidt. 

”Det betyder meget, at man har droslet ned for den målstyrede undervisning. Det gør, at vi får friheden tilbage til at tilrettelægge vores egen undervisning. Før kunne man stresse helt vildt over at læse målsætninger, man ikke forstod. Det var akademisk og virkelighedsfjernt”, uddyber hun.

Arbejdstidsaftale gør lille forskel

Den arbejdstidsaftale, som kommunernes og lærernes organisationer blev enige om i 2020, tænker de ikke over i deres hverdag – og så alligevel.

Lone Smith Opstrup oplever, at der er kommet mere samarbejde mellem fagforeningen og kommunen, og der er også elementer fra aftalen, som hun mærker i sin hverdag.

”Når vi har samtaler, kan man se på opgaveoversigten og gøre opmærksom på, at det ikke holder vand, og så sker der faktisk noget”, siger hun.

Skoleplanen er en samlet plan for, hvordan skoleåret kommer til at se ud for lærere og børnehaveklasseledere. Udkast til planen præsenteres og drøftes på et personalemøde, og derefter færdiggøres den.

Men Stine Schmidt er ikke helt så begejstret.

”Opgaveoversigten er ikke et nyt værktøj. Faktisk er oversigten blevet udhulet, fordi antallet af timer til en række opgaver er skjult for os”, siger hun. 

Til gengæld oplever hun, der er sket en god udvikling i forhold til fordelingen af opgaverne blandt lærerne. 

”I forhold til for ti år siden er der færre kødben. Der var nogle gode arbejdsopgaver, som nogle sad på og som ikke blev diskuteret. Det er fordelt mere ud nu. Det er blevet mere rimeligt”, siger Stine Schmidt, inden hun indskyder, at det måske også kan skyldes, at hun selv har fået ’kødbenene’ og derfor ikke ser det mere. 

”Men det tror jeg ikke. Jeg tror, at arbejdsopgaverne er mere ligeligt fordelt blandt os i dag”.

Leder: Vi har genindført fagfaglige møder

Skoleleder på skolen Sandra Karmann fortæller, at nogle lærere er meget interesserede i skoleplanen, mens andre nok finder den noget teknisk. 

Men drøftelse af skoleplanen har ført til ændringer i skolens samarbejdsstruktur.

”En gang havde vi fagfaglige og årgangsmøder, så skiftede vi til kun at have årgangsmøder, men på et skoleplansmøde var der nogle, der savnede de fagfaglige møder. Så nu er de kommet tilbage”, siger Sandra Karmann.

Men A20 er ikke det, der gør den største forskel på arbejdsglæden, mener lærerne.

”Det handler meget om, hvilken børnegruppe man har, og hvilket team man er i”, siger Lone Smith Opstrup.

Lærerne peger på, at de især finder stor glæde i at se eleverne rykke sig fagligt.

”Det ville være godt, hvis man kunne tilpasse forventningerne, så de svarer til eleverne. For vi rykker dem, selv om man måske ikke kan se det på de lister, hvor man sammenligner skoler”, siger Jan Jensen.